Dispensation til oprensning samt fornyelse af kantsikring af spejlsøerne ved Bakkehuset i Vedbæk. Klagefrist: 6. oktober
Der er givet dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3 til oprensning samt fornyelse af kantsikring omkring to søer i parken ved Bakkehuset i Vedbæk. Klagefrist 6. oktober
Rudersdal Kommune har den 8. september 2026 givet dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 til oprensning af spejlsøerne i Vedbæk, matr.nr. 7bf og matr.nr. 11e. Afgørelsen er truffet i henhold til § 65 stk. 2 i lovbekendtgørelse nr. 927 af 28/06/2024 om naturbeskyttelse med senere ændringer.
Dispensationen er meddelt i medfør af § 65 stk. 2 i lovbekendtgørelse nr. 927 af 28/06/2024 om naturbeskyttelse.
Klagevejledning
Denne afgørelse kan jf. naturbeskyttelseslovens § 78, stk. 1 påklages til Miljø – og Fødevareklagenævnet.
Klageberettigede er adressaten for afgørelsen, ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører, offentlige myndigheder, en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker, lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen samt visse landsdækkende foreninger og organisationer, jf. lovens § 86.
Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er offentligt bekendtgjort. Eventuel klage over afgørelsen skal derfor ske senest tirsdag den 6. oktober 2026 til Miljø – og Fødevareklagenævnet via Klageportalen. Nærmere klagevejledning fremgår af afgørelsen.