Dispensation til rydning af vedopvækst ved sø
Der er givet dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 til rydning af pil og anden vedopvækst på bredden af sø ved Haralds Vænge.
Rudersdal Kommune har den 24. september 2025 givet dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 til at rydde pil og anden vedopvækst ved en sø ved Haralds Vænge.
Kommunen vurderer, at rydningen kan forbedre forholdene for søens dyre- og planteliv.
Dispensationen er meddelt i medfør af § 65 stk. 2 i lovbekendtgørelse nr. 927 af 28/06/2024 om naturbeskyttelse.
Dispensationen offentliggøres med en klagefrist på fire uger gældende fra den 24. september 2025.
Klagevejledning
-
Denne afgørelse kan jf. naturbeskyttelseslovens § 78, stk. 1 påklages til Miljø – og Fødevareklagenævnet.
Klageberettigede er:
- Adressaten for afgørelsen
- Ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
- Offentlige myndigheder
- En berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
- Lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
- Visse landsdækkende foreninger og organisationer, jf. lovens § 86.
Klagefristen er fire uger fra den dag, afgørelsen er offentligt bekendtgjort. Eventuel klage over afgørelsen skal derfor ske senest den 22. oktober 2025 til Miljø – og Fødevareklagenævnet via Klageportalen.
Nærmere klagevejledning fremgår af afgørelsen.