Sagsbehandling og klagemuligheder

Partshøring er kravet om, at en der er part i en sag, fx forældre med forældremyndighed eller en ung over 10 år, skal høres og have mulighed for at komme med udtalelse, før der kan træffes afgørelse i en sag hos en offentlig myndighed. 

Dette gælder f.eks. når der modtages en underretning.

Den eller de, som har forældremyndigheden, bliver kontaktet hurtigst muligt med en orientering om indholdet af underretningen og mulighed for en såkaldt partshøring.

For at afgøre om et barn eller en ung har behov for støtte, afholder vi en børnesamtale. Børnesamtalen er barnets eller den unges mulighed for at have indvirkning på egen sag. Oftest vil kommunen lave en aftale med både barnet og forældre forud for samtalen. Indimellem kan hensynet til barnet eller den unge dog gøre, at samtalen finder sted uden forældrenes viden. 

Hvis kommunen vurderer, at der muligvis er behov for særlig støtte til et barn, undersøges barnets situation nærmere. Det kaldes en børnefaglig undersøgelse, og er i henhold til lov om social service § 50. Undersøgelsen skal vurdere, om der er behov for særlig støtte til barnet/familien, samt hvilken støtte, der kan hjælpe bedst muligt.

Undersøgelsen foregår i samarbejde med forældre og barnet. Vi ser på barnets udvikling og adfærd, familieforhold, skoleforhold, sundhed, fritidsforhold, venskaber, mv. Efter aftale med forældrene, taler vi også med andre personer omkring barnet, fx en lærer, en pædagog eller familie.

Hvis der er alvorlig bekymring for barnets sociale eller sundhedsmæssige forhold, kan vi i særlige tilfælde iværksætte en børnefaglig undersøgelse uden forældrenes accept.

Frist for børnefaglig undersøgelse

Den børnefaglige undersøgelse skal ifølge loven være færdig senest fire måneder efter, at kommunen har modtaget en henvendelse om, at nogen er bekymret for et barn. I særlige tilfælde kan barnet/familien få støtte, inden den børnefaglige undersøgelse er færdig.

Hvis den børnefaglige undersøgelse viser, at der er behov for særlig støtte, udarbejdes en handleplan. Handleplanen beskriver formålet med støtten, konkrete mål for støtten, og hvordan der skal arbejdes for, at barnet kan udvikle sig og trives.

Når handleplanen er færdig, træffes der en afgørelse om, hvilke støtteforanstaltninger vi fagligt vurderer, er det bedste for barnet. En støtteforanstaltning kan eksempelvis være kontaktperson, psykologhjælp, aflastning eller anbringelse hos plejefamilie eller på døgninstitution. Er forældrene uenige i afgørelsen, har de mulighed for at klage. 

Handleplan tilpasses løbende 

Efter støtten er sat i gang, vil den løbende blive tilpasset barnets aktuelle behov. Ifølge loven skal vi senest vurdere støtteforanstaltningerne tre måneder efter, at de er iværksat og derefter hver sjette måned.

Barnets sag lukkes igen, når vi i fællesskab vurderer, at der ikke længere er brug for særlig støtte. En sag kan vare fra et par måneder til flere år.

Hvis du har forældremyndigheden over dit barn, har du en række rettigheder. De samme rettigheder gælder for unge over 15 år.

Ret til bisidder eller partsrepræsentant 

Du må tage en anden person med til møderne med forvaltningen. Det kaldes en bisidder og kan fx være en ven eller et familiemedlem. Bisidderen må støtte dig, men ikke tale på dine vegne.

Du kan også vælge at lade en anden tale din sag. Så deltager den anden i møder og træffer beslutninger på dine vegne eller sammen med dig. Det kaldes en partsrepræsentant. Du kan deltage på møder sammen med din partsrepræsentant, eller lade partsrepræsentanten deltage på dine vegne alene.

Ret til at blive hørt og få oplysninger om din egen sag

Du har som part i en sag som udgangspunkt ret til at få indsigt i din egen sag og få adgang til at læse oplysningerne om dig selv. Dette kaldes aktindsigt.

For at sikre dig den bedste mulighed for at varetage dine egne interesser, har du som udgangspunkt ret til at blive hørt ifht. de oplysninger, vi er i besiddelse af, inden der træffes afgørelse i din sag. Dette kaldes partshøring.

Kommunen har notatpligt. Det betyder, at når vi modtager oplysninger, der er af betydning for en sags afgørelse, skal oplysningerne skrives ned og gemmes som en del af sagen. Du har ret til at få adgang til oplysningerne ved at søge om aktindsigt. 

Hvis vi kender navnet på den person, der har henvendt sig med en bekymring for dit barn (en såkaldt underretning), har du som udgangspunkt ret til at få oplyst navnet, hvis den der underretter ikke er anonym. Og du har altid ret til at få at vide præcis, hvad bekymringen handler om. 

Det er kommunen, der har ansvaret for at undersøge din sag og for at indhente de oplysninger, som er nødvendige for at kunne træffe en korrekt afgørelse. Dette kaldes officialprincippet.

Ret til at klage

Du har ret til at klage over vores afgørelser. Vi har pligt til at fortælle dig, hvilke muligheder du har for at klage.

Ret til tolk

Hvis du ikke forstår tilstrækkeligt dansk, har du ret til tolkning under møderne. Fortæl os, hvis du har brug for tolk, så sørger vi for at bestille en.

Uden forældremyndighed over dit barn, har du ikke ret til at blive hørt, inden, der træffes afgørelser. Du har som udgangspunkt heller ikke ret til at klage over afgørelserne.

Hvis dit barn er anbragt, har du ret til at klage over afgørelser om dit samvær med barnet.

Du har ret til at få at vide, hvordan det går med dit barn, herunder ret til at få udleveret dokumenter om barnets forhold, fx en skoleudtalelse eller dokumenter fra social- og sundhedsvæsenet. Det gælder dog ikke, hvis vi vurderer, at det vil være til skade for barnet. 

Du har ret til at få udleveret det materiale i barnets sag, hvor dit navn eller din person er nævnt.

Du kan henvende dig til Myndighed på telefon 4611 4141 eller sende en mail til ppr@rudersdal.dk, såfremt du ønsker at søge aktindsigt. Kommunen har syv dage til at behandle din anmodning, og du vil få akterne fremsendt via e-boks.

Når du modtager en afgørelse fra et af visitationsudvalgene, så har du altid ret til at klage inden for fire uger.

Du kan klage ved at kontakte Social Myndighed og Rådgivning i Rudersdal Kommune på enten mail eller telefon. Der er ingen krav til, hvordan du klager. Social Myndighed og Rådgivning vil efterfølgende tage stilling til, om afgørelsen fastholdes. Hvis afgørelsen fastholdes, indsender kommunen klagen og relevante sagsakter til Klagenævnet for Specialundervisning.

Klage skal indgives inden fire uger

Forældre har en frist på fire uger for at klage. Klagefristen regnes fra det tidspunkt, hvor I har modtaget afgørelsen. Social Myndighed og Rådgivning skal have modtaget jeres klage inden fristens udløb. Selvom I klager over afgørelsen, skal afgørelsen som udgangspunkt følges, indtil Klagenævnet for Specialundervisning har truffet endelig afgørelse i sagen.

Klage kan have opsættende virkning

I særlige tilfælde kan klagen dog tillægges opsættende virkning, så afgørelsen ikke skal følges, før klagesagen er afgjort. I skal anmode om opsættende virkning hos Social Myndighed og Rådgivning. Reglerne om klageadgangen findes i § 51 i folkeskoleloven.

Se mere om love og regler for folkeskolen:

Børne- og Undervisningsministeriet