Hop til hovedindhold
Nyhed

Kommunen passer på de lokale veje under stor golfturnering

50.000 tilskuere forventes til stor turnering på Furesø Golfklubs anlæg midt i august.

Op imod 50.000 golfglade tilskuere vil sætte et markant aftryk på området omkring Furesø Golfklub, når turneringen DP World Tour finder sted fra 13.-17. august.

Arrangøren forventer, at biltrafik til og fra turneringen primært vil ske via Hillerødmotorvejen, og Rudersdal Kommune forventer, at størstedelen af trafikken vil ske i Furesø Kommune.

For at minimere ulovlig parkering på Birkerød Parkvej og Duemosevej opsættes skilte med ”Parkering forbudt” samt henvisning til Golfklubbens parkeringspladser i Furesø Kommune.

Ligeledes kommer der skilte, som guider gående gæster fra Birkerød Station til golfklubben.

Golfarrangementet foregår, mens Hørsholm Kongevej er lukket for trafik, men kommunen vurderer, at lukningen ikke vil påvirke trafikken til og fra arrangementet væsentligt, da hovedparten af trafikken forventes at komme via Hillerødmotorvejen.

Hastighedsnedsættelse og parkering, golfarrangement

Kortet viser, hvor der er nedsat hastighed, og hvor du kan parkere under golfturneringen.