Forslag til Lokalplan 303 og Tillæg 15 til Kommuneplan 2021
Kommunalbestyrelsen vedtog den 25. september 2024 Forslag til Lokalplan 303 for et område ved Vejlesøvej til boligformål og Forslag til Tillæg 15 til Kommuneplan 2021.
HØRINGSFRIST ER UDLØBET
Se lokalplanen via følgende link:
og tillæg til Kommuneplanen via følgende link:
Forslag til tillæg 15 til Kommuneplan 2021
Se referat fra Kommunalbestyrelsens møde på kommunens hjemmeside www.ruderdal.dk under dagsordener eller via følgende link:
Referat fra mødet den 25. september
Formål og indhold
Tillæg 15 til Kommuneplan 2021
I Forslag til Lokalplan 303 er indarbejdet et Forslag til Tillæg 15 til Kommuneplan 2021.
Tillægget fastlægger bl.a., at området skal anvendes til helårsboligformål i form af åben lav og etageboliger.
Lokalplan 303 for et område ved Vejlesøvej til boligformål
Forslag til Lokalplan 303 for et område ved Vejlesøvej til boligformål omfatter ejendommen beliggende Vejlesøvej 41 i Holte, matr. nr. 1dd Dronninggård, Ny Holte. Ejendommen har tidligere rummet Holtehus Efterskole.
Formålet med lokalplanen er:
- At udlægge området til boligformål i form af etageboliger samt mulighed for én bolig i eksisterende anneksbygning.
- At fastlægge rammer for opførelse af ny bebyggelse, som sikrer, at områdets grønne parkkarakter fastholdes ved udpegning af bevaringsværdig beplantning og etablering af beplantningsbælter.
- At sikre, at ny bebyggelse udformes, så den tilpasses den bevaringsværdige hovedbygning.
Høring
Forslag til Lokalplan 303 og forslag til Kommuneplantillæg 15 er fremlagt i offentlig høring fra den 1. oktober 2024 til og med den 26. november 2024. I denne periode kan der fremsendes høringssvar, som vil indgå i Kommunalbestyrelsens endelige behandling af forslagene.
Høringssvar skal være modtaget af Rudersdal Kommune senest den 26. november 2024 og kan sendes til byplan@rudersdal.dk eller Rudersdal Kommune, Byplan, Øverødvej 2, 2840 Holte.
Når du afgiver et høringssvar, skal du være opmærksom på, at vi som hovedregel offentliggør de indkomne høringssvar og almindelige personoplysninger via Rudersdal Kommunes hjemmeside som en del af kommunens ønske om åbenhed i forvaltningen.
De indkomne høringssvar vil desuden fremgå af Rudersdal Kommunes dagsordenssystem ved den politiske behandling, med afsender på adresse- eller foreningsniveau eller lignende.
Du kan læse mere om vores behandling af dine oplysninger på Rudersdal Kommunes hjemmeside under ”Oplysninger om behandling af dine personoplysninger i Byplan” eller via følgende link:
Borgermøde
-
Der afholdes et borgermøde om forslaget til Lokalplan 303 samt Kommuneplantillæg 15 den 11. november 2024 fra kl. 16.30 – 18.00.
Mødet afholdes på Rådhuset, Øverødvej 2, 2840 Holte i møderum A103.
Tilmelding til mødet kan ske via følgende link:
Miljøscreening og tilhørende klagevejledning
-
I forbindelse med udarbejdelsen af planforslagene er der foretaget en screening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).
På baggrund af screeningen er det vurderet, at mulighederne i planerne ikke vil påvirke miljøet væsentligt, hvorfor planforslaget ikke er omfattet af krav om miljøvurdering.
Miljøscreeningsafgørelsen og tilhørende klagevejledning kan ses via følgende link:
Telefontider
Byplan holder kun åbent for telefoniske henvendelser (via kontaktcenter).
Aktuelt: Byplan er ved at implementere nyt it-system. Det betyder desværre, at der de næste par uger vil være længere svar- og sagsbehandlingstider.