Hop til hovedindhold
Høring

Forslag til Lokalplan 273 for et boligområde ved Bregnerødvej

Kommunalbestyrelsen har den 25. september 2024 besluttet at offentliggøre forslag til Lokalplan 273 for et boligområde ved Bregnerødvej.

Forslag til Lokalplan 273 kan ses via følgende link: 

Lokalplan 273 for et boligområde ved Bregnerødvej

Lokalplanens formål og indhold

Lokalplanforslaget omfatter ejendommene på Bregnerødvej 90 og 92 i Birkerød. Lokalplanen har til formål at muliggøre omdannelse fra erhverv til bolig enten i form af etageboliger eller rækkehusbebyggelse. Lokalplanområdet må kun anvendes til helårsboliger, og der må maksimalt opføres og indrettes 26 boliger inden for området. Lokalplanen fastlægger bebyggelsesprocenten til 45. Der er dog mulighed for en bebyggelsesprocent på op til 47, hvis de sidste to procent anvendes til fællesfaciliteter. Etageboliger kan opføres i maksimalt tre til fire etager og med en maksimal bygningshøjde på 13,5 til 16,5 m.

Lokalplanen indeholder en række krav til bygningernes udformning, som kan sikre arkitektonisk kvalitet og visuel sammenhæng mellem bygningerne. For etageboliger gælder det, at der skal udlægges udendørs fælles opholdsareal svarende til mindst 100 procent af etageboligarealet. . 

Høring

Forslag til Lokalplan 273 for et boligområde ved Bregnerødvej fremlægges i høring fra den 30. september til den 25. november 2024. I denne periode kan der fremsendes høringssvar som vil indgå i Kommunalbestyrelsens endelige behandling af lokalplanen. Høringssvar til planforslaget kan sendes til byplan@rudersdal.dk eller til Rudersdal Kommune, Byplan, Øverødvej 2, 2840 Holte.  

De indkomne høringssvar vil desuden fremgå af Rudersdal Kommunes dagsordenssystem i forbindelse med endelig vedtagelse af lokalplanen. Du kan læse mere om vores behandling af dine oplysninger på Rudersdal Kommunes hjemmeside under ”Oplysninger om behandling af dine personoplysninger i Byplan” eller via følgende link: https://www.rudersdal.dk/byplanbehandling.

Miljøvurdering

  • Forslag til Lokalplan 273 er blevet miljøvurderet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). 

    Begrundelsen for at udarbejde en miljørapport er, at det ikke kunne udelukkes, at trafikstøj ville overskride Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for vejstøj. Efter planlovens § 15a må støjbelastede områder kun udlægges til boligformål, hvis den fremtidige anvendelse kan sikres mod støj. 

    Lokalplanområdet er en del af et eksisterende byområde med blandede byfunktioner blandt andet bestående af erhverv og boliger. Dermed kan de lempede grænseværdier for vejstøj anvendes ved omdannelse til bolig samt ved opførelse af ny boligbebyggelse i et eksisterende byområde med blandede byfunktioner. 

    Boliger og udendørs arealer skal udformes og indrettes således, at følgende støjgrænser overholdes: Vejtrafikstøj udendørs (Lden = 58 dB), indendørs med lukkede vinduer (Lden = 33 dB) og med åbne vinduer (Lden = 46 dB). 

    Disse krav er indsat i lokalplanforslaget for at sikre den fremtidige anvendelse mod støj samt sikring af overholdelse af planlovens bestemmelser herom. Dermed vurderes det, at planernes muligheder kan gennemføres uden væsentlig påvirkning på af miljøet. 

    Miljørapporten kan læses her.