Nyhed
Sådan kan du tage kampen op mod rotten
Rotten finder desværre altid vej, men sammen kan vi gøre en indsats for at forebygge den ubudne gæst.
Det er forår, det er skønt at komme udenfor, men desværre kan vi også få besøg af rotten, som er en meget uvelkommen gæst.
Det er afgørende, at vi alle arbejder sammen om at forebygge og bekæmpe rotterne, og derfor har vi samlet nogle gode råd.
- Fuglefodring – brug fuglebræt eller foderautomat, som er minimum 1,5 meter over terræn. Sørg for en fem centimeter høj kant om foderbrættets flade, så mindst muligt falder på jorden. Fjern spild ved fuglefodring dagligt, så du ikke også fodrer rotten.
- Opbevarer du græsfrø eller fuglefoder i udhus eller lignende, så sørg for, at rotten ikke får adgang til føden ved at benytte en rottesikker beholder.
- Ønsker du at bygge en ny træterrasse, er det vigtigt, at du indtænker rottesikring, fordi rotten ellers nemt kan grave sig ind under terrassen og tage ophold her. Du kan rottesikre med volierenet eller eternitplader.
- Har du hønsehus eller kæledyrsbur, er det er god idé at rottesikre det – se vejledning: Gode råd når du indretter dit hønsehus eller kæledyrsbur
- Rotter lever i kloakken, og er der brud på den, kan rotten komme op til overfladen. Løft dit kloakdæksel et par gange om året og tjek for grus og sand, som kan være tegn på brud.
Et hul, på størrelse med en tennisbold på din græsplæne, i vejen eller fortov, kan også være tegn på rotter.
Ved fund af rotter eller spor efter dem...
Hvis du ser rotter eller spor efter dem, skal du anmelde det her: