Tak til Rudersdal for et flot valg
Rudersdals borgere mødte talstærkt op ved dette folketingsvalg, hvor 89,4 % gik til valgurnerne og afleverede deres kryds.
Folketingsvalget er nu overstået, og i Rudersdal har 89,4 % af de stemmeberettigede borgere afleveret deres stemme. Til sammenligning er den samlede stemmeprocent for hele landet 84 %. Kommunens ni valgsteder meldte om stor opbakning og god stemning dagen igennem.
Mængden af brevstemmer i Rudersdal var rekordhøj i år med 6138 brevstemmer, hvilket svarer til 15,2 %. Det er lidt højere end ved sidste Folketingsvalg, hvor brevstemmeprocenten var 14,7 %. Valgstedet på Grünersvej havde den største andel brevstemmer med 19,9 %.
I alt 105 valgtilforordnede sørgede for, at valget forløb smidigt og effektivt. De spændte fra 18 til 80 år og bidrog med både erfaring, energi og godt humør.
"Jeg vil gerne sige en stor tak til borgerne her i Rudersdal Kommune for deres engagement og deltagelse i folketingsvalget. Det er altid opløftende at se, hvordan vores kommune står sammen om demokratiets store dage, og jeg glæder mig over, at så mange har taget aktiv del i valget. Og så vil jeg især takke de mange valgtilforordnede og medarbejdere på valgstederne, som med deres indsats og professionalisme har sikret et trygt og velfungerende valg for alle”, sige borgmester i Rudersdal, Ann Sofie Orth.
Valgresultater
Du kan finde flere detaljer om stemmetal fordelt på valgsteder, personlige stemmer mv. på valg.dk: