Hop til hovedindhold
Nyhed

Kom med til Frivilligfesten 24

Er du frivillig i en forening eller på egen hånd, vil vi gerne invitere dig til Frivilligfesten 2024.

På Frivillig Fredag fredag den 27. september kl. 17.45 – 21.00 inviterer Rudersdal Kommune igen i år til en stor fest for alle frivillige i Rudersdal. Festen afholdes i Kultursalen på Kulturcenter Mariehøj.

Der vil være underholdning, mad, oplæg og uddeling af årets Frivilligpris, Talentpris, Ungdomslederpris og Kulturpris.

Frivilligfesten er tænkt som en anerkendelse af og en netværksmulighed for de mange frivillige, der gør et stort stykke arbejde i kommunen.

Det sker i løbet af aftenen

Aftenen kommer til at byde på musikalsk underholdning, uddeling af priser og mulighed for at netværke med andre frivillige. 

Praktisk information

Bemærk at det også er muligt at parkere bagved Kulturcenter Mariehøj i forbindelse med Frivilligfesten.

Lidt om Frivillig Fredag og Frivillig fordi

Frivillig Fredag falder altid den sidste fredag i september og er hele Danmarks festdag for frivillighed.

På Frivillig Fredag fejrer vi frivilligheden og hylder de fantastiske frivillige, der hver eneste dag gør en forskel for deres sag, deres medmennesker eller deres lokalområde. Frivillig Fredag sætter fokus på de frivillige muligheder og skaber nye anledninger til at invitere flere med i de frivillige fællesskaber.

I 2024 er årets tema 'Tak fordi...' og er en opfølgning på sidste års meget populære tema 'Frivillig fordi'.

Læs mere om Frivillig Fredag:

Frivilligfredag