Gå til hovedindhold
Dispensation

Støjende arbejde ifbm. fornyelse af kørestrøm mellem Østerport st og Holte st kan ske uden for normal arbejdstid

Banedanmark skal arbejde med fornyelse og renovering af kørestrøm mellem Østerport st og Holte st. arbejdet udføres mellem 1. november 2026 og 1. januar 2028. Arbejde kan forekomme i aften og nattetimer

Rudersdal Kommune har givet dispensation til, at Banedanmark kan forny og renovere kørestrømmen mellem Østerport st og Holte st uden for normal arbejdstid. 

Arbejdet omfatter renovering af kørestrømsledninger på strækningen, udskiftning af kørestrømsmaster og kørestrømsledninger, indretning af adgangsvej og arbejdsarealer, tilkørsel af materialer mv. Derudover vil der være midlertidig opbevaring af materialer på arbejdspladserne, der ligger på følgende to adresser:

  • Holte, Vejlesøvej, matr.nr. 66a, Dronninggård, Ny Holte 
  • Holte, Vejlesøvej, matr.nr. 2, Geelskov, Ny Holte 

Arbejdet er planlagt til at foregå fra den 01.11.2026 til den 01.01.2028, og skal af tekniske, trafikale og sikkerhedsmæssige årsager delvist udføres udenfor normal arbejdstid, og det må derfor forventes, at støjgrænserne i gældende forskrift overskrides i dele af de angivne anlægsperioder.

Klima, Natur og Miljø vurderer ud fra ovenstående og i henhold til § 7 i Rudersdals Kommunes Forskrift for midlertidig bygge- og anlægsaktiviteter, at der kan gives dispensation til arbejdet, der foregår i Rudersdal Kommune.