Hop til hovedindhold
Høring

Forslag til Lokalplan 127.1 Tillæg til Lokalplan 127 for en del af Holte Center-område, Holte Center

Kommunalbestyrelsen har den 3. september 2025 vedtaget Forslag til Lokalplan 127.1 Tillæg til Lokalplan 127 for en del af Holte Center-område, Holte Center Vest.

Se referatet fra Kommunalbestyrelsens møde på kommunens hjemmeside under dagsordener eller via følgende link

Se Forslag til Lokalplan 127.1.

Lokalplanforslaget omfatter alene ejendommen på Rønnebærvej 2, 2840 Holte. 

Formål 
Lokalplantillægget har blandt andet til formål at udvide anvendelsen på Rønnebærvej 2 i Holte til også at omfatte publikumsorienteret serviceerhverv i form af klinik.

Anvendelse
Lokalplanen muliggør, at ejendommen kan indrettes til publikumsorienteret serviceerhverv i form af klinik og lignende. Ejendommen kan endvidere anvendes til butik og restaurant. Ejendommens 1. sal kan med lokalplanen også anvendes til liberalt erhverv såsom læge, bank, ejendomsmægler, advokatkontor og lignende.

Vedtagelse af Lokalplan 127.1 ophæver kun anvendelsesbestemmelserne for bygningen på Rønnebærvej 2 i Lokalplan 127.

Høring
Forslag til Lokalplan 127.1 Tillæg til Lokalplan 127 for en del af Holte Center-område, Holte Center Vest fremlægges i offentlig høring fra den 11. september til den 25. september 2025. 

I denne periode kan der fremsendes høringssvar som vil indgå i forbindelse med den endelige behandling af forslaget. 

Høringssvar kan sendes til byplan@rudersdal.dk eller til Rudersdal Kommune, Byplan, Øverødvej 2, 2840 Holte. Høringssvar skal modtages senest den 25. september 2025. 

Miljøvurdering

  • I forbindelse med udarbejdelsen af forslaget er der foretaget en screening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). 

    På baggrund af screeningen har forvaltningen vurderet, at mulighederne i planen ikke vurderes at medføre væsentlig indvirkning på de i screeningen vurderede miljøforhold herunder natur, forurening, trafik, by og landskab. Lokalplantillæggets begrænsede anvendelsesmuligheder og ændringer vurderes ikke at medføre væsentlig indvirkning på miljøet. Derfor er planen ikke omfattet af krav om miljøvurdering. 

    Miljøscreeningsafgørelsen og tilhørende klagevejledning kan læses her