Gå til hovedindhold
Dispensation

Støjende arbejde på Skovlytoften kan ske uden for normal arbejdstid

Nordkysten skal for firmaet Nexus udskifte et el-skab ved Skovlytoften 32 i Holte - arbejdet udføres 10.9 fra kl. 22 til 11.9 kl. 6

Rudersdal Kommune har givet dispensation til, at Nordkysten kan udskifte et el-skab ved Skovlytoften 32 i Holte uden for normal arbejdstid.

Arbejdet, der udføres for firmaet Neuxus, udføres 10.9 fra kl. 22 til 11.9 kl. 6 og sker uden for normal arbejdstid, dels for at genere trafikken mindst muligt, dels for at undgå driftsforstyrrelser for de berørte virksomheder, når strømmes afbrydes

Klima, Natur og Miljø vurderer ud fra ovenstående og i henhold til § 7 i Rudersdals Kommunes Forskrift for midlertidig bygge- og anlægsaktiviteter, at der kan gives dispensation til arbejdet.

Dispensationen er betinget af, at alle virksomheder og boliger, der kan blive berørt af støjen og strømafbrydelsen fra arbejdet, hurtigst muligt orienteres.