Hop til hovedindhold
TEMA

Aktiv Sommer 2025

Aktiv Sommer er aktiviteter i sommerferien for børn og unge, der bor eller går i skole i Rudersdal Kommune.
Find sommerens aktiviteter via tilmeldingslinket herunder, hvor du kan finde et samlet overblik over de mange tilbud.

Tilmeldingen åbner tirsdag den 13. maj kl. 18.00.
Bemærk dog, at hos nogle foreninger kan tilmeldingsfristerne være anderledes.

Der udbydes også sommeraktiviteter, som ikke kræver særlig tilmelding. Dem finder du længere nede på denne side under "Aktiviteter uden tilmelding".

Tilmeldingen til Aktiv Sommer 2025 åbner til maj

Tilmeldingen til Aktiv Sommer åbner 13. maj 2025. Vær opmærksom på, at flere foreninger selv står for tilmeldingerne til deres aktiviteter. Her kan der være en anden tilmeldingsperiode end hos Rudersdal Kommune.

Tilmelding til Aktiv Sommer
Aktiv Sommer 2025

Aktiviteter uden tilmelding

  • Tillykke Pippi! – Rudersdal Bibliotekerne

    Vær med til at fejre Pippi Langstrømpes 80-års fødselsdag.

    Pippi har fødselsdag, og det har hun jo, og det fejrer vi hele sommeren.

    Den ikoniske børnebogsfigur fylder 80 år, og det giver da virkelig anledning til fejring.

    Kom forbi bibliotekerne og se, hvilke små og sjove aktiviteter I kan hygge jer med i sommerferien.

    På alle tre biblioteker finder I en tingfinder-leg, inspireret af Pippi, farvelægningsark og andre små aktiviteter. I Birkerød kan I besøge Eventyrrummet og lege Pippi.

    Alle aktiviteterne er selvkørende og kan kun besøges i bibliotekernes betjente åbningstid.

    Hvis du har spørgsmål til aktiviteten, kan du skrive til Signe på SIBER@rudersdal.dk

    Målgruppe: Afsluttet 0.-4. klasse

    Tid: Uge 27-33, i bibliotekernes betjente åbningstid

    Sted: Birkerød Bibliotek, Holte Bibliotek og Nærum Bibliotek

    Max: 400 deltagere 

    Arrangør: Rudersdal Bibliotekerne, rudbib.dk                                          

    Pris: Gratis

    Sommerbogen 2025 – læs, anmeld og vind! 

    Endelig sommerferie – og endelig tid til Sommerbogen 2025! I Sommerbogen dykker vi ned i litteraturens forunderlige verden. Vi tager på opdagelse med magiske superhelte og heltemodige troldmænd. Der er nærmest ingen grænser for, hvad du kan opleve, når du rejser ud i litteraturens land.


    Som deltager i Sommerbogen læser du tre bøger, skriver og tegner boganmeldelser og løser sjove udfordringer – og når du har gjort det, får du en bog som præmie.

    For at deltage i Sommerbogen henter du et udfordringsark på biblioteket, som du tager med hjem. Når du har læst bøgerne og løst udfordringerne, afleverer du arket på biblioteket, får din præmie og deltager i den landsdækkende konkurrence om at få lov til at gå amok i en boghandel i 5 minutter.

    Hvis du har spørgsmål til aktiviteten, kan du skrive til Signe på SIBER@rudersdal.dk.

    Målgruppe: 6-15 år

    Tid: Uge 25-33

    Sted: Birkerød Bibliotek, Holte Bibliotek og Nærum Bibliotek

    Max: 400 deltagere 

    Arrangør: Rudersdal Bibliotekerne, rudbib.dk                                            

    Pris: Gratis

  • Tag en tur i svømmehallen i din sommerferie. 

    Tjek åbningstiderne, inden du tager afsted. 

    Åbningstider og priser

  • PÅ FLUGT - rollespil

    Denne sommer kan du på museet Mothsgården deltage i rollespillet PÅ FLUGT. På museet kan du opleve udstillingen ”Besat & Befriet – Rudersdal i krigen 1940-45” og blandt meget andet høre om jødernes flugt i både over Øresund til Sverige i oktober 1943. Men hvad hvis 2. Verdenskrig var virkelig lige her og lige nu? Hvad hvis det var dig – og dine venner, der skulle flygte?

    Du kommer i de bedste hænder hos vores erfarne rollespiller og seje formidlingsinspektør, Maria Østerby Elleby, som leder jer gennem rollespillet på Danmarks ældste landsted fra 1680 - ude og inde og oppe og nede. For fjenden er tæt på og alle vegne. Men det er vennerne også. Vil I klare flugten mod friheden ved fælles hjælp?

    Målgruppe: For børn mellem 7 og 14 år

    Tid: Hver onsdag og lørdag i juli kl. 12.00-14.00

    Sted: Mothsgården, Søllerødvej 25, 2840 Søllerød

    Pris: Gratis for børn. 

    Entré til udstillingerne: Voksne 40 kr. Pensionister og studerende 20 kr. Børn under 18 år er gratis. 
    Det er gratis, uanset alder, at besøge museumsbutikken og den lille café.

    Tilmeld dig på mail - museum@rudersdal.dk

    Læs mere om Mothsgården og Rudersdal Museer her:
    www.museer.rudersdal.dk

  • Sommerbio 2025

    Programmet for Sommerbio 2025 er klar, og der er masser af fantastiske film på plakaten, herunder tre premierefilm.

    Find de mange film og spilletider på Reprisens hjemmeside.

     

    Reprisen - Sommerbio 2025
  • Besøg Birkerød Bio i din sommerferie.

    Find programmet på hjemmesiden.

Om tilmelding

  • Flere foreninger står selv for tilmeldingerne til deres aktiviteter. Her kan der være en anden tilmeldingsperiode end hos Rudersdal Kommune.
    Du kan se, hvordan man tilmelder sig under den enkelte aktivitet.

  • Tilmelding og betaling til mange af de udbudte aktiviteter sker gennem Rudersdal Kommune.

    Tilmeldingen via Rudersdal Kommune åbner den 13. maj 2025 kl. 18.00.

    Når tilmeldingen er åbnet, kan du åbne tilmeldingssiden via link her på hjemmesiden.

    Aktiviteterne er inddelt i kategorier. 
    Find kategorien med det ønskede hold og følg tilmeldings- og betalingsproceduren. 

    Får du ikke betalt ved tilmeldingen, sender vi dig et betalingslink, når vi behandler tilmeldingen.

    Husk at oplyse din mailadresse ved tilmelding, da al korrespondance foregår via mail.

    Vigtigt
    Tilmelding og betaling foregår efter ”først-til-mølle-princippet”.
    Den mail, som du får, når tilmeldingen er gennemført, er ikke en endelig bekræftelse.
    Tilmeldingen er først gældende, når deltagerprisen er trukket fra din konto, og du har modtaget en bekræftende mail. 

    Brug for hjælp
    Tilmelding via Rudersdal Kommune administreres af Ung i Rudersdal. Ung i Rudersdals telefon 46 11 59 00 er ekstraordinært åben den 13. maj kl. 17.30-20.00 og kan benyttes, hvis du har spørgsmål.
    Tilmelding kan ikke ske telefonisk.

  • Hvis det ønskede hold er fyldt, bliver du automatisk tilmeldt en venteliste. Hvis der bliver en plads ledig på holdet, vil den første på ventelisten blive kontaktet direkte.

  • Tilmelding via Rudersdal Kommune administreres af Ung i Rudersdal. Du kan kontakte Ung i Rudersdal på telefon 46 11 59 00. Telefonen er ekstraordinært åben den 13. maj kl. 17.30-20.00 og kan benyttes, hvis du har spørgsmål.

    Tilmelding kan ikke ske telefonisk.
    Efter den 13. maj kan Ung i Rudersdal telefonisk kontaktes dagligt kl. 9.00-15.00 (fredag kl. 9.00-13.00) samt på mail til ungi@rudersdal.dk.

Andre informationer

  • Du skal selv sørge for, at dit barn er ulykkesforsikret.

  • Aktiviteterne er tilrettelagt og gennemføres af kommunens foreninger og kulturinstitutioner i samarbejde med Rudersdal Kommune.

    Informationerne om aktiviteterne samles, koordineres og offentliggøres af Rudersdal Kommune.

    Spørgsmål om Aktiv Sommer kan rettes til:

    Ung i Rudersdal
    Tlf: 46 11 59 00
    Mail: ungi@rudersdal.dk

  • Ved for få tilmeldinger kan den enkelte forening beslutte at aflyse en aktivitet. Hvis dit barn er tilmeldt en aktivitet, der bliver aflyst, vil du få direkte besked, og den indbetalte deltagerbetaling vil blive refunderet.