Gå til hovedindhold
Høring

Nedsivnings- og tilslutningstilladelse til fælleskloak for tag- og overfladevand, fra eksisterende og nyopført boligbyggeri på Vejlesøvej 41, 2840 Holte

Rudersdal Kommune har meddelt tilladelse til nedsivning og tilslutning til fælleskloak for tag- og overfladevand fra eksisterende samt nye boliger til beboelse på Vejlesøvej 41, 2840 Holte (matr.nr.: 1dd, Dronninggård, Ny Holte).

Baggrund for afgørelsen

VSØ 41 ApS renoverer eksisterende bygninger samt opfører nyt etagebyggeri – hele bygningsmassen skal anvendes til beboelse. Rudersdal Kommune meddeler tilladelse til, at tag- og overfladevand, herunder vejvand, delvist ledes til nedsivning og tilsluttes offentlig fælleskloak. 

Tilslutningstilladelsen gives i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 3, spildevandsbekendtgørelsens kapitel 5, samt Rudersdal Kommunes Spildevandsplan. Nedsivningstilladelsen gives i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 19 jf. spildevandsbekendtgørelsens § 39 og 41, samt Rudersdal Kommunes spildevandsplan.

Se afgørelsen og bilag nedenfor:

Tilslutnings- og nedsivningstilladelse, Vejlesøvej 41, 2840 Holte

Bilag 1, Tilslutningsansøgning, Vejlesøvej 41

Bilag 2, Nedsivningsansøgning, Vejlesøvej 41

Bilag 3, Kloakplan, Vejlesøvej 41

Bilag 4,  Arealopgørelse, Vejlesøvej 41

Bilag 5, Situationsplan, Vejlesøvej 41

Bilag 6, LAR-regneark, Vejlesøvej 41

Bilag 7, Landskabsplan, Vejlesøvej 41

Bilag 8, Lokalplan, Vejlesøvej 41

Bilag 9, Kloakopland, Vejlesøvej 41

Klagevejledning

For tilslutningsdelen kan denne afgørelse jf. § 91 i miljøbeskyttelsesloven og § 16 i spildevandsbekendtgørelsen påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. For nedsivningsdelen kan denne afgørelse jf. § 91 i miljøbeskyttelsesloven og § 43 stk. 2 i spildevandsbekendtgørelsen påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. 

Afgørelsen kan påklages i 4 uger fra bekendtgørelsesdatoen og afgørelsen offentliggøres på kommunens hjemmeside i denne periode. 

Da afgørelsen er offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen fra bekendtgørelsesdatoen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag. Fristen for at klage over denne afgørelse er d. 06-10-2026 kl. 23.59.

En eventuel klage skal indsendes via Klageportalen, www.borger.dk, eller www.virk.dk. Det koster 900 kr. for private og 1.800 kr. for virksomheder, myndigheder, organisationer og offentlige myndigheder at indsende en klage. Nærmere klagevejledning fremgår af afgørelsen.