Hop til hovedindhold

Bofællesskab Langebjerg 3

Bofællesskabet ligger i nærheden af grønne områder tæt ved gode offentlige bus- og togforbindelser. Der er cirka 500 meter til Nærum Vænge Torv, hvor der er dagligvareforretninger. Bofællesskabet ligger i en nyere bygning med 17 selvstændige lejligheder. I bofællesskabet bor voksne borgere med særlige behov.

Om bofællesskabet

  • I bofællesskabet bor der borgere over 18 år med særlige behov. Der er plads til 17 beboere i bofællesskabet.

  • Bofællesskabet består af 17 selvstændige lejligheder med egen indgang. Lejlighederne er fordelt på to etager.

    Lejlighederne består af et værelse, der kan opdeles i en opholds- og soveafdeling ved hjælp af en mobil skabsvæg. Boligerne har køkken og badeværelse samt en terrasse eller altan. Til hver bolig er der desuden et udendørs skur til opbevaring.

    I stueplan er der et stort fællesrum og et køkken. Fra fællesrummet er der direkte udgang til de grønne fællesarealer.

  • Alle aktiviteter, opgaver i hverdagen og udflugter bliver planlagt af beboerne i samarbejde med medarbejderne.

    I bofællesskabet tager vi på ture sammen. Fx har vi en årlig dag, på Sjællandsfestivalen i maj. Til nytår er der nytårsfest, hvor der kan inviteres venner med. 

    Vi fejrer bofællesskabets fødselsdag. Vi holder også sommerfest og julefrokost, som bliver fejret sammen med familie og pårørende.

     

  • Husleje

    Du lejer din lejlighed, og der bliver oprettet en lejekontrakt, hvor de almindelige vilkår gælder efter lejeloven. Du betaler husleje, el, varme og vand.

    Kost

    Der er en kostordning i bofællesskabet, som beboerne kan melde sig til.  Det koster et fast månedligt beløb at være med i ordningen, som også dækker fællesudgifter til rengøringsmidler m.v.

    Rygning

    Bofællesskabets fællesarealer og have er røgfrie områder. 

    Medarbejdere

    Der er medarbejdere til stede i bofællesskabet hele døgnet alle ugens dage. 

    Egenbetaling

    Beboerne betaler for de arrangementer eller udflugter, som de deltager i.

    Rengøring

    Beboerne skal selv sørge for, at der bliver gjort rent i deres lejlighed. Der er mulighed for at få hjælp og støtte til at få rengøringen gjort.

  • For at bo i bofællesskabet skal du være over 18 år og have særlige behov.

    Herefter skal din kommune vurdere, om du har mulighed for at bo i bofællesskabet. Du skal derfor kontakte din kommune, hvis du er interesseret i at bo i Langebjerg 3.

    Bor du i Rudersdal Kommune, skal du kontakte Social Myndighed og Rådgivning på 46115000

Baggrundsinformation

  • Bofællesskabet Langebjerg 3 er en del af Center for Handicap - Bo og Beskæftigelse, som er en del af området Social Indsats i Rudersdal Kommune.

    Kontakt
    Leder Klaus Hald
    klah@rudersdal.dk
    Tlf. 72 68 34 37

  • Der er husmøde i bofællesskabet en gang om ugen. På mødet bliver der taget stilling til forskellige fælles forhold i bofællesskabet, som fx kostordning, indretning og aktiviteter.