Visionsplaner - udvikling af Rudersdals bymidter
Visionsplaner skal sikre, at alt nybyggeri på planens område tilføjer kvalitet til lokalsamfundet.
I Rudersdal arbejder vi med at udvikle levende og oplevelsesrige bymidter samt attraktive bolig- og erhvervsområder.
Værktøjet er en række visionsplaner, der sikrer, at alt nybyggeri på visionsplanens område tilføjer kvalitet til lokalsamfundet.
Her på siden kan du læse mere om, hvad en visionsplan er, og følge med i udviklingen af Rudersdal Kommunes bymidter.
Helhedsorienteret plan med strategiske greb
En visionsplan er en sammenhængende og helhedsorienteret plan for et område, der indeholder strategiske greb, som sikrer kvalitet i lokalsamfundet. Visionsplanen kan typisk omhandle både den kommende fysiske, sociale og kulturelle udvikling i området.
Visionsplaner bygger typisk på en bred borgerinvolvering og indeholder derfor vores fælles ønsker og visioner for den fremtidige udvikling af et område.
Når en visionsplan er vedtaget, skal den implementeres i kommende kommune- og lokalplaner. Det sker i tæt samarbejde med grundejere, hvorfor hastigheden af udviklingen også afhænger af denne dialog.
Telefontider
Byplan holder kun åbent for telefoniske henvendelser (via kontaktcenter).