DR optager julekalender i Birkerød
Følg med, når DR optager julekalender i Birkerød bymidte i januar 2026. Her kan du læse både nyheder og praktiske informationer om, hvad der sker, når Birkerød forvandles til Vester Kløjs.
Birkerød forvandles til Vester Kløjs og bliver arnested for DR’s julekalender 2026: ”Den store julefortælling”. Hele januar måned indtager DR Drama for alvor Birkerød bymidte med skuespillere og filmhold.
Særligt torvet omkring Majpladsen skal bruges som baggrund for julefortællingen. Det giver både lidt særlig julemagi helt lokalt i Birkerød, men også praktiske foranstaltninger, du som borger kan holde dig opmærksom på via denne side.
Birkerød forvandles til Vester Kløjs
Julekalenderen bliver en magisk rejse gennem julens historier. ’Den Store Julefortælling’ er et juleeventyr, hvor selve julen er på spil.
Læs mere om optagelser og julefortælling
Bag kulisserne: Lokalt samarbejde skaber magi på Majpladsen
Birkerød er forvandlet til juleeventyrets Vester Kløjs, når DR i disse uger optager næste års julekalender midt i byen. Bag kulisserne er et tæt samarbejde mellem DR, kommunen, lokale foreninger og handelslivet.
Kom med bagom optagelserne
Det sker i Birkerød bymidte, når DR rykker ind
Læs mere om trafikale ændringer og mulige, periodevise afspærringer af Majpladsen i perioden 5.-19. januar, hvor DR optager i området.
Afspærringer og trafikale ændringer
Hjælp DR: Lad julepynten hænge i januar
DR og Rudersdal Kommune opfordrer borgere, der bor i bymidten, særligt omkring Majpladsen, til at lade julepynten hænge januar måned ud, så det kan blive en del af optagelserne af næste års julekalender ’Den store julefortælling’.
Læs, hvor og hvordan du kan hjælpeHvordan og hvornår?
- Optagelserne af ’Den store julefortælling’ foregår i og omkring Birkerød bymidte og Majpladsen fra 5.-19. januar 2026.
- Julekalenderen får premiere 1. december 2026.
- DR optager desuden i DR Byens studier på Amager, på Frilandsmuseet og i Den Gamle By i Aarhus.