Sundhedspolitik
Rudersdal Kommune sender udkast til ny sundhedspolitik og tilhørende indsatskatalog i høring.
Kommunalbestyrelsen har besluttet, at Rudersdal Kommune skal have en ny sundhedspolitik. Udviklingen af politikken er sket i en involverende proces, hvor en bred skare af interessenter har haft mulighed for at bidrage med input.
Sundhedspolitikken har tre fokusområder:
- Mere aktiv hverdag
- Bedre mental sundhed og trivsel
- Mindre nikotin, alkohol og stoffer
Som led i udmøntningen af sundhedspolitikken er der udarbejdet et udkast til et indsatskatalog med forslag til konkrete initiativer, som understøtter sundhedspolitikkens fokusområder.
Kataloget er udarbejdet med henblik på, at kommunalbestyrelsen kan prioritere den konkrete udmøntning af politikken. Denne prioritering sætter rammen for arbejdet med at omsætte sundhedspolitikken til praksis.
Vi vil gerne høre din mening
Som borger, virksomhed, interesseorganisation og forening kan du komme med dine kommentarer og input til Sundhedspolitikken. Høringssvar kan sendes til sundhedogforebyggelse@rudersdal.dk.
Høringsfristen er søndag den 11. maj 2025.
Efter høringsfristen behandles høringssvarene og eventuelle forslag til justeringer af politikken på hhv. Social- og Sundhedsudvalgets og Børne- og Skoleudvalgets møde den 11. juni 2025 og i kommunalbestyrelsen den 25. juni 2025 med henblik på godkendelse af politikken.
Du skal være opmærksom på, at når du sender høringssvar til vores mailadresse, sender du samtidig data til os. Vi skal bruge disse data for at kunne behandle dit høringssvar og er derfor nødt til at behandle og opbevare dem.
Dit høringssvar vil blive forelagt Social- og Sundhedsudvalget, Børne- og Skoleudvalget samt kommunalbestyrelsen og vil derfor være offentligt tilgængeligt på kommunens hjemmeside som en del af dagsordenen til udvalgenes møder. Dit høringssvar bliver dog anonymiseret, og dine persondata er naturligvis ikke offentligt tilgængelige.
Læs her, hvordan vi behandler dine data: www.rudersdal.dk/minedata