Hop til hovedindhold
Hvem skal modtage årets priser inden for kultur- og fritidslivet? kan ikke slettes da den er markeret som delt.
Nyhed

Hvem skal modtage årets priser inden for kultur- og fritidslivet?

Vi har brug for din hjælp til at finde modtagerne af Rudersdal Kommunes fire priser inden for kultur- og fritidslivet.

Kender du nogen, der fortjener en ekstra anerkendelse? For nu er tiden inde til at indstille til frivillige og ildsjæle til Talentprisen, Kulturprisen, Ungdomslederprisen og Frivilligprisen. Priserne uddeles ved årets Frivilligfest som afholdes i september. 

Ungdomslederprisen

Ungdomslederprisen uddeles en gang årligt til en frivillig ungdomsleder, som har ydet en særlig ledelsesmæssig indsats i Rudersdal Kommune inden for det organiserede forenings- og kulturliv. 

Talentprisen

For at kunne modtage Rudersdal Kommunes Talentpris skal modtageren være under 18 år og bosiddende i Rudersdal Kommune samt være udøver inden for de 3 kategorier Idræt, Science (innovation, uddannelse, forskning o.lign.) eller Kunst og Kultur (musik, teater, dans og billedkunst).

Frivilligprisen

Frivilligprisen tildeles en person, en leder, en forening eller en netværksgruppe, som har ydet en særlig indsats i Rudersdal inden for frivilligt arbejde.

Kulturprisen

Rudersdal Kommune uddeler hvert år en Kulturpris til en person, en forening eller en netværksgruppe, som har ydet en særlig indsats inden for det frivillige kulturarbejde. Det kan både være som arrangør, udøver eller leder. 

Fakta

Hver prismodtager får, udover æren, et diplom, en buket blomster og et værk af Årets Kunstner. Dog modtager Talentprisvinderen i stedet for et værk af Årets Kunstner en statuette samt 3.000 kr.

Fristen for at indstille til årets priser er fredag den 31. maj 2024.

Du kan indstille din kandidat her:
Indstil din kandidat