Rudersdal Kommunes historie, rådhus og byvåben

Motivet på byvåbnet er en bladstilk fra asketræet, der har præget Rudersdal Kommunes oprindelige natur. 

Byvåbenet kan ses som en symbolsk afbildning af Rudersdal Kommunes mange bysamfund med Kongevejen som det forbindende led. 

Inspiration i historien

Byvåbnet for Rudersdal Kommune er tegnet af Bysted A/S i 2006. Firmaet udviklede også den nye kommunes samlede designlinje. Rudersdal Kommune blev dannet ved en sammenlægning af Birkerød og Søllerød kommuner i 2007.

Inspirationen til motivvalget er fundet i to af de særlige træk, der kendetegner områdets lange historie: Bosætningen i skovrydninger og Kongevejens gennemskæring af området. 

Målet har været at finde et enkelt motiv, der fanger områdets karakteristika, og som også symbolsk udgør en fællesnævner for de to kommuner, der sammen blev til Rudersdal. Et billede, der indirekte sammenkæder områdets historie med nutidens sammensmeltede bysamfund, der trods store forandringer stadig har det til fælles med de tidlige landsbyer, at de lever i nær kontakt med skov og andre naturværdier. 

Asketræet har rødder i den nordiske mytologi og var også en del af den urskov, der blev ryddet for at skabe vikingetidens landsbyer. De enkelte blade henviser til disse rydninger.

Baggrund 

I foråret 2006 udskrev Rudersdal Kommune en lukket konkurrence om forslag til byvåben og designlinje til den nye kommune. Fire bureauer blev inviteret, og deres forslag var genstand for udstillinger og for kommentarer fra borgere.

I juni 2006 blev Bysted A/S kåret som vinder af designkonkurrencen og blev bedt om at arbejde videre med motivet frem mod Sammenlægningsudvalgets møde den 28. august 2006, hvor den endelige version blev godkendt som Rudersdal Kommunes fremtidige byvåben.

Rudersdals Kommunes navn er valgt efter en afstemning blandt borgerne i 2004 forud for kommunesammenlægningen i 2007. Og navnet er ikke tilfældigt valgt.

Det oprindelige, geografiske område Rudersdal ligger tæt på den gamle kommunegrænse mellem de tidligere kommuner Birkerød og Søllerød. De to kommuner blev lagt sammen til Rudersdal Kommune den 1. januar 2007.

Navnet Rude kan henføres til ordet ’rydning’. Det samme gælder endelsen ’-rød’, som vi kender fra mange navne på byer og landsbyer i området, som fx Birkerød, Søllerød og Trørød. De er såkaldte ’rydningsbyer’, fordi man ryddede skoven for at give plads til de ny landsbyer i vikingetiden og tidlig middelalder. Så navnet Rudersdal samler i virkeligheden mange af kommunens bynavne under én hat.

Ikke en dal

Navnet Rudersdal har intet med en dal at gøre – tværtimod ligger lokaliteten på en bakketop. Oprindelig kommer det af Rude Stald, men igennem tiden er ordene blevet forvanskede.

Rude Stald blev bygget ved Kongevejen i 1661 til kongens skifteheste. Kongevejen var blevet anlagt i 1584, så kongen kunne køre eller ride på en moderne, stenbelagt vej fra København til Frederiksborg Slot i Hillerød. Det var kun kongefamilien og rigets fornemste mænd, der måtte bruge Kongevejen. Her ved Rudersdal, som lå midtvejs på ruten, kunne kongefamilien hvile ud og få friske heste til den videre rejse.

Senere, i 1735, blev der givet bevilling til et udskænkningssted ved Rude Stald, og med tiden blev staldbygningen til en af Nordsjællands kendte kroer: Rudersdal Kro. 

Rudersdal Kommunes rådhus er opført til den daværende Søllerød Kommune i årene 1940-1942 efter tegninger af arkitekterne Arne Jacobsen og Flemming Lassen. 

Rådhuset blev indviet den 16. marts 1942. I 1964 opførtes tilbygningen mod øst (langs Øverødvej).

Rådhusets bygninger

Forbygningen er karakteristisk med de to forskudte, sammensatte bygninger, hvor hovedindgangen ligger på et hjørne. Det kan ses som et opgør med tidligere tider, hvor indgangen normalt var centralt placeret, og bygningen i øvrigt bygget symmetrisk op omkring indgangen. Men ser man nærmere efter, er der nu alligevel harmoni. Hovedindgangens store glasparti og de fire store vinduer i rådssalen afbalancerer hinanden diagonalt på facaden mod vest. Og ser man rådhuset oppe fra Geels Bakke, dvs. fra sydvest, er hovedindgangen pludselig i centrum af de forskudte bygninger, med vinduerne i hver bygning placeret harmonisk til begge sider. 

Rådhuset blev udvidet med en bagbygning i 1964. Den er forbundet til forbygningen med en glasgang. Bagbygningen er tegnet af Arne Jacobsens tegnestue. Den er ikke en nøjagtig kopi af forbygningen, men en bygning, der passer til forbygningen stilmæssigt, samtidig med at den tager hensyn til tidens krav til moderne kontorbygninger. 

Rådhuset er opført i det dengang meget nye og moderne byggemateriale beton, beklædt med Porsgrunn-marmor fra Norge. Taget er beklædt med kobberplader. 

Rådssalen

Rådssalen er indrettet i forbygningens nordlige ende – der, hvor de store vinduer er. Kommunalbestyrelsen sidder i en halvcirkel med borde og stole.

Bagerst i salen er der en balkon med pladser til tilhørerne.

Under loftet svæver en stor oval skærm. Den giver en fin, indirekte belysning og har samtidig betydning for salens akustik. Desuden står rådhusurets mekanisme i rådssalen. 

Vægbilledet i rådssalen er malet af Knud Agger. Det forestiller dele af naturparken i Søllerød. 

Inventar 

Til den officielle åbning i 1942 blev der fremstillet inventar specielt til dette hus. Arne Jacobsen tegnede selv møbler, stole, lampetter, ja, selv blæksugere og skrivesæt. Nogle af dem kan stadig ses på rådhuset. 

Der blev også fremstillet specielle gardiner og tæpper, alle broderet med kommunens byvåben. Desværre er disse tekstiler gået til på grund af ælde og slid.

En fredet bygning

Som den første offentlige bygning, der er bygget efter 1900, blev rådhuset fredet i 1992. 

Rådhuset blev i 2017-18 nænsomt restaureret både udvendig og indvendig, idet vi har taget hensyn til de gamle tegninger, materialer, farvevalg mv. 

Også pladsen foran rådhuset er tidligere blevet restaureret og ført tilbage til det udseende, den burde have ifølge de gamle tegninger. 

Rudersdal Kommune er en sammenlægning af de to tidligere kommuner, Birkerød og Søllerød.

Rudersdal Kommune blev en realitet den 1. januar 2007.

Den politiske styregruppe

Den politiske styregruppe blev nedsat i 2005 til at diskutere den fremtidige forvaltning af Rudersdal Kommune. Styregruppen blev formelt opløst den 5. december 2005, hvor styregruppen holdt sit sidste møde. 

Den politiske styregruppe bestod af en repræsentant for hvert parti i henholdsvis Søllerød Kommunalbestyrelse og Birkerød Byråd samt de to borgmestre.

Sammenlægningsudvalget

I 2006 skete beslutningerne i Sammenlægningsudvalget.

Ved kommunalvalget i 2005 blev der valgt medlemmer til Sammenlægningsudvalget, som skulle forberede den kommende Rudersdal Kommune.

Sammenlægningsudvalgets første ordinære møde blev holdt den 9. januar 2006. I december 2006 konstituerede Sammenlægningsudvalget sig som kommunalbestyrelse i den nye kommune.

Fusionens historie

1. januar 2007

Rudersdal Kommune er en realitet.

Sammenlægningsudvalget bliver kommunalbestyrelse for den nye kommune.

Rudersdal Kommunes hjemstedsadresse bliver Arne Jacobsen-rådhuset i Holte. Rådhuset hedder fra 1. januar 2007 Rudersdal Rådhus.

1. januar 2006

Sammenlægningsudvalget tiltræder.

Kommunalbestyrelse og byråd fortsætter et ekstra år for de "gamle" kommuner.

15. november 2005

Kommunalvalg med valg til Sammenlægningsudvalget.

1. juli 2005

Etablering af én fælles it-organisation for de to kommuner.

20. april 2005

Forhandlinger mellem Birkerød og Søllerød Kommune sættes i gang igen.

12. april 2005

Birkerød Kommunes borgere stemmer ja til sammenlægning med Søllerød Kommune ved folkeafstemning.

28. februar 2005

Birkerød Kommune beder om en midlertidig pause – time out – i sammenlægningsarbejdet.

20. december 2004

Brev til Indenrigsministeriet om, at de to kommuner ønsker sammenlægning.

15. december 2004

Andenbehandling af beslutningsgrundlag for sammenlægning af Birkerød og Søllerød kommuner. Sammenlægningen bliver endeligt besluttet med enstemmighed i både Birkerød Byråd og Søllerød Kommunalbestyrelse.

Navnet på den nye kommune bliver Rudersdal Kommune. Navnet er fundet efter en navnekonkurrence blandt borgerne i de to kommuner.

27. oktober 2004

Førstehandling af beslutningsgrundlag for sammenlægning af Birkerød og Søllerød kommuner. Enstemmige beslutninger i både Birkerød Byråd og Søllerød Kommunalbestyrelse.

Landskabet

Kommunen er præget af istidens morænelandskaber med markante tunneldale og et kuperet bakkeland.

Maglebjerg i Rude Skov med sine 91 meter ikke blot er kommunens, men også Nordøstsjællands højeste punkt. Mellem Høsterkøb og Gl. Holte ligger desuden udsigtspunktet Høje Sandbjerg på 85 meter.

Langt de fleste af kommunens store grønne områder fredede. 

Fra oldtid til middelalder

De tidligste bosættelser i området fandt sted i jægerstenalderen. Nogle af landets fineste fund fra denne periode for ca. 9.000 år siden er gjort ved Vedbæk, og er udstillet på Gl. Holtegaard. Men mange andre steder i kommunen findes sporene af vores tidligste forfædre i form af gravhøje.

De skovrydninger, der fandt sted vikingetiden og gav plads for egentlige landsbysamfund, genkendes i dag i navnene på kommunens lokaliteter: Birkerød (Bjarkes rydning), Søllerød (Sølves rydning), Trørød (Trygves rydning), Ebberød (Ebbes rydning) osv.

Ældst er dog Nærum (guden Njords hjem) og Høsterkøb (’Husfrecop’, dvs. ’husfruekøb’), som er dateret til 1186.

Kirkerne i Birkerød og Søllerød (begge fra 1100-tallet) er kommunens ældste. Birkerød Kirke rummer nogle af landets mest kendte kalkmalerier fra middelalderen (1300-tallet).

Fra Vedbæk har der været drevet fiskeri, men derudover var beboerne i egnens landsbyer fæstebønder under kronen frem til udskiftningen i 1771-72, hvor selvejet indføres. Birkerød fik dog arvefæste i 1761, hvor sognet var en del af dronningegodset i Hørsholm.

Fra 1700-tallet stammer nogle af egnens fremtrædende lystslotte og landsteder: Frydenlund, Søllerød Slot, Gl. Holtegaard, Næsseslottet og Hestkøbgård, samt de nu nedrevne Ebberødgård, Eskemosegård og Friheden. De vidner om den tiltrækning, området havde på kongelige og velhavere fra København. Birkerød-egnen har desuden bevaret nogle smukke gårde og miljøer fra 1800-tallet.

Nye tider

Åbningen af Nordbanen fra Lyngby til Helsingør i 1864 betød en opblomstring for Holte og Birkerød, hvor de to jernbanestationer i kommunen blev anlagt. Holte udviklede sig som handelsby, mens den vigtigste erhvervsudvikling i Birkerød blev fire store teglværker nær banen. Både i Birkerød og Holte bosatte der sig stadig flere folk med beskæftigelse i hovedstaden.

I 1868 grundlagde Johan Mantzius en skole i Birkerød, som nu er Birkerød Gymnasium, og medvirkede dermed til en øget tilflytning af bl.a. kunstnere og akademikere til Birkerød.

Ebberødgaard i Birkerød blev i 1890 købt af Gamle Bakkehus og omdannet til ”Idiot og Arbejdsanstalt”, som en hel lille by i udkanten af Rude Skov. Med 1200 ansatte var den i en årrække byens største arbejdsplads. I dag er en stor del af særforsorgens institutioner flyttet ud, og bygningerne er blevet indrettet til boliger (Svaneparken).

I 1904 flyttede Meteorologisk Institut sin internationale målestation til Rude Skov tæt ved Ebberød, og stedet blev senere udbygget med et rumfartscenter. Begge er nu nedlagt.

På lignende måde kom åbningen af kystbanen i 1897 til at skubbe på udviklingen i Skodsborg og Vedbæk, hvor der blev anlagt en station. I Skodsborg fandt den i første omgang sted med udgangspunkt omkring klædefabrikken (fra 1849) og senere Den Danske Hattefabrik (fra 1905), badesanatoriet og de store rigmandspalæer.

I Vedbæk skete udviklingen især omkring havnen med daglig dampskibsforbindelse til København, senere lystbådehavnen (1919), badehotellerne og sidst Forsvarskommandoen. Nærumbanen fra Lyngby til Vedbæk åbnede i 1900, først og fremmest som godsbane. I dag er strækningen Nærum-Vedbæk dog for længst nedlagt og fungerer nu som den rekreative sti ”Grisestien”.

Byudvikling

Byudviklingen i de to tidligere kommuner er forløbet lidt forskelligt.

Holte og Øverød voksede sammen og blev tyngdepunktet i den tidligere Søllerød Kommune. Udviklingen markeredes ved opførelsen af Arne Jacobsens rådhus ved Kongevejskrydset i Holte i 1940-42.

De tidligere landsbyer Birkerød, Kajerød og Bistrup er vokset sammen til ét byområde med parcel- og rækkehuse, men også flere større etagebebyggelser.

Mod nordøst ligger Høsterkøb, der stadig har bevaret meget af sit unikke landsbypræg med store gårde, landarbejderhuse og håndværkerhuse.

Kommunens øvrige bysamfund præges i dag af parcelhuskvarterer, rækkehuse, palælignende villaer og enkelte større etagekomplekser. Det åbne land mellem bysamfundene er i vid udstrækning fredet. Der er offentlig badestrand i blandt andet Vedbæk og Skodsborg.

De tidligere sommerhusområder i Ubberød og Brådebæk, er i dag under omdannelse til parcelhusbebyggelser. I Isterød, Sandbjerg og Gøngehuse findes endnu dyrkede landbrugsområder, og en stor del af Ubberød er blevet en del af Arboretet, som arbejder med forsøg og forskning vedrørende træer fra hele verden.

Befolkningsmæssigt er den nordlige del af kommunen væsentligt mere centraliseret end den sydlige, og erhvervsområderne fylder mere. De største er Erhvervsbyen langs Bregnerødvej og DTU Science Park ved Isterød, der blev landets første forskerpark.