Hop til hovedindhold

Tilskud til ledige

Er du ledig og har du ikke formue, og har du været ude for ændringer i din livssituation, fx sygdom, så kan du søge om særlig støtte til høje boligudgifter og/eller til at forsørge børn under 18 år.

Støtte til høj forsørger- og/eller boligudgift

  • Du kan søge om særlig støtte, hvis du har været ude for ændringer i din livssituation, så du er kommet på en offentlig ydelse såsom:

    • kontanthjælp, uddannelsesydelse, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og lign. ydelse
    • sygedagpenge, barselsdagpenge, arbejdsløshedsdagpenge og andre arbejdsmarkedsydelser

    Betingelser

    Modtager du en af ovennævnte ydelser og har du ikke formue, kan du søge særlig økonomisk støtte, hvis du har:

    • høje boligudgifter og/eller
    • børn under 18 år, som du skal forsørge.

    Hvis du har fået en økonomisk sanktion, fordi du fx ikke har stået til rådighed, kan tilskuddet ikke anvendes direkte til at kompensere for nedgangen i dit forsørgelsesgrundlag, men vi kan vurdere, at du midlertidigt har brug for tilskuddet.

  • Du skal søge digitalt ved hjælp af selvbetjeningen her på siden.

    Husk at vedhæfte dokumentation

    Du skal dokumentere den udgift, du ansøger om hjælp til fx i form af sidste huslejekvittering. Vedhæft den i selvbetjeningsløsningen.  

    Du skal også vedhæfte:

    • Dokumentation for din indtægt de sidste tre måneder. Det kan være lønsedler, udbetalingsmeddelelse fra SU, dagpenge, pension eller kontanthjælp 
    • Dokumentation for andre indtægter og alle udgifter, der er opført på ansøgningen 
    • Dokumentation for boligudgifter. 

      For lejebolig: Huslejekontrakt eller aktuel huslejeopkrævning

      For ejerbolig: Terminskvitteringer for alle lån i ejendommen, ejendomsskattebillet, ejendomsforsikringer og varmeforbrug
    • Dokumentation for formue og alle bankkonti: 

      Udskrift af samtlige bankkonti for tre måneder frem til dato, herunder evt. værdipapirer samt udbetalingsmeddelelse for evt. ekstraordinære indtægter/ydelser mv.
    • Evt. dokumentation for friværdi i ejendomme, bil, MC, båd. etc.
    • Skriftligt afslag fra eget pengeinstitut på lån til det ansøgte 
  • Hvis vi har ydet særligt tilskud til terminsudgifter til ejerbolig, bliver du bedt om at betale tilbage.

  • Du får svar på ansøgningen i løbet af 14 dage.

Har du svært ved det digitale

Som udgangspunkt skal du bruge vores selvbetjeningsløsninger, når du søger om støtte til høje forsørger- eller boligudgifter.

Har du svært ved det digitale, kan du få hjælp i Borgerservice. Husk dit MitID.

Høje boligudgifter

Hvad siger loven om støtte til høje boligudgifter?

Du kan læse om reglerne for støtte til høje boligudgifter i § 34 i Bekendtgørelsen om særlig støtte.

§ 34 (Retsinformation)