Hop til hovedindhold

Når du søger job hos os

Læs her hvordan en typisk ansættelsesprocessen forløber hos os. Det kan dog variere. 

Ansættelsesprocessen

Et typisk rekrutteringsforløb fra en stillingen bliver slået op til vi ansætter i stillingen varer fra 5 til 8 uger.

Alle vores stillinger slås op under ledige stillinger og vi modtager kun ansøgninger via vores elektroniske rekrutteringssystem. 

Når du har søgt et job hos os, modtager du automatisk en bekræftelses mail om, at vi har modtaget din ansøgning.

Hvis du bliver udvalgt til samtale, vil du via mail eller telefonopringning få besked om, hvor og hvornår du skal til samtale. Vi holder typisk to samtaler. 

Case og persontest kan forekomme i forbindelse med nogle stillinger. Du vil i så fald blive oplyst om det, inden samtalen og testen finder sted. 

Ansættelse

Hvis du bliver tilbudt et job hos os og takker ja tak, vil vi som hovedregel indhente 2 referencer fra tidligere arbejdsgivere. Referencer indhentes hos de personer, som du selv giver samtykke til, at vi kan kontakte.

Er der efter samtale et gensidigt match, tilbyder vi dig jobbet. Vi vil give dig en mundtlig besked, og her fortælle på hvilke vilkår vi tilbyder dig jobbet. Efter din tilbagemelding vil vi udarbejde din ansættelseskontrakt. 

Afslag 

Har du været til samtale, vil du modtage et skriftligt eller mundtligt afslag. Det vil typisk være en fra ansættelsesudvalget, der ringer dig op.  

Hvis du ikke bliver indkaldt til samtale, vil du modtage et skriftligt afslag på din ansøgning. 

Uopfordrede ansøgninger 

Rudersdal Kommune modtager ikke uopfordrede ansøgninger og henviser til vores opslåede stillinger under ledige stillinger samt vores Jobagent.