Hop til hovedindhold
Proces

Proces for miljøvurdering af Lokalplan 309 for erhvervs- og forsyningsformål på Blokken

Lokalplan 309 for erhvervs- og forsyningsformål på Blokken er under udarbejdelse.

Rudersdal Kommune er i gang med at udarbejde forslag til Lokalplan 309 for erhvervs- og forsyningsformål på Blokken, der omfatter ejendommene Blokken 47A, Blokken 48 og Hammerbakken 10.

Planlægningen har til formål at muliggøre opførelse af anlæg til produktion af fjernvarme i form af energioptager med tilhørende teknikhus og varmeakkumuleringstanke.

Miljøvurdering

Forvaltningen har vurderet, at forslag til Lokalplan 309 for erhvervs- og forsyningsformål på Blokken er omfattet af miljøvurderingsloven, og derfor gennemføres en miljøvurderingsproces parallelt med udarbejdelse af lokalplanforslaget.

Det betyder, at de ændringer, som foreslås i lokalplanen, vurderes i en såkaldt miljørapport, der offentliggøres samtidig med planforslaget.

Forud for arbejdet med miljørapporten afgrænses miljøvurderingens omfang og indhold. Den indledende screening for pligt til miljøvurdering viste, at planforslaget kan have væsentlig indvirkning på miljøet i forhold til:

  • Virksomhedsstøj
  • Natur
  • Landskabelig påvirkning

Information og høring

Berørte myndigheder er blevet hørt om denne afgrænsning. Det er vurderet, at de berørte myndigheder er:

  • Region Hovedstaden

Der sker ikke høring af andre stater/nabolande.

Høringen af berørte myndigheder er i gang. Den endelige afgrænsning kan blive ændret som følge af eventuelle høringssvar. Miljørapporten udarbejdes samtidig med lokalplanforslaget.

Begge dokumenter vedtages af kommunalbestyrelsen til fremlæggelse i minimum otte ugers offentlig høring.

Seneste frist for at give bemærkninger eller spørgsmål til miljøvurderingen er i forbindelse med den offentlige høring af miljørapporten.

Der udarbejdes derefter en sammenfattende redegørelse, som blandt andet beskriver, hvordan miljøhensyn er inddraget i planlægningen.

Der vil blive taget stilling til eventuelle høringssvar i forbindelse med den endelig politiske vedtagelse af planen.

Når Lokalplan 309 for erhvervs- og forsyningsformål på Blokken er vedtaget, offentliggøres den sammen med miljørapporten og den sammenfattende redegørelse på www.rudersdal.dk.

Miljørapport, sammenfattende redegørelse og eventuelle rapporter og miljøoplysninger, som er anvendt til miljøvurderingen, offentliggøres sammen med lokalplanforslaget og den endelige plan på www.rudersdal.dk.

Bemærkninger eller spørgsmål til processen kan rettes til Rudersdal Kommune, Byplan, byplan@rudersdal.dk.

Proces og lovgrundlag

  • Foreløbig tidsplan for Lokalplan 309 for erhvervs- og forsyningsformål på Blokken og den tilhørende miljøvurdering:

    • Juli 2025: Afgrænsning af miljørapportens indhold.
    • Juli 2025: Høring af berørte myndigheder om afgrænsning af miljørapportens indhold.
    • Juli 2025 – primo 2026: udarbejdelse af lokalplanforslag og tilhørende miljørapport.
    • Primo 2026: Minimum 8 ugers offentlig høring af lokalplanforslaget og den ledsagende miljørapport.
    • Medio 2026: Forventet endelig vedtagelse af Lokalplan 309.
       
  • Lokalplan 309 for erhvervs- og forsyningsformål på Blokken udarbejdes efter reglerne i planloven: LBK nr 572 af 29/05/2024.

    Miljøvurdering af planforslaget gennemføres efter reglerne i miljøvurderingsloven med senere ændringer: LBK 4 af 3/1/2023. Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).