Søg kystbeskyttelse

At beskytte sin grund mod oversvømmelser og erosion kræver kommunal tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 3, stk. 1.

Det kan fx være ansøgninger om tilladelse til etablering af skråningsbeskyttelser, høfder, bølgebrydere, diger, sandfodring eller godkendelse af havemure, der også har en effekt i forhold til sikring mod oversvømmelser.

Det er ikke lovligt at udlægge sten på kysten eller i havet og / eller sandfodre uden kommunens tilladelse, da sådanne tiltag kan ændre kystens dynamik, udseende og adgangsforhold til potentiel gene for andre.

Hvis du ønsker at kystbeskytte af din ejendom, bør du overveje følgende:

1. Er der behov for kystbeskyttelse?

Du kan se, hvad risikoen for oversvømmelse eller erosion er for din ejendom, ligesom du kan en kortlægning af de konkrete fysiske forhold (fx erosion og oversvømmelse) under afsnittet 'Kysten i Rudersdal' længere nede på siden.

Kommunen anbefaler, at ejendomme langs kysten sikres til maksimalt 2,74 m over daglig vand (DVR90), jf. Kystdirektoratets reviderede risikovurdering for oversvømmelser for Øresund1.

I praksis vil kommunen anbefale et sikringsniveau til 50-100 års hændelse med et fremtidsperspektiv på 30-80 år afhængig af, hvad der beskyttes.

For hver af de syv kystenheder præsenteres anbefalede sikringskoter svarende til dette sikringsniveau:

Se længere nede på siden under 'Det gælder for din grund'.

2. Hvad må du gøre?

Hvis du i forvejen har en lovlig kystbeskyttelse af ejendommen f.eks. en mur eller en stensætning som skråningsbeskyttelse, må du til hver en tid vedligeholde denne.

Hvis du ønsker at lave et nyt anlæg eller ændre væsentligt på et allerede eksisterende kystbeskyttelsesanlæg, kræver det en tilladelse, som du skal ansøge kommunen om jf. Kystbeskyttelsesloven.

Der skal altid søges om tilladelse til etablering af kystbeskyttelse.

Hvis du ønsker at ansøge, se længere nede på siden under "Sådan ansøger du"

3. Kan du gå sammen med flere lodsejere om et sammenhængende projekt?

Det er altid en god idé at undersøge muligheden for et større sammenhængende projekt, der giver bedre beskyttelse.

Der er i kommunens kystforvaltningsplan udpeget strækninger, hvor det vurderes fordelagtigt, at flere lodsejere går sammen om en fælles kystbeskyttelse. Se om der er et anbefalet projekt der, hvor du bor under 'er din grund omfattet af kystbeskyttelseslinjer' længere nede på siden.

4. Udformning af projektet

Det kan være en god idé at kontakte en teknisk rådgiver til at hjælpe dig med udformning af et projekt.

Når du udformer dit projekt, er det vigtigt, at tage højde for at:

• Vælge den rette kystbeskyttelse, da metoden afhænger af om, der skal forebygges mod erosion og/eller oversvømmelse
• Udforme dit projekt, så det ikke er til gene for dine naboer, både dine umiddelbare naboer, men også dem der bor længere henne af kysten. Selv om et anlæg ikke umiddelbart ser ud til at være til gene, kan det forårsage kraftigere erosion for naboejendomme.
• Udforme dit projekt, så det ikke forhindrer eller begrænser offentlighedens fortsatte adgang til og langs med kysten.
• Udforme dit projekt, så det visuelt er indpasset i omgivelserne og passer til det valgte sikringsniveau.
• Der kan være anden lovgivning, som vil indgå i kommunens vurdering af projektet eller kræve en selvstændig tilladelse. Det kan fx være, at projektområdet er omfattet af en fredning eller ligger inden for én eller flere af naturbeskyttelseslovens bygge– og beskyttelseslinjer.

Nyttige henvisninger

Kystplanlæggeren (Kystplanlaeggeren.dk) 

Danmarks Miljøportal / Arealinformation

Danmarks Højdemodel

Dataforsyningen​

Når du søger om tilladelse til kystbeskyttelse, skal du anvende nedenstående ansøgningsskema:

Hent ansøgningsskema

Ansøgningen udfyldes og sendes digitalt til tom@rudersdal.dk.

Det skal angives i ansøgningen, om der søges om beskyttelse mod oversvømmelse og/eller erosion, og der henvises her til kommunens kortlægning af oversvømmelses- og erosionsrisici, se herover under "Overvejelser før du søger".

Du kan læse mere i vejledningen:

Vejledning til ansøgningsskema

Søger du på vegne af en grundejer, skal du medsende en samtykkeerklæring med grundejerens underskrift:

Samtykkeerklæring kystbeskyttelse

Konkret sagsbehandling

Kystbeskyttelsessager behandles efter kystbeskyttelseslovens § 3, stk. 1. Det kan f.eks. være ansøgninger om tilladelse til etablering eller lovliggørelse af skråningsbeskyttelser, høfder, bølgebrydere, diger, sandfodring ol. Formålet er at sikre, at behandlingen af sager foretages på et ensartet grundlag i overensstemmelse med gældende lovgivning og praksis på området.

Ansøgningsskema

Rudersdal Kommune anvender et ansøgningsskema udviklet af Kystdirektoratet til behandling af kystbeskyttelsessager.

Der skelnes i ansøgningen mellem enkeltansøgninger og kommunale fællesprojekter.

Der angives i ansøgningen, om der søges om beskyttelse mod oversvømmelse eller erosion, og der henvises her til kommunens kortlægning af oversvømmelses- og erosionsrisici.

Behov for beskyttelse

Ved behandling af ansøgningen, vil kommunen vurdere behovet for kystbeskyttelse. Der vil bl.a. blive lagt vægt på:

1. En beskrivelse af eksisterende forhold, herunder anden kystbeskyttelse på strækningen,
2. Hvad der ønskes beskyttet, f.eks. beboelse, have, park eller veje og infrastruktur?
3. Beskrivelse af faren for oversvømmelse og erosion, herunder risikoen, tidligere hændelser m.v.
4. En vurdering af behov for beskyttelse af nabostrækningerne.

Tekniske løsninger

Der er teknisk metodefrihed i de tilfælde, hvor der er flere muligheder, der alle vurderes at være lige gode til at løse en konkret udfordring og ikke har en negativ påvirkning på nabostrækninger. Ved vurderingen af, om to løsninger er teknisk ligeværdige, skal der tages hensyn til anlæggenes levetid og udvikling på strækningen.

Der vil kunne være situationer, hvor to løsninger på anlægstidspunktet er ligeværdige, men på længere sigt kan have forskellige virkninger. En teknisk løsning, fx bølgebrydere, kan på længere sigt give øget risiko for erosion, mens en anden teknisk løsning, fx sandfodring, vil kunne mindske risikoen på sigt.

Der er således krav om, at der skal vælges en løsning, der kan reducere risikoen i hele projektets levetid. Ellers vil der ikke være tale om en løsning, der teknisk set løser problemet.

Undtagelser i forhold til kravene om valg af teknisk løsning kan forekomme, hvis beskyttelsen f.eks. består i at ”at lukke et hul”, hvor der i forvejen på strækningen er intensiv og lovlig hård kystbeskyttelse.

Natur- og miljømæssige kvaliteter

De naturmæssige kvaliteter omfatter blandt andet hensyn til kystlandskabet, dets bevarelse og genopretning, samt naturens frie udfoldelse. Der skal i forbindelse med kystbeskyttelsesprojekter, så vidt muligt tages hensyn til bevarelse af de forskellige kystlandskaber og -typer, som findes på kysten. Derudover skal der tages hensyn til naturtyper, geologi og geomorfologi, Natura 2000-områder mm.

I Rudersdal Kommune er et væsentligt og karakteristisk landskabselement de høje skrænter langs kysten. Der er ikke udpeget Natura 2000 områder på kysten i Rudersdal Kommune. Beskyttede naturtyper, jf. naturbeskyttelseslovens §3, kan forekomme på kysten, og ændringer af kystbeskyttelsesanlæg skal også vurderes i forhold til §3. Lovlige høfder, bølgebrydere og højvandsmure kan dog være en undtagelse, jf. Kystbeskyttelsesloven.

Rekreativ udnyttelse af kysten

Mange brugere af kysten lægger vægt på, at der er en god og tilgængelig strand. I forhold til ansøgning om ny kystbeskyttelse er det væsentligt om den rekreative udnyttelse af kysten forværres, bevares eller forbedres, samt om der er mulighed for forbedring af den rekreative udnyttelse ved f.eks. at sandfodre på strækninger, hvor badeforhold derved kan forbedres.

Adgang til kysten

Vedr. offentlighedens adgang langs kysten henvises til naturbeskyttelseslovens § 22, stk. 1-4, specifikt § 22, stk. 3 "offentlighedens adgang langs kysten må ikke hindres eller vanskeliggøres".

Der skal således ved anlæg af kystbeskyttelse tages hensyn til passage langs kysten, hvis det inden anlæggelsen var muligt at gå forbi. Ved etablering eller lovliggørelse af en hård skråningsbeskyttelse, hvor der vil ske en fortsat erosion foran anlægget, vil det på sigt ikke være muligt med passage langs kysten, medmindre negative konsekvenser afværges ved f.eks. sandfodring.

Væsentlige spørgsmål fra kommunen i en kystbeskyttelsessag vil være:

• Er der passagemulighed til/fra og langs kysten?
• Anvendes stranden, f.eks. som vandrerute?
• Vil foranstaltningen hindre, bevare eller fremme passagemulighed til/fra og langs stranden på kort og/eller lang sigt?
• Er der behov for kompenserende foranstaltninger?

Planmæssige forhold

Det er sjældent, at det i forbindelse med kystbeskyttelsesprojekter er nødvendigt at udarbejde lokalplan og kommuneplantillæg.

Miljøvurdering

I medfør af miljøvurderingsloven jf. § 21 træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om, om der skal gennemføres en miljøvurdering. Hvis der skal udarbejdes en rapport over de miljømæssige konsekvenser, vil en afgørelse efter kystbeskyttelsesloven erstatte en tilladelse efter miljøvurderingslovens § 25, en såkaldt VVM-tilladelse.

Forvaltningslovens § 19 anfører, at kommunen som hovedregel har pligt til partshøring. Før en kystbeskyttelsessag afgøres, skal kommunen:

• Høre eventuelle parter i sagen om forhold, der har væsentlig betydning for afgørelsen,
• Informere om forhold, som kan være til ugunst for parten,
• Informere om oplysninger, som kommunen anvender i behandlingen af sagen, som parten måske ikke kender til.

I sager om kystbeskyttelse vil parter, der skal høres, typisk være naboer, brugere af kyststrækningen, samt officielle parter som Danmarks Naturfredningsforening og Kystdirektoratet.

Kommunen kan fastsætte en frist for afgivelse af bemærkninger. Tidsfristen bør være rimelig, og hvis parter med en rimelig begrundelse anmoder om at få fristen forlænget, bør anmodningen normalt imødekommes.

Parter bør altid oplyses om, at kommunen har ret til at træffe afgørelse i sagen uden at afvente parternes svar, hvis fristen overskrides.

Kommunen vil desuden offentliggøre ansøgninger og afgørelser om kystbeskyttelse på kommunens hjemmeside.

Kystbeskyttelse finansernes jf. Kystbeskyttelsesloven af ejere af fast ejendom og andre, som drager nytte af beskyttelsen. Det er med andre ord dig selv, som skal betale for kystbeskyttelsen af din grund.

Enkeltprojekter

Ved enkeltprojekter er det den eller de grundejere, der ønsker at kystbeskytte deres ejendom, som ansøger kommunen om et konkret projekt. Det er helt op til den enkelte grundejer at bestemme, hvor meget et projekt må koste i anlæg og vedligehold.

Det er dog altid en god idé at få en teknisk-økonomisk vurdering af et anlæg, der sammenligner forventede skadesomkostninger ved manglende beskyttelse med omkostninger til anlæg og vedligehold over anlæggets levetid.

Hvis ikke omkostningerne til forebyggelse står mål med forventede skadesomkostninger, kan simple alternativer overvejes, fx mobil højvandsbeskyttelse.

Kommunale fællesprojekter (Kapitel 1a projekter)

Ved kommunale fællesprojekter er det kommunen, som beslutter, at der ved en kyst skal foretages kystbeskyttelsesforanstaltninger til beskyttelse af flere ejendomme mod oversvømmelse eller erosion.

Fordelingen af udgifterne til et kommunalt fællesprojekt fastsættes af kommunen gennem en bidragsfordeling, hvor de ejere af fast ejendom, der har nytte af beskyttelsen, kan blive pålagt et bidrag.

Enhver, som vil kunne opnå en beskyttelse eller en anden fordel af en kystbeskyttelsesforanstaltning, kan anmode kommunen om at igangsætte en proces for afklaring af, om der skal søges gennemført et kystbeskyttelsesprojekt. Kommunen kan også selv iværksætte denne proces uden forudgående konkret anmodning.

Ønsker du at anmode kommunen om at igangsætte et kommunalt fællesprojekt, skal anmodningen indgives skriftligt til tom@rudersdal.dk med en begrundelse for projektet og en oversigt over de ejendomme, som foreslås inddraget i beskyttelsen.

Kysten består primært af boligbebyggelser med have eller andet privat areal ned mod strandkanten. Landskabet består af en mindre kystskrænt med en variation af smal sandet strandbred og hårde kanter ved overgangen mellem vandkant og haver.

Størstedelen af bebyggelserne er beliggende oven for skrænten og er derfor ikke umiddelbart i risikoområdet for hverken havvandsstigninger eller erosion.

Grundet de individuelle kystbeskyttelsesanlæg på strækningen fremstår kysten her fragmenteret med en variation af hård kystbeskyttelse og sandet strandbred eller en kombination af disse.

Kysten er på denne strækning ikke umiddelbart tilgængelig for offentligheden på trods af, at der flere steder er sandstrand, som potentielt kunne åbnes for passage.

Retningslinjer

Kommunen administrerer tilladelser til kystbeskyttelse primært i henhold til Planloven, Kystbeskyttelsesloven og Naturbeskyttelsesloven.

For at bevare kystlinjen og sikre kystens tilgængelighed, vil der på denne kyststrækning være særlig fokus på:

At fastholde og om muligt udvide adgangen til strandarealerne ved at:

• tillade sandfodring på nærmere udvalgte områder, så den nuværende kystlinje bevares
• undgå udvidelse af eksisterende eller etablering af ny hård kystbeskyttelse
• undgå inddragelse af yderligere dele af stranden til haver eller privat brug
• undgå anlæg, der forringer de rekreative værdier eller den landskabelige oplevelse af kyststrækningen.

I tilfælde af ansøgning om ny kystbeskyttelse eller lovliggørelse af eksisterende skal det søges at forbedre rekreative værdier i form af øget offentlig adgang til kysten og indtænke den landskabelige oplevelse af kysten i valg af udtryk og materialer.

Status

Der ønskes generelt for kyststrækningen i Rudersdal Kommune, at der sker en forbedring af rekreative og naturmæssige forhold. På kort sigt ønskes for denne strækning, at man fastholder det nuværende risikoniveau. Der arbejdes på at forbedre offentlighedens adgang.

På mellemlang sigt kan sandfodring på nærmere udvalgte områder igangsættes, så den nuværende kystlinje bevares.

Da strækningen vurderes at være af lav risiko for erosion, bevares den nuværende tilstand af kysten. Der er ingen yderligere mål om at ændre på de eksisterende forhold for kyststrækningen.

Anbefalet projekt 1: Oprydning af uhensigtsmæssig kystbeskyttelse

Der er på strækningen for udpegning af fællesprojektet flere forskellige typer af hårde kystbeskyttelsesanlæg. De fleste er tilsyneladende blevet etableret enkeltvis uden et sammenhængende forløb. Flere af anlæggene, særligt høfder, har grundet deres placering på kysten en nedsat funktion. Andre anlæg ligger fremskudt ift. kystlinjen og kan forårsage en øget erosion nordpå.

Erosionen sker ikke kun på de dele af strækningen, som stadig har en sandet strandbred, også foran de hårde anlæg vil der under vandet kunne ske en forstejling af kystprofilet. Det vil på sigt resultere i en øget vanddybde og dermed en højere risiko for erosion og oversvømmelser samt et stigende behov for vedligeholdelse eller i værste fald sammenbrud af eksisterende beskyttelse.

Ved en sammenhængende omlægning af eksisterende anlæg (høfder og skråningsbeskyttelse) kombineret med sandfodring vil man kunne opnå en mere dynamisk naturlig kyst og mindske læsideeffekt.

Se placeringen af det anbefalede projekt på kortet herunder:

På kortet kan du dels se den fysiske afgrænsning af kystenheden, dels placeringen af det anbefalede projekt. Endelig kan du se udstrækningen af en oversvømmelse, der statistisk set sker hvert 75. år, i forhold til en række år, fx 2018, 2043 mv.

Behov for beskyttelse, tekniske løsninger mv.

Kysten ved Vedbæk Nordstrand fremstår som et rekreativt areal med muligheder for badning, leg og udendørs fitness. Der er en bred sandet strandkant med en høfde udført med betondæk som muliggør badning fra høfden.

Bag stranden er en græsplæne med havepræget beplantning. Overgangen til denne udgøres af en skråningsbeskyttelse af sten, som beskytter græsarealet fra erosion.

Der er fra stranden både mulighed for badning fra betondækket på høfden på den nordlige del eller en af de to badebroer lidt sydligere.

Der er på de tilstødende arealer både café, restaurant og vinterbadelaug, som alt sammen bidrager til at skabe et levende miljø omkring stranden og den nærliggende havn. Arealet hører under et større kulturarvsområde.

Retningslinjer

Kommunen administrerer tilladelser til kystbeskyttelse primært i henhold til Planloven, Kystbeskyttelsesloven og Naturbeskyttelsesloven. For at bevare kystlinjen og sikre kystens tilgængelighed, vil der på denne kyststrækning være særlig fokus på at fastholde den rekreative udnyttelse og adgangen til strandarealerne ved at:

• tillade yderligere sandfodring, så den nuværende kystlinje bevares
• undgå tilladelse til anlæg, der forværrer de rekreative værdier eller den landskabelige oplevelse af kyststrækningen.

Status

På kort sigte ønskes for denne strækning, at man fastholder den nuværende kystlinje med det brede strandareal, og at der samtidig arbejdes på at skabe større sammenhæng mellem Nordstranden, havnen og Sydstranden.

I forhold til natur og miljø ønskes der arbejdet på at minimere tangophobning og dermed forbedre muligheder for rekreative udfoldelser.

Der vurderes en middel til høj risiko for øget erosion grundet strandens placering på nordsiden af havnen. Det vil også være en prioritet for kommunen fortsat at sandfodre for at bevare de eksisterende rekreative kvaliteter.

På mellemlang sigt ønskes en samlet løsning for Nordstranden, havnen og Sydstranden, der samtidig sikrer mod oversvømmelser og erosion.

Rudersdal Kommune foreslår et kystbeskyttelsesniveau for kyststrækningen KE2: Vedbæk Nordstrand, omkring en 75 års højvandshændelse og en erosionssikring med en tidshorisont på 50-75 år.

Det giver et anbefalet sikringsniveau, der på kort og mellemlangt sigte resulterer i en design middel vandstand på 191-219 cm DVR90, jf. Tabel 1.

På kortet kan du dels se den fysiske afgrænsning af kystenheden, dels udstrækningen af en oversvømmelse, der statistisk set sker hvert 75. år, i forhold til en række år, fx 2018, 2043 mv.

Behov for beskyttelse, tekniske løsninger mv.

Vedbæk Havn er den eneste havn i kommunen. Havnen har et aktivt havnemiljø bestående af bl.a. sejlklub, dykkerklub, havnekiosk, grillbar og restaurant. Derudover er der salg af frisk fisk fra havnens kuttere.

Havnen fremstår med et ensartet arkitektonisk udtryk, ved at havnens velholdte bygninger er udført i sortbejdset træ med en sammenhængende lav plankevæg som adskillelse mellem parkeringsarealerne og selve kajen.

Da havnearealet skal rumme de mange krav til faciliteter og funktioner, fremstår friarealerne lettere rodede, dette skyldes bl.a. behovet for arealer til opmagasinering af master, joller og parkering af biler.

Havnen er offentligt tilgængelig med flere udadvendte funktioner og services, som ikke kun henvender sig til kernebrugere af havnen, men også den almene borger.

Havnens moler fremstår som afskærmende element fra oplevelsen af Øresund. Der er få steder inden for havnens arealer, hvor der er mulighed for kig over hele Øresunds nordlige del.

Rekreativt besidder havnearealer en stor værdi for kommunen, særligt set i sammenhæng med de tilstødende strandarealer, Vedbæk Nordstrand og Vedbæk Sydstrand. Vandet kan afhængig af den indtrufne hændelse oversvømme kajarealerne via havnen eller de omkringliggende strande.

Retningslinjer

Rudersdal Kommune vil have særligt fokus på at fastholde den funktionelle og rekreative udnyttelse og adgangen til havnearealerne ved at:

• tillade udvidelse af kystbeskyttelsesanlæg, herunder forhøjelse af højvandssikring i inderhavnen.
• undgå tilladelse til anlæg, der forværrer de funktionelle kvaliteter, rekreative værdier eller den æstetiske oplevelse af havnens miljø.

Status

På kort sigt ønskes, at man opretholder det nuværende aktive havnemiljø, både så de forskellige interessenter på området kan være føle sig sikre i forbindelse med stormflod, men også så rekreative interesser kan udfoldes. Havnens arealer spiller en vigtig rekreativ rolle i kommunen, hvilke det ønskes at styrke endnu mere.

På mellemlang sigt ønskes en samlet løsning for Nordstranden, havnen og Sydstranden, ved at skabe en større rekreativ sammenhæng mellem Nordstranden, havnen og Sydstranden.

Det er i den forbindelse vigtigt at have øje for opretholdelsen af de funktionelle værdier af havnens arealer og samtidig sikrer mod oversvømmelser og erosion.

Rudersdal Kommune foreslår et kystbeskyttelsesniveau for kyststrækningen KE3: Vedbæk Havn, omkring en 75 års højvandshændelse med en tidshorisont på 50-75 år. Dette giver et anbefalet sikringsniveau, der på mellemlangt sigte resulterer i en design middel vandstand på 191-219 cm DVR90, jf. Tabel 1.

På kortet kan du dels se den fysiske afgrænsning af kystenheden, dels udstrækningen af en oversvømmelse, der statistisk set sker hvert 75. år, i forhold til en række år, fx 2018, 2043 mv.

Behov for beskyttelse, tekniske løsninger mv.

Vedbæk Sydstrand fremstår som den mest naturlige og uberørte af de to strande omkring Vedbæk Havn. Der er ikke etableret større anlæg på stranden. Niveauet på stranden er lidt lavere end Vedbæk Strandvej, og ophold på stranden kan opleves som udsat for støj og udsyn fra vejens trafik.

På den sydlige del af stranden har Maglemoserenden sit udløb. Åen er ureguleret fra udløbet ved underføringen under vejen, hvilket resulterer i, at åens forløb over stranden hele tiden ændrer sig. Passage over bro er dog muligt.

Retningslinjer

Kommunen administrerer tilladelser til kystbeskyttelse primært i henhold til Planloven, Kystbeskyttelsesloven og Naturbeskyttelsesloven. For at bevare kystlinjen og sikre kystens tilgængelighed vil der på denne kyststrækning være særlig fokus på at fastholde den rekreative udnyttelse og adgangen til strandarealerne ved at:

• tillade sandfodring på nærmere udvalgte områder, så den nuværende kystlinje bevares og eventuelt udvides
• tillade ændringer i terræn for at beskytte havnens arealer mod stigende havvand fra syd via strandens arealer
• tillade anlæg, hvis primære funktion er kystbeskyttelse, men som også forbedrer de rekreative og naturlige værdier på kyststrækningen
• undgå anlæg, der forværrer de rekreative værdier eller den landskabelige oplevelse af kyststrækningen
• undgå anlæg som hindrer åens naturlige udfoldelse

Status

Det ønskes på kort sigt for denne strækning, at man fastholder den nuværende kystlinje med det brede strandareal. I forhold til natur og miljø ønskes det, at åen fortsat har mulighed for at bevæge sig frit over stranden. Det vurderes, at der trods øget erosion stadig vil være nettoaflejring.

Det vil være en prioritet for kommunen at sandfodre for at bevare de eksisterende rekreative og naturmæssige kvaliteter. Ved et projekt ved Vedbæk Havn kan der opstå behov for at supplere med en højvandssikring på Sydstranden mod havneområdet, som samtidig kan forbedre både de rekreative kvaliteter og den landskabelige oplevelse af stedet.

På kort sigt vil der være større behov for at forhindre tilbageløb i åen ved højvande, samt på mellemlang sigt at finde løsninger til opstuvning og tilbageholdelse af regnvand i Maglemoserenden.

Rudersdal Kommune foreslår et kystbeskyttelsesniveau for kyststrækningen KE4: Vedbæk Sydstrand, langs Vedbæk Havn omkring en 100 års højvandshændelse med en tidshorisont på 50-75 år, bl.a. grundet den kystnære infrastruktur.

Det giver et anbefalet sikringsniveau, der på kort og mellemlangt sigte resulterer i en design vandstand på 194-222 cm DVR90, jf. Tabel 1.

En højvandslukke anbefales implementeret ved Maglemosens udløb - da vil det være Strandvejen, som angiver det aktuelle sikringsniveau.

På kortet kan du dels se den fysiske afgrænsning af kystenheden, dels udstrækningen af en oversvømmelse, der statistisk set sker hvert 75. år, i forhold til en række år, fx 2018, 2043 mv.

Behov for beskyttelse, tekniske løsninger mv.

Strækningen består primært af bebyggelser af boligmæssig karakter med havearealer helt ned til den hårde kystbeskyttelse, som udgør overgangen til vandkanten.

For den mest sydlige del af kyststrækningen grænsende op til stranden foran Lokeshøj fremstår kysten med en mere naturlig karakter bestående af sandet strandbred dog afgrænset mod haverne af hård beskyttelse.

Generelt set er denne del af kysten præget af en stejl kystskrænt uden større risiko for øget erosion, da landskabet flader ud mod vandkanten, og de fleste ejendomme har hård kystbeskyttelse.

Kysten er umiddelbart utilgængelig for offentligheden, ofte grundet fysiske forhindringer, da strandbredden primært udgøres af et længere sammenhængende kystbeskyttelsesanlæg.

Retningslinjer

Kommunen administrerer tilladelser til kystbeskyttelse primært i henhold til Planloven, Kystbeskyttelsesloven og Naturbeskyttelsesloven.

For at bevare kystlinjen og sikre kystens tilgængelighed, vil der på denne kyststrækning være særlig fokus på at fastholde og om muligt udvide adgangen til strandarealerne ved at:

• tillade sandfodring på nærmere udvalgte områder, så den nuværende kystlinje bevares og udvides
• undgå at udvide eksisterende kystbeskyttelse eller etablere ny hård kystbeskyttelse
• undgå at inddrage yderligere dele af stranden til haver eller privat brug
• undgå anlæg, der forværrer de rekreative værdier eller den landskabelige oplevelse af kyststrækningen.
• I tilfælde af ansøgning om ny kystbeskyttelse eller lovliggørelse af eksisterende, skal det søges at forbedre rekreative værdier i form af øget offentlig adgang til kysten og indtænke den landskabelige oplevelse af kysten i valg af udtryk og materialer.

Status

På kort sigt ønskes for denne strækning, at man fastholder den nuværende kystlinje med mulighed for bedre offentlige adgangsforhold. Det ønskes generelt for kyststrækningen i Rudersdal Kommune, at der sker en forbedring af rekreative og naturmæssige forhold.

På mellemlang sigt ønskes udvikling af adgang fra Lokeshøj nordpå langs kysten til Vedbæk Sydstrand. Endvidere er der et ønske om på udvalgte strækninger at lade de naturlige dynamikker råde.

Det kan ske f.eks. i form af ny aflejring af materiale fra kysten til at skabe en bredere strand. Sandfodring på nærmere udvalgte områder kan blive nødvendig, så den nuværende kystlinje bevares eller udvides.

Der er ingen yderligere mål om at ændre på de eksisterende forhold for kyststrækningen.

Rudersdal Kommune foreslår et kystbeskyttelsesniveau for kyststrækningen KE5: Enrum/Vedbæk Syd, omkring en 75 års højvandshændelse og en erosionssikring med en tidshorisont på 25-50 år.

Det giver et anbefalet sikringsniveau, der på kort sigte resulterer i en design middel vandstand på 168-191 cm DVR90, jf Tabel 1.

På kortet kan du dels se den fysiske afgrænsning af kystenheden, dels udstrækningen af en oversvømmelse, der statistisk set sker hvert 75. år, i forhold til en række år, fx 2018, 2043 mv.

Behov for beskyttelse, tekniske løsninger mv.

Kyststrækningen består primært af arealer af rekreativ og naturlig karakter. Der er i den nordligste del mellem Struckmannparken og arealet foran Lokeshøj en strækning af beboelsesmæssig karakter. Denne strækning fremstår dog med en sammenhængende sandet strandkant.

Set som forbindelse mellem Struckmannparken og Lokeshøj fremstår dette stykke af strækningen med en relativ høj rekreativ værdi.

Strækningen er overordnet set præget af stejle kystskråninger med bygningerne primært beliggende oven for disse. En del af strækningen passerer forbi Struckmannparken, som fremstår med et naturpræget udtryk, både med karakter af skov og mere åben strandeng.

Skodsborg Strandvej er på et stykke af kyststrækningen beliggende helt ud til stranden kun adskilt af en række parkering, fortov og et ældre glacis af sten. På denne strækning er strandkanten bestående af en smal sandbred uden større rekreativ værdi andet end til passage.

Der er ydermere på denne strækning etableret en række mindre høfder med jævne mellemrum ned ad kysten mod Skodsborg Strandpark.

Ved Skodsborg Strandpark er stranden bred med flere faciliteter i form af borde og bænke, iskiosk, toiletfaciliteter og badebro. På bagsiden af sandstranden, adskilt af en betonkant, ændrer strandparken karakter til at have et mere parkpræget udtryk med græs, træer og rumskabende hækbeplantninger.

Der findes yderligere to bølgebrydere, hvor den ene giver mulighed for ophold på badebroen.

Hele strækningen er offentligt tilgængeligt med varierende grad af rekreative værdier.

Kystbeskyttelsen på strækningen er en kombination af primært hårde anlæg suppleret med sandfodring.

Retningslinjer

Kommunen administrerer tilladelser til kystbeskyttelse primært i henhold til Planloven, Kystbeskyttelsesloven og Naturbeskyttelsesloven.

For at bevare kystlinjen og sikre kystens tilgængelighed, vil der på denne kyststrækning være særlig fokus på at fastholde den rekreative udnyttelse og adgangen til strandarealerne ved at:

• tillade sandfodring på nærmere udvalgte områder, så den nuværende kystlinje bevares og eventuelt udvides langs med glaciset ved Strandvejen.
• tillade ændringer i terræn for at beskytte mod stigende havvand.
• tillade anlæg, der forbedrer de rekreative og naturlige værdier på kyststrækningen, herunder to bølgebrydere i sammenhæng med sandfodring, der kan samle materiale langs kysten uden at skabe øget erosion.
• undgå anlæg, der forværrer de rekreative værdier eller den landskabelige oplevelse af kyststrækningen.

Status

På kort sigt ønskes for denne strækning, at man fastholder den nuværende kystlinje på den sydlige del, og udvider kystlinjen på den nordlige del, primært langs Strandvejen. Der ønskes særligt mulighed for at øge Strandparkens kapacitet for gæster mod nord ved at udvide strandarealerne langs glaciset samt opnå højde sikringsniveau for Strandvejen.

På mellemlang sigt ønskes mulighed for udvidelse af adgangsforholdene, der kan sikre samlet passage fra Skodsborg Strandpark i syd via Struckmannparken til Lokeshøj i nord.

Det ønskes generelt for kyststrækningen i Rudersdal Kommune, at der sker en forbedring af rekreative og naturmæssige forhold.

Der er ingen yderligere mål om ændringer på de eksisterende forhold for kyststrækningen.

Rudersdal Kommune foreslår et kystbeskyttelsesniveau for kyststrækningen KE6: Lokeshøj Strand-Skodsborg Strandpark omkring en 100 års højvandshændelse med en tidshorisont på 50-75 år, bl.a. grundet den kystnære infrastruktur.

Det giver et anbefalet sikringsniveau, der på kort og mellemlangt sigte resulterer i en design vandstand på 194-222 cm DVR90, jf. Tabel 1.

På kortet kan du dels se den fysiske afgrænsning af kystenheden, dels udstrækningen af en oversvømmelse, der statistisk set sker hvert 75. år, i forhold til en række år, fx 2018, 2043 mv.

Behov for beskyttelse, tekniske løsninger mv.

Strækningen består overvejende af beboelse dog med pletvise erhvervsgrunde og rekreative arealer. På den sydligste del af strækningen er beboelse trukket tilbage på modsatte side af Skodsborg Strandvej, og bebyggelsen liggende ved vandet består af mindre bådehuse og pavilloner.

Der er på store dele af strækningen sandet strandbred af en væsentlig bredde, dog afbrudt af enkelte hårde kystbeskyttelsesanlæg. På den nordlige del af strækningen fremstår kysten mere fragmenteret med en variation mellem beskyttelsesmetoder, og om der er strandbred eller ej.

Der er enkelte arealer med fredninger eller fredningsdeklarationer.

Der er begrænset adgang på kyststrækningen.

Retningslinjer

Kommunen administrerer tilladelser til kystbeskyttelse primært i henhold til Planloven, Kystbeskyttelsesloven og Naturbeskyttelsesloven.

For at bevare kystlinjen og sikre kystens tilgængelighed, vil der på denne kyststrækning være særlig fokus på at fastholde og om muligt udvide adgangen til strandarealerne ved at:

• tillade sandfodring på nærmere udvalgte områder, så den nuværende kystlinje bevares eller udvides.
• undgå at udvide eksisterende kystbeskyttelse eller etablere ny hård kystbeskyttelse.
• undgå at inddrage yderligere dele af stranden til haver eller privat brug.
• undgå anlæg, der forværrer de rekreative værdier eller den landskabelige oplevelse af kyststrækningen.
• I tilfælde af ansøgning om ny kystbeskyttelse eller lovliggørelse af eksisterende skal det søges at forbedre rekreative værdier i form af øget offentlig adgang til kysten og indtænke den landskabelige oplevelse af kysten i valg af udtryk og materialer.

Status

På kort sigt ønskes for denne strækning, at man fastholder den nuværende kystlinje med mulighed for at udvide den eksisterende strandbred med sandfodring.

På mellemlang sigt ønskes udvikling af den offentlige adgang til kysten via offentlige arealer som Beens Bænk. Særligt for denne strækning vurderes det, er at der er et stort rekreativt potentiale i at vedligeholde eksisterende adgange og etablere ny adgang mellem allerede offentligt tilgængelige arealer.

Det ønskes generelt for kyststrækningen i Rudersdal Kommune, at der sker en forbedring af rekreative og naturmæssige forhold.

Rudersdal Kommune foreslår et kystbeskyttelsesniveau for kyststrækningen KE7: Skodsborg Strandpark - Strandmøllen, omkring en 75 års højvandshændelse og en erosionssikring med en tidshorisont på 50-75 år. Dette giver et anbefalet sikringsniveau, der på kort sigte resulterer i en design middel vandstand på 168-191 cm DVR90, jf Tabel 1.

Anbefalet projekt 2 - ved Skodsborgparken: Højvandssikring med sandfodring

Oplægget til dette fællesprojekt er baseret på en lav til mellem risiko for oversvømmelse. Ejendommene på denne strækning kan få gavn af et fællesprojekt, da ejendommene ligger meget tæt. Det foreslås derfor her, at der etableres én højvandssikring med et sammenhængende forløb og fælles minimums sikringsniveau.

Dette sikrer, at vandet ikke overstiger naboejendommens kystbeskyttelse og løber bagom beskyttelsen. For at reducere erosionen foran højvandssikringen foreslås det at supplere med sandfodring og i samme ombæring fjerne de eksisterende høfder. Dette vil reducere risikoen væsentligt for oversvømmelse og øge de rekreative, landskabelige og æstetiske værdier i projektet.

Anbefalet projekt 3 - ved Skodsborgvej: Højvandsmur

Den eksisterende kystbeskyttelse på denne strækning består af en relativ sammenhængende højvandssikring og skråningsbeskyttelse. Den eksakte højde kendes ikke, men der vurderes at være en lav til mellem oversvømmelsesrisiko. Der foreslås et fællesprojekt, hvor det sikres, at højvandssikringen er sammenhængende til et rimeligt sikringsniveau.

Dette sikrer, at vandet ikke overstiger naboejendommens kystbeskyttelse og løber bagom beskyttelsen. Ved et fælles anlæg sikrer man, at højvandssikringen er sammenhængende og har den samme nødvendige højde på hele strækningen.

Anbefalet projekt 4 - Skodsborg syd: Sandfodring

Trods en minimal tilbagerykning foreslås alligevel et fællesprojekt. I tilfælde af, at der ønskes etableret kystbeskyttelse på strækningen, foreslås det, at man sandfodrer.

Dels som et led i at opretholde den eksisterende strandbred og dermed bevare de eksisterende rekreative værdier, dels som led i at forbedre den landskabelige oplevelse af kysten.

Ved at sandfodre på strækningen vil ejendomme med nuværende hård kystbeskyttelse i vandkanten opnå en reduktion i erosionen foran anlægget under storm. For at sandfodring er mest effektfuld, er det en forudsætning, at det gøres kollektivt, da pletvis sandfodring mister sin effekt.

Se placeringen af de anbefalede projekter på kortet herunder:

På kortet kan du dels se den fysiske afgrænsning af kystenheden, dels placeringen af de anbefalede projekter. Endelig kan du se udstrækningen af en oversvømmelse, der statistisk set sker hvert 75. år, i forhold til en række år, fx 2018, 2043 mv.

Behov for beskyttelse, tekniske løsninger mv.
 

Kysten i Rudersdal Kommune er en af de helt store herlighedsværdier og spiller ydermere en væsentlig rolle i kommunens rekreative struktur.

De i alt 7,5 km kystlinje udgør et af kommunens mest markante landskabstræk. Langs kysten finder man både beboelse, strande, stejle skråninger og Vedbæk havn.

Der er på visse strækninger bebygget eller etableret have helt ned til vandkanten, hvorimod der på andre strækninger er fri adgang på arealer langs vandet.

Som følge af klimaforandringerne vil de kystnære arealer i fremtiden blive gradvist mere udsat for havets kræfter, særligt i forbindelse med storme som vi så det med Bodil (2013) og Egon (2015). Det er derfor nødvendigt for kommunen at forberede sig.

Målsætning

• At kystens eksisterende rekreative og naturmæssige kvaliteter bevares og på sigt forbedres.
• At kystens visuelle udtryk fremstår ensartet og naturligt både fra land- og vandsiden.
• At nye projekter igangsættes på oplyst grundlag der tilgodeser en sammenhængende kystbeskyttelse.
• At kystbeskyttelsesanlæg er med minimal eller uden gene for adgangen langs kysten for brugere og beboere før eller efter den nye beskyttelse.
• At tilgængeligheden til - og langs - kysten forbedres ved nye tiltag.

Kysten er grundlæggende relativt beskyttet i forhold til vind og strømpåvirkning.

Figur a viser en såkaldt vindrose, der indikerer, at de fremherskende vindretninger er fra vest og sydøst.

Figur b viser de dominerende bølgeretninger på kysten, hvor det ses, at den fremherskende strømretning er nordgående.

Baseret på en vandstandsanalyse af målerne i København Havn og Vedbæk Havn vurderes de at have sammenlignelige vandstande, hvorfor den officielle højvandsstatistik for Københavns Havn er benyttet til at estimere og fremskrive højvandshændelser for Rudersdal Kommunes kyststrækning.

Risikoen for erosion langs kysterne i Rudersdal Kommune varierer afhængig af kystens profil, dybdeforhold ud for kysten og af de fysiske anlægs placering. En analyse af erosionsfare er udarbejdet for Rudersdal Kommunes kyststrækning. Der observeres en mindre tilbagerykning for størstedelen af kystlinjen og en generel forstejling af kystprofilet. Forstejling betyder, at der bliver dybere foran de fleste ejendomme på kysten. Særligt, hvor der er etableret hård kystbeskyttelse som høfder, bølgebrydere og skråningsbeskyttelse, forekommer der større erosion - især foran og nord for anlæggene (konstruktioner). Ved høfder og bølgebrydere ses også ophobning af sand på opstrømssiden, altså syd for konstruktionen eller lige bag denne. Med prognoserne for klimaforandringer må det forventes, at erosionen bliver større, og behovet for kystbeskyttelse stiger. 

Risikoen for oversvømmelser langs kysten i Rudersdal Kommune varierer afhængig af kystens profil, højdeforhold, og hvor vidt tilstrækkelig højvandssikring er etableret. Hvor der er hård kystbeskyttelse, som moler og højvandsmure, vil bebyggelse og infrastruktur bag murene umiddelbart være beskyttede. Men hvis det optræder en lavning i landskabet, vil vandet kunne finde vej. En analyse af oversvømmelsesfare er udarbejdet for Rudersdal Kommunes kyststrækning. Generelt ses et stejlt  terræn, hvorfor det primært er ejendomme og infrastruktur øst for Strandvejen, som har størst sandsynlighed for oversvømmelse om end risikoen for oversvømmelse ved højvande er begrænset. Risikoen udvikler sig kun i begrænset omfang ved stigende højvandsniveau i fremtiden.