Dispensation til aften / natarbejde på Gøngehusvej og Hørsholm Kongevej
Der skal lægges ny asfalt på Gøngehusvej fra Hørsholm Kongevej til Gl. Holtevej samt på Hørsholm Kongevej fra Gøngehusvej til Helsingørmotorvejen.
Rudersdal Kommune har givet dispensation fra kravene i "Forskrift for udførelse af midlertidige bygge- og anlægsaktiviteter i Rudersdal Kommune", så asfaltfirmaet Pankas kan arbejde uden for tilladt tidsrum for støjende vejarbejde.
I vejarbejdet skal der fjernes gammel asfalt og udlægges ny asfalt på Gøngehusvej fra Hørsholm Kongevej til Gl. Holtevej samt på Hørsholm Kongevej fra Gøngehusvej til Helsingørmotorvejen.
Arbejderne er planlagt til at foregå i uge 32 og 33 - fra den 3. til den 17. august. Asfaltarbejdet udføres uden for normal arbejdstid, når der er mindre trafik.
Klima, Natur og Miljø vurderer ud fra ovenstående og i henhold til § 7 i forskriften, at der kan gives dispensation til arbejdet.