Gå til hovedindhold
Afgørelse

Fuldskalaoprensning på Blokken 25A i Birkerød, kræver ikke miljøvurdering

Rudersdal Kommune har truffet afgørelse om at Region Hovedstaden kan fuldskalaoprense på Blokken 25A, 3460 Birkerød, matr.nr. 121m, Birkerød By, Bistrup uden det kræver miljøvurdering.

Fuldskalaoprensningen har til formål at oprense kortlagt forurening på Blokken 25A, nærmere projektbeskrivelse kan ses i 'Ansøgning om §19 tilladelse'. Afgørelse om miljøvurderingspligt og VVM-screeningsskema er også begge vedhæftet herunder. 

Afgørelse om VVM-pligt, Blokken 25A

Screeningsskema til afgørelse om VVM-pligt, Blokken 25A

Ansøgning om §19 tilladelse, Blokken 25A

 

Klagevejledning efter lov om vurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

Denne afgørelse kan jf. ovennævnte lovs § 49 påklages til Miljø- og fødevareklagenævnet af miljø- og fødevareministeren, enhver med retlig interesse i sagens udfald og landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.

Klageperioden er 4 uger fra den dag tilladelsen er meddelt. Eventuel klage over afgørelsen skal inden den 6. november 2026 ske til Miljø- og Fødevareklagenævnet og skal ske via Klageportalen. Klageportalen ligger på www.borger.dk og www.virk.dk. Der logges på www.borger.dk eller www.virk.dk, typisk med Mit-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen.

For yderligere oplysninger, kontakt Klima, Natur og Miljø på knm@rudersdal.dk