Hop til hovedindhold
Nyhed

Rudersdal Kommunes nye idrætspolitik er i høring

Kultur- og Fritidsudvalget har den 5. februar 2025 behandlet forslag til ny idrætspolitik. Politikken er nu i høring frem til den 3. marts 2025.

Rudersdal Kommunes nye idrætspolitik er i høring

Rudersdal Kommune skal have en ny idrætspolitik, og Kultur- og Fritidsudvalget har den 5. februar behandlet forvaltningens forslag til dette. Forslaget til nye den idrætspolitik er formuleret på baggrund af input fra udvalg, foreninger og borgere. 

'Ambitionen for den nye idrætspolitik er at sikre, at alle borgere har let adgang til idrættens fællesskaber, og samtidig sætte en retning for fremtidige initiativer på idrætsområdet. Jeg ser frem til sammen med udvalget at få input og kommentarer, når politikken har været i høring, og få skabt en idrætspolitik til gavn for borgerne i Rudersdal Kommune,' udtaler formand for Kultur- og Fritidsudvalget Knud Skadborg.

Forslaget til idrætspolitikken er bygget op omkring tre temaer: 

  1. Idræt med plads til alle, 
  2. Idræt som forebyggelse og 
  3. Idrættens rammer og vilkår. 

Idrætspolitikkens vision er at skabe retning for fremtidige initiativer på idrætsområdet. Udmøntningen af politikken er bygget op af årlige handleplaner, hvor konkrete initiativer iværksættes og tilpasses.

Se forslag til idrætspolitikken:

Forslag til Idrætspolitik  

Frist for input og kommentarer til idrætspolitikken er 3. marts. Herefter behandles idrætspolitikken i Kultur- og Fritidsudvalget den 9. april 2025 og forventes endeligt godkendt af Kommunalbestyrelsen den 30. april 2025.

Høringssvar skal modtages senest 3. marts og sendes til kultur@rudersdal.dk