Forslag til Lokalplan 306 for et område ved Vedbæk Stationsvej og Baneskellet - supplerende høring
Kommunalbestyrelsen behandlede den 26. november 2025 Forslag til Lokalplan 306 for et område ved Vedbæk Stationsvej og Baneskellet samt tillæg 17 til Kommuneplan 2021.
Se referat fra Kommunalbestyrelsens møde på kommunens hjemmeside www.ruderdal.dk under dagsordener eller via følgende link: Referat fra mødet den 26.november 2025 se dagsorden .
Kommunalbestyrelsen har vedtaget følgende ændringer til selve lokalplanen og har samtidigt vedtaget, at gennemføre en supplerende høringen omkring disse ændringer.
§ 3.10 tilføjes:
”Dog kan matrikel nr. 2cæ Vedbæk By, Vedbæk anvendes til liberale erhverv, i form af ejendomsmægler”.
§ 3.12 tilføjes:
“Indenfor byggefelt A og B kan der over stueplan kun etableres boliger samt sundhedsrelaterede liberale erhverv. Der må kun etableres boliger på maksimalt 27 procent af det samlede bruttoetageareal.
§ 5.3 Foreslås til føjet:
“Cykleparkering svarende til:
1,5 p-plads pr. bolig.
1 p-plads pr. 70 m2 erhvervsareal”.
§ 6.8 foreslås tilføjet punkt c.:
“For matr.nr. 2bl, 2cy og 2cæ alle Vedbæk by, Vedbæk gælder, at der vil kunne opføres bebyggelse nærmere naboskel. Ny bebyggelse inden for byggelinjen må maksimalt opføres i en etage og ikke gives en højde, der overstiger 3 m + 0,85 x afstanden til naboskel, dog maksimalt 5 m”.
§ 7.2 tilføjes:
“Dog kan gitterporte, skydedøre o. lign., som er nødvendige for bygningens eller erhvervets drift, udføres i metal”. Dette imødekommer muligheden for andre typer af porte af hensyn til de driftsmæssige forhold.
§ 7.13 tilføjes:
”Kommunalbestyrelsen skal godkende mock-up med mursten og fugefarve med henblik på at sikre et harmonisk samspil mellem mursten og fuger.”
§ 7.4, 7.12 tilføjes:
"Dog kan facaderne til dagligvarebutikker bestå af min. 50 procent vinduer eller døre. For dagligvarebutikker gælder det dog, at min. 40 procent af vinduerne skal fremstå visuelt åbne”.
§ 7.21 ændres til:
”tagterrassen, som kan etableres indenfor byggefelt C, skal afskærmes af et ikke transparent værn i murværk eller metal. Værn må ikke udføres i glas, og der må ikke på værn opsættes læsejl”.
§ 7.28 sidste afsnit tilføjes:
“Dog kan Kommunalbestyrelsen godkende, at højden på facadeskiltning, efter nærmere godkendelse, øges op til maksimalt 70 cm. Dette under forudsætning af, at skiltningens udformning harmonerer med bygnings arkitektur, facadens dimensioner samt farver, detaljer og rytme”.
§ 8.13 tilføjes:
“Afskærmningen skal have en støj- og lysdæmpende effekt og have en minimumhøjde på 1,8 m. Afskærmningen skal fremstå i naturlige materialer som træ, tegl eller stensætning, dog ikke gabioner”.
Se tilrettet forslag til Lokalplan 306 og Kommuneplantillæg 17 og via følgende link:
https://dokument.plandata.dk/20_11318376_1764851508623.pdf
Supplerende høring
Den supplerende høring gennemføres i overensstemmelse med Planlovens § 27 forud for en endelig vedtagelse af lokalplanen samt tillæg 17 til Kommuneplan 2021.
Ændringer til Forslag til Lokalplan 306 for et område ved Vedbæk Stationsvej og Baneskellet er fremlagt i offentlig høring fra den 4. december 2025 til og med den 18. december 2025.
I denne periode kan der fremsendes høringssvar til de forslag til ændringer, som vil indgå i Arkitektur- og Byplanudvalgets endelige behandling af Lokalplan 306.
Høringssvar skal være modtaget af Rudersdal Kommune senest 19. december 2025 og kan sendes til byplan@rudersdal.dk eller til Rudersdal Kommune, Byplan, Øverødvej 2, 2840 Holte.
De indkomne høringssvar vil fremgå af Rudersdal Kommunes dagsordenssystem i forbindelse med endelig vedtagelse af lokalplanen.
Du kan læse mere om vores behandling af dine oplysninger på Rudersdal Kommunes hjemmeside under ”Oplysninger om behandling af dine personoplysninger i Byplan” eller via følgende link: https://www.rudersdal.dk/byplanbehandling .
Telefontider
Byplan holder kun åbent for telefoniske henvendelser (via kontaktcenter).