Giv dit bidrag til Kommuneplan 2025
Til og med 9. marts kan du sende dine kommentarer til forslag til Kommuneplan 2025.
Rudersdal Kommune har sendt forslag til Kommuneplan 2025 i høring, og vi hører meget gerne fra dig, hvis du har ønsker, ideer, kommentarer eller blot gode tanker om, i hvilken retning du mener, Rudersdal bør udvikle sig.
Vi skal blot have dit input senest mandag den 9. marts, send det til byplan@rudersdal.dk
Kommuneplan 2025 er den overordnede plan for, hvordan kommunens forskellige områder skal anvendes og udvikles på kort og længere sigt.
Visionen om landets grønneste kommune fastholdes
Den kommende nye plan er en delvis revision af den tidligere kommuneplan, hvor vi fastholder visionen om at være landets grønneste kommune med smukke omgivelser, levende bymiljøer af høj kvalitet og attraktive boliger til forskellige målgrupper.
Kort sagt skal Rudersdal være et attraktivt sted at bo, arbejde og drive virksomhed fra.
Ændringerne i forslaget til en ny plan handler om at understøtte lokalsamfundenes Rudersdal med levende bymiljøer, understøtte grønne bymiljøer, en justering af anvendelsesmulighederne i erhvervsområderne og sikring af oplevelsen af det åbne land gennem bedre indpasning af byggeri.
Læs mere om høringen:
Høring: Forslag til Kommuneplan 2025
Eller gå direkte til forslaget til plan:
Virksomheder og grundejere inviteres til dialogmøde
Virksomheder og grundejere i kommunes erhvervsområder inviteres til dialogmøde om kommuneplanforslaget, som indeholder ændringer af betydning for erhvervsområderne
Dialogmødet afholdes torsdag den 26. februar kl. 8-9 i Lille Sal, Administrationscentret, Stationsvej 38, Birkerød.
Virksomheder og grundejere inviteres direkte.
Kommuneplanen sætter rammerne for fremtidige lokalplaner, der igen fastsætter, hvilke erhverv der kan være hvor, og hvor meget der kan bygges.
Telefontider
Byplan holder kun åbent for telefoniske henvendelser (via kontaktcenter).