Vilkår ved påbud om forbedret spildevandsrensning
Hvis du som grundejer har fået påbud om forbedret spildevandsrensning, kloakering eller udbedring af fejltilslutning til kloak, kan du søge kommunen om at komme med i en ordning om minimumsfrist og tilbud om afdragsordning.
Ordningen er for økonomisk trængte borgere. For at få adgang til ordningen skal du / I have en husstandsindkomst, som er under 352.642 kr. (med et tillæg pr hjemmeboende barn under 18 år til og med fire børn).
Se link til formular herunder med de konkrete satser.
Hvis du kommer med i ordningen, får du en længere frist for at opfylde påbuddet. Du får desuden ret til at anmode Novafos (spildevandsselskabet) om en afdragsordning for at betale selve spildevandsløsningen.
Du ansøger ved at udfylde og sende nedenstående ansøgningsskema til Rudersdal Kommune. Husk at vedhæfte den seneste endelige årsopgørelse fra SKAT for alle beboere i husstanden.
Ansøgning og dokumentation skal sendes til tom@rudersdal.dk.
Ansøgningsblanket - adgang til minimumsfrist og afdragsordning (spildevand)
Mere info
Åbningstider
Klima, Natur og Miljø er ved at implementere nyt it-system. Det betyder desværre, at der de næste par uger vil være længere svar- og sagsbehandlingstider.