Hop til hovedindhold

Skoleskift eller tilflytter

Hvis du ønsker, at dit barn skifter skole, skal du kontakte den skole, du vil indskrive dit barn på.

Om skoleskift og tilflytning

  • Hvis du flytter til Rudersdal Kommune og ønsker, at dit barn skal gå i en folkeskole i kommunen, skal du kontakte den skole, du gerne vil indskrive dit barn på. 

    Det gælder både, hvis du ønsker at indskrive dit barn på distriktsskolen (den lokale folkeskole), og hvis du ønsker at indskrive dit barn på en anden folkeskole i kommunen.

    Skolen sørger herefter for at indskrive dit barn. Vær opmærksom på, at dit barn kun kan blive optaget på en anden folkeskole end distriktsskolen, hvis der er plads på skolen.

    Hvis I endnu ikke er flyttet til kommunen, kan I forud for indskrivningen blive bedt om at fremvise købs- eller lejekontrakt som dokumentation for, at I flytter til Rudersdal Kommune.

    Find jeres distriktsskole her

  • Rudersdal Kommune har stort fokus på at skabe en følelse af genkendelighed og tryghed for børnene, når de går fra børnehave til skole. Dette fokus er centralt i projektet kaldet "ASK og LIV - naturen bygger bro." ASK og LIV fungerer som bindeled mellem dagtilbud og skole, hvor alle børn engageres i ASK og LIV-universet, både i de sidste måneder i børnehaven og i deres første skoleår. 

    Hvis du flytter til Rudersdal Kommune med et barn, der skal starte i skole, anbefaler vi, at du udforsker onlineuniverset Ask og Liv sammen med dit barn. Dette giver dit barn mulighed for at blive bekendt med det univers, de vil deltage i sammen med deres nye kammerater. I onlineuniverset kan I læse historier, prøve nogle af forløbene og integrere ASK og LIV i jeres leg. 

    Find Ask og Liv her

    Desuden er det en god idé, at du og dit barn besøger den nye skole før skolestart. Dette vil yderligere styrke den genkendelige atmosfære, der er afgørende for at give dit barn en tryg start på skolen. 

    Vi opfordrer dig til at kontakte skolen og aftale et besøg, hvor dit barn kan udforske legepladsen og de fysiske omgivelser og måske møde en af de voksne, der vil tage imod børnene i SFO eller børnehaveklassen. Vi ser frem til at byde jer velkommen til Rudersdal Kommune.
     

  • Hvis du flytter til en ny adresse i eller uden for Rudersdal Kommune, kan dit barn blive på den skole, han eller hun går på.

  • Der ydes ikke tilskud til transport til og fra skole, hvis barnet flytter fra distriktsskolen til en anden skole i eller uden for Rudersdal Kommune.