Hop til hovedindhold
Høring

Forslag til Tillæg 2026-1 til Spildevandsplan 2025 i høring

Frist for at afgive høringssvar er 4. juni 2026.

Klima- og Miljøudvalget har den 11. marts 2026 vedtaget, at Forslag til Tillæg 2026-1 skal sendes i otte ugers offentlig høring.

Se udvalgets beslutning

Forslag til Tillæg 2026-1

Tillægget omfatter tre nye spildevandsprojekter i 2026 samt berigtigelser til planen. Dette tillæg til Rudersdals Kommunes spildevandsplan etablerer den sektorplanmæssige baggrund for disse projekters etablering.

Tillæg 2026-1 indeholder følgende tre projekter:

  1. Byudviklingsprojekt på Vejlesøvej 41, som følge af lokalplanlægning
  2. Udvidelse af sparebassin B17 til Dumpedalsrenden
  3. Udtræden af kloakforsyning

Projektbeskrivelser fremgår af forslaget nedenfor.

Forslag til Tillæg 2026-1

Ikke behov for miljøvurdering

Der er foretaget en screening af tillægget i overensstemmelse med reglerne om VVM- vurdering. På baggrund af screeningen har kommunen afgjort, at der ikke skal foretages en egentlig VVM-vurdering.

Afgørelsen samt klagevejledning fremgår her:

Afgørelse om miljøvurdering af Forslag til Tillæg 2026-1 til Spildevandsplan 2025

Digital høring

Forslag til Tillæg 2026-1 til Spildevandsplan 2025 er i otte ugers offentlig høring fra d.d. til 4. juni 2026. I denne periode kan der fremsendes høringssvar, som vil indgå i kommunalbestyrelsens endelige behandling af forslaget.

Høringssvar afgives digitalt til Rudersdal Kommune via høringsportalen, som tilgås ved at klikke på den orange knap ”Indsend høringssvar” øverst til højre via linket nedenfor:

Forslag til Tillæg 2026-1

Bemærk, at når du afgiver et høringssvar, skal du være opmærksom på, at vi som hovedregel offentliggør de indkomne høringssvar og almindelige personoplysninger (kontaktoplysninger såsom navn, adresse, mail mv.) via Rudersdal Kommunes hjemmeside som en del af kommunens ønske om åbenhed i forvaltningen.

De indkomne høringssvar vil desuden fremgå af Rudersdal Kommunes dagsordenssystem ved den politiske behandling med afsender på adresse- eller foreningsniveau eller lignende.