Hop til hovedindhold
Nyhed

Nytårskur for erhvervslivet 28. januar 2025

Deltag i nytårskur for erhvervslivet og få viden, inspiration og nye netværk.

Deltag i Rudersdal Kommunes årlige nytårskur for erhvervslivet, og brug et par gode timer på at netværke med andre erhvervsledere, hylde bemærkelsesværdige virksomheder og få viden og inspiration til at udvikle din virksomhed. Vi kigger ind i fremtidens digitale teknologier og har fokus på, hvordan SMV’erne kan få succes. Du kan bl.a. høre oplæg fra:  

  • Mette Modvig, digital direktør i Novo Nordisk Fonden, som fortæller om etableringen af supercomputeren ”Gefion” i Danmark, og de muligheder, som det giver for virksomhederne. Gefion blev åbnet i oktober i år, og de første SMV’er bruger den allerede. 
  • Peter Bartram, bestyrelsesformand og tidligere forsvarschef, kaster lys over den sikkerhedsdagsorden, der følger i kølvandet på øget digitalisering, og hvad du som virksomhedsleder bør fokusere på.
  • Jesper Ulsø, erfaren ejerleder og forretningsudvikler fra Erhvervshus Hovedstaden, præsenterer dig for mulighederne for gratis og konkret sparring ift. at strømline administrative rutiner i din virksomhed og bruge teknologien til at skærpe forretningen. 

Viden- og tech-korrespondent i DR, Henrik Moltke, styrer dagens samtaler med oplægsholderne. Henrik Moltke har modtaget flere udmærkelser og internationale priser for sit arbejde.  

På nytårskuren uddeler vi også erhvervsprisen, hylder Gazelle-virksomhederne og fejrer det nye år med en let anretning. Vi håber at rigtig mange vil afsætte nogle timer i godt og inspirerende selskab. 

Tid og sted

  • 28. januar 2025 kl. 16.30-19.30
  • Birkerød Gymnasium, Søndervangen 56, 3460 Birkerød