Kom til borgermøde om fremtidens Mantzius 18. september
Vil du være med til at forme fremtidens Mantzius? Så kom til borgermøde i Birkerød onsdag den 18. september kl. 19-21 og giv dit besyv med.
Mantzius skal forny sig
Du kender måske Mantzius som et spillested og en fantastisk scene for alt fra klassisk musik til comedy og børneteater.
Mantzius er også et kulturcenter på 6.000 m2 spækket med værksteder, øvelokaler, foreninger, mødefaciliteter, en skøn gammel have og meget mere. Dét vil vi gerne have langt mere ud af. Derfor skal Mantzius forny sig.
Hvad ønsker du?
Vi inviterer dig, din nabo og alle andre til et åbent borgermøde, hvor vi gerne vil høre, hvad I kunne ønske jer at bruge Mantzius til.
Vi vil også gerne finde ud af, hvordan Mantzius som kulturcenter kan understøtte de mange gode initiativer til at skabe mere liv i Birkerøds charmerende bymidte.
Sæt dit præg og engagér dig
Efter borgermødet udarbejder vi en strategi for fremtidens Mantzius. Mød op og sæt dit præg på strategien.
Hvis du ønsker at engagere dig fremover, er der sandsynligvis plads til din idé – det kræver blot, at du vil være med til at realisere den. Første skridt er, at vi mødes til borgermødet.
Tilmelding og praktisk
Tilmeld dig via linket herunder:
Tilmelding til borgermøde på Mantzius
Sted:
Kulturcenter Mantzius, Johan Mantzius Vej 7a, 3460 Birkerød
Parkering foreslås ved P-ringen.
Indgang via den grønne dør i Mantzius-haven.