Hop til hovedindhold
Dispensation

Ændret tidspunkt for støjskærm langt motorvejen

Arbejdet, der skal udføres tæt på Isterød Rasteplads, er rykket frem til 1.-7. september

Rudersdal Kommune har givet dispensation til, at arbejde med at etablere støjskærm langs Helsingørmotorvejen nær Isterød Rasteplads udføres uden for normal arbejdstid.

Arbejdet flyttes nu fra uge 37 til uge 36 og udføres 1.-7. september i dagstimerne og i tidsrummet kl. 18-05.

Arbejdet udføres med to skiftehold (dag- og nathold) og udføres dermed også uden for normal arbejdstid.

Den nødvendige profilnedvibrering kræver en stabil og afskærmet arbejdszone for både mandskab og maskiner, og dette kan udelukkende etableres sikkert i nattetimerne.

Det er derfor en sikkerhedsmæssig og trafikal nødvendighed, at arbejdet udføres om natten på de pågældende strækninger.

Klima, Natur og Miljø vurderer ud fra ovenstående og i henhold til § 7 i Rudersdals Kommunes Forskrift for midlertidig bygge- og anlægsaktiviteter, at der kan gives dispensation til arbejdet.