Hop til hovedindhold
TEMA

Grøn trepart

Læs mere om Rudersdal kommunes arbejde ifm. den grønne trepart og dine muligheder for at bidrage, hvis du er jordejer.

I 2024 blev Aftalerne om et Grønt Danmark, også kendt som den grønne trepart, indgået mellem regeringen, Danmarks Naturfredningsforening, Landbrug & Fødevarer og andre relevante parter. Aftalerne har til formål at reducere udledning af kvælstof til vandmiljøet og CO2 til atmosfæren gennem omlægning af en stor del af Danmarks arealer.

Der skal blandt andet udtages 140.000 hektar kulstofrige lavbundsjorde inkl. randarealer inden 2030 og rejses 250.00 hektar skov frem mod 2045.

Arbejdet sker gennem 23 lokale treparter. Rudersdal Kommune er en del af den lokale trepart Øresund.

I 2025 undersøger og peger kommunen på, hvor der er potentiale for lavbundsprojekter i Rudersdal. Kommunen ser indtil videre et potentiale i området omkring Maglemosen. Det er frivilligt for jordejerne i området, om de har lyst til at være med i projektet. 

I 2026-2027 skal kommunen undersøge og pege på områder, der har potentiale til skovrejsning. 

Rammerne for arbejdet

  • Staten har besluttet, at alle kommuner skal bidrage med omlægningsplaner, der peger på potentialerne til omlægning af både private og offentlige arealer i kommunens geografi. Omlægningsplanerne skal indeholde forslag til, hvilken jord der har potentiale til at blive gendannet eller omlagt til vådområder,  mini-vådområder og skov.

    Desuden skal planerne udpege områder der egner sig til projekter der kan reducere kvælstof til vandmiljøet.

    I 2025 skal kommunerne komme med et bud på områder, der kan omlægges til vådområder eller minivådområder.  Forvaltningen har derfor screenet kommunens geografi for muligheder for lavbundsprojekter og fundet et område omkring Maglemosen egnet.

    I 2026-2027 skal kommunen undersøge og pege på områder, der har potentiale til skovrejsning.

    Andre lokale treparter skal i denne tidsperiode ligeledes undersøge og pege på områder, hvor projekter med midler fra grøn trepart, kan reducere kvælstof til vandmiljøet. Der er dog ikke krav om indsatser for at reducerer kvælstof til vandmiljøet i lokal trepart Øresund og dermed heller ikke projektmidler til kvælstoftiltag.

  • Planen bygger på frivillighed fra jordejerne, der frit kan vælge, om de ønsker, at deres jord indgår i projekter. Jordejerne vil fortsat eje deres jord, hvis de vælger, at den skal indgå i et projekt under den grønne trepart.

    Den grønne trepart har særligt fokus på omlægning af landbrugsjord, hvilket der ikke er meget af i Rudersdal Kommune.

    Der er dog flere områder i kommunen, både privat og offentligt, der har potentiale til at blive omlagt, så det i højere grad binder CO2

  • Omlægningsplanen for den enkelte kommune sker som en del af en lokal trepart, der samlet skal indlevere en omlægningsplan for den lokale treparts geografi. Der er i alt 23 lokale treparter og Rudersdal.

    Det er kommunalbestyrelsen i de enkelte kommuner, der skal principvedtage den foreslåede kommunale omlægningsplan inden for kommunens geografi. Dermed er det kommunalbestyrelsen, der godkender kommunens part i den større lokale treparts-omlægningsplan. 

    I slutningen af 2025 skal Rudersdal Kommunes siddende kommunalbestyrelse principvedtage den plan for omlægning til vådområder, som forvaltningen har foreslået. 

    I 2026-2027 skal kommunen undersøge og pege på områder med potentiale til skovrejsning.

  • Midler til omlægning sker ved at søge virkemidler og tilskud fra Danmarks grønne arealfond, der forvaltes af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøet, i daglig tale kaldet SGAV.

    Afhængig af projekttypen er det enten kommune eller jordejer, der kan søge.

    Er du som jordejerinteresseret interesseret i, hvilke muligheder du har, uden om kommunen, kan du tage fat i en udtagningskonsulent.

    På SGAV's side for tilskud og virkemidler kan du læse mere om, hvilke type projekter du kan få tilskud til. Du finder links til begge dele nedenfor.

  • Kommunen har screenet Rudersdals geografi for mulige områder med potentiale til at blive lavbundsprojekter og fundet et område ved Maglemosen egnet. 
    Der afholdes jordejermøde for de relevante jordejere den 27. august 2025, så de kan tage stilling til om de ønsker at deres jord er med i projektet.

    Hvad er lavbundsjord?

    Lavbundsjorde er kulstofrige jorde, som tidligere har været vådområder, eller områder, som stadig er vådområder, såsom enge og moser. 

    Staten har opgjort, hvor meget lavbund der er i hver kommune, og samlet er der i Lokal Trepart Øresund et lavbundspotentiale på 5.887 ha. I Rudersdal Kommune er der opgjort 764 ha lavbund, men det reelle tal er væsentligt lavere, når søer fratrækkes. 

    Baggrund for udpegningen af området ved Maglemosen

    Forvaltningen har screenet kommunens lavbundspotentiale, ved at kigge på, hvor i kommunen der er tørveholdige lavbundsjorde, og sammenholdt det med områder, hvor det er muligt at etablere et lavbundsprojek. Det vil sige arealer som ikke er søer eller befæstede arealer (veje og bygninger mm.), men arealer registreret som landbrug (markblokke) eller beskyttet natur, skov eller lign.)
    Det har været en udfordring at finde arealer med stort nok potentiale, da det er en meget begrænset mængde relevant landbrugsjord, som kan tages ud af drift, indenfor kommunen.

     For at opfylde tilskudskriterierne til lavbundsprojekter skal mindst 60 % af projektarealet bestå af kulstofrige lavbundsjorder, og projektarealet skal være mindst 10 ha. De større lavbundsarealer som kommunen har, er enten beskyttet natur, natura 2000 områder, skov eller andet eksisterende vådområde.