Adresse- og beboerforespørgsel
Her kan du finde information om, hvordan du sender en adresseforespørgsel eller en beboerforespørgsel. Derudover kan du også finde betingelserne for at få forespørgslen godkendt.
Ønsker du oplysninger om en persons nuværende adresse, kan du gøre dette ved at bestille en adresseforespørgsel.
Som ejer, lejer eller administrator af en bolig, kan du få oplyst navne på de personer, der er tilmeldt din bolig ved at bestille en beboerforespørgsel.
Brug for en persons aktuelle adresse?
-
Ønsker du oplysninger om en persons nuværende adresse, kan du søge om den information digitalt på selvbetjeningsløsningen: Bestil adresseforespørgsel ovenover. Du skal bruge dit MitID.
Du kan også henvende dig i Borgerservice.
-
Du skal kende navnet (nuværende eller tidligere) på personen og enten fødselsdato, tidligere adresse eller personnummer.
Hvis personen, du forespørger om, har adressebeskyttelse, kan Borgerservice kun udlevere adressen, hvis du kan dokumentere en retlig interesse.
-
Det koster 91 kr. at anmode om at få en anden persons adresse oplyst, uanset om du kan få adressen eller ej.
Brug for navn på din lejer?
-
Er du ejer af en bolig, kan du få oplyst navne på de personer, der er tilmeldt boligen. Du kan benytte selvbetjeningsløsningen: Bestil beboerforespørgsel ovenover. Hav dit MitID klar.
Er du lejer eller administrator af af en bolig, kan du få oplyst navne på de personer, der er tilmeldt boligen. Du skal bestille tid og møde personligt i Borgerservice medbringende dokumentation for, at du er lejer eller administrator.
-
Det koster 75 kr. at få oplyst navne på de beboere, der er tilmeldt din bolig.
Åbningstider
Telefontider
NB! Du skal bestille tid på forhånd. Ring til tlf. 46 11 14 50 (kontaktcenter).