Hop til hovedindhold
TEMA

Ny udskoling på Ravnholm Skole

Ravnholm Skole samler udskolingen i nye fysiske læringsmiljøer.

I august 2024 samles Ravnholm Skoles udskoling fra 7. til 9. klasse på afdeling Nærum med fire spor og plads til op til 330 elever. 

Den nye indretning bygger på en campus-struktur med fire åbne fagområder for henholdsvis de matematiske-naturfaglige fag, de humanistiske fag og værkstedsområde. Der bliver et område til fremmedsprogsundervisning, et til madlavning, og de udendørs aktivitets- og læringsmiljøer i tilknytning til udskolingen moderniseres.

Kristine Juel Sklander, skoleleder på Ravnholm Skole
Skoleleder

Kristine Juel Sklander

Folkeskolen skal være et sted, vores børn og unge trives og lærer, fra de starter i 0. klasse, til de afslutter 9. klasse. I udskolingen lægger vi særligt vægt på, at eleverne udvikler sig både personligt, fagligt og socialt, så de motiveres til at fortsætte med en ungdomsuddannelse.

Derfor glæder vi os utrolig meget til de nye fysiske læringsmiljøer, som vil give de unge mennesker lyst til at forfølge deres nysgerrighed og motivation, og som vil understøtte og inspirere til fordybelse, kreativitet, kritisk tænkning, problemløsning og samarbejde.

Hvorfor nye udskolingsmiljøer?

  • Samfundets rivende udvikling kræver, at vores børn og unge er dygtige til at tilegne sig ny viden og nye færdigheder. 

    Skolen skal støtte eleverne i at opnå nogle helt basale og langtidsholdbare færdigheder og kompetencer, så de bliver dygtige til at lære nyt, finde nye veje og nye løsninger.

    Det betyder blandt andet, at:

    • Eleverne stiller spørgsmålene og forholder sig nysgerrigt. 
    • Eleverne lærer strategier, der understøtter fortsat læring.
    • Undervisningen er varieret og har en tydelig sammenhæng med virkelighedens verden.
  • Udskolingselever har brug for langt mere fleksible rammer og forhold end de, der præger indskolingens mere faste og ensartede hverdag. Det skal de nye udskolingsmiljøer understøtte.

    I de nye læringsmiljøer kan eleverne danne venskaber og arbejde på tværs af klasser og årgange med fleksible læringsfællesskaber, hvor der er mulighed for at vælge indhold ud fra sociale og faglige interesser.

  • Når eleverne stiller spørgsmål og forholder sig nysgerrigt, får solide læringsstrategier og er aktive i en varieret og virkelighedsnær undervisning, øges motivationen og lysten til at lære. De unge mennesker bliver dygtige til at:

    • Tænke kreativt og kritisk
    • Kommunikere
    • Løse problemer
    • Samarbejde

    De fysiske rammer skal understøtte denne læring, og læringsmiljøerne skal derfor være inspirerende, varieret og give mulighed for mange arbejdsformer på samme tid. Fra det voksenstyrede og fælles til det elevstyrede og individuelle. Fra at arbejde kognitivt til at skabe noget fysisk.

    I de nye læringsmiljøer er der:  

    • Afskærmede rum og åbne rum
    • Faste arbejdspladser og fleksible arbejdspladser
    • Møbler, der er tilpasset forskellige aktiviteter