Forslag til Lokalplan 312 - Temalokalplan for en række åben lav boligområder i Birkerød
Kommunalbestyrelsen har den 29. oktober 2025 vedtaget at udsende, Forslag til Lokalplan 312 Temalokalplan for en række åben lav boligområder i Birkerød i offentlig høring.
Se referat fra Kommunalbestyrelsens møde på kommunens hjemmeside www.ruderdal.dk under dagsordener eller via følgende link: Referat fra mødet den 29. oktober 2025, se HER
Se Forslag til Lokalplan 312 via følgende link: https://rudersdal.viewer.dkplan.niras.dk/DKplan/DKplan.aspx?LokalplanId=354
Lokalplanen omfatter en række åben lav boligområder, som i dag ikke er omfattet af en lokalplan eller byplanvedtægt. Lokalplanforslaget indeholder en komplet matrikelliste.
Lokalplanens formål
Lokalplanen har til formål at der ved matrikulære ændringer sikres en hensigtsmæssig grundform, adgangsforhold samt fastholdelse af den eksisterende matrikel- og bebyggelsesstruktur samt at bevare områdernes åbne og grønne karakter.
Høring
Forslag til Lokalplan 312 for en række åben lav boligområder i Birkerød er fremlagt i offentlig høring fra den 4. november 2025 til og med den 6. januar 2026. I denne periode kan der fremsendes høringssvar, som vil indgå i Kommunalbestyrelsens endelige behandling af forslaget.
Høringssvar skal være modtaget af Rudersdal Kommune senest 6. januar 2026 og kan sendes via lokalplanportalen på følgende link: https://rudersdal.viewer.dkplan.niras.dk/DKplan/DKplan.aspx?LokalplanId=354 ,
til byplan@rudersdal.dk eller til Rudersdal Kommune, Byplan, Øverødvej 2, 2840 Holte.
De indkomne høringssvar vil fremgå af Rudersdal Kommunes dagsordenssystem i forbindelse med endelig vedtagelse af lokalplanen.
Du kan læse mere om vores behandling af dine oplysninger på Rudersdal Kommunes hjemmeside under ”Oplysninger om behandling af dine personoplysninger i Byplan” eller via følgende link: https://www.rudersdal.dk/byplanbehandling .
Miljøvurdering
-
I forbindelse med udarbejdelse af Forslag til Lokalplan 312, er der foretaget en screening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkret projekter (VVM).
På baggrund af screeningen er det vurderet, at mulighederne i planerne ikke vurderes at medføre væsentlig indvirkning på de i screeningen vurderede miljøforhold, herunder biologisk mangfoldighed, landskab, trafik kulturarv, befolkning og sundhed, socioøkonomiske og visuelle forhold, samt kumulative, irreversible og grænseoverskridende påvirkninger, hvorfor planforslaget ikke er omfattet af krav om miljøvurdering.
Miljøscreeningsafgørelsen og tilhørende klagevejledning kan ses via følgende link:
Telefontider
Byplan holder kun åbent for telefoniske henvendelser (via kontaktcenter).