Hop til hovedindhold
TEMA

Åben Skole Rudersdal

Rudersdal Kommune samarbejder med kulturinstitutioner, foreninger og erhverv med det formål at skabe spændende og lærerige oplevelser for børn og unge i Åben Skole Rudersdal. Sammen arbejder vi for at udvikle anderledes undervisningsmiljøer for folkeskolernes elever, der gør kultur, natur, kunst og bevægelse til et grundelement i børn og unges læring og dannelse.

Fakta og kontakt om Åben Skole Rudersdal

  • Åben skole i Rudersdal er en del af skoletjenesten.dk.

    Skoletjenesten har udviklet en platform, hvor aktører kan byde ind med tilbud, og skoler kan booke tilbud.

    Se alle tilbud om åben skole i Rudersdal

    På skoletjenesten.dk finder du foreninger, virksomheder, kulturinstitutioner og andre interesserede tilbud med information om, hvad eleverne kan lære, hvilke klassetrin, der kan deltage, hvor det foregår og meget mere

  • Deadline for skoleåret 2022/2023 er 13. juni 2022.

    Der kan i løbet af skoleåret 2022/23 løbende lægges tilbud op, men det er en fordel at have sine tilbud på fra start.

  • Åben Skole Rudersdal arbejder ud fra en distrikt-tankegang. Konceptet går ud på at tre repræsentanter varetager Rudersdal Kommunes tre skoledistrikter.

    Med denne ordning søger vi at skabe en tættere dialog med lærere og ledere på den enkelte skole, så skolernes lærere vil kunne få det bedste ud af tilbuddene indenfor Åben Skole Rudersdal. 

    Repræsentanterne fungerer som direkte ”hotline” mellem aktører og skolerne.  

    Lærerne vil kunne kontakte Åben Skole repræsentanten i deres skoledistrikt direkte pr. telefon eller mail og få inspiration og idéer til, hvilke tilbud, der passer til lærernes faglige ønsker og behov. Repræsentanterne kan endvidere koordinere og koble lærerne til de relevante aktører på kulturinstitutioner, forenings og erhvervslivet.