Tilladelse til midlertidigt oplag af uforurenet jord/lettere forurenet jord/restprodukter – Banedanmark
Rudersdal Kommune har truffet afgørelse i henhold til Miljøbeskyttelsesloven § 19, stk. 1, til midlertidigt oplag af uforurenet jord/lettere forurenet jord/restprodukter
Rudersdal Kommune har den 30. juni 2026 samt forlængelse af projektperiode af d. 2. juli 2026 meddelt § 19‑tilladelse til midlertidigt oplag af uforurenet jord/lettere forurenet jord/restprodukter på følgende to lokationer i Rudersdal Kommune:
1. Holte Station – matr.nr. 66a, Dronninggård, Ny Holte og
2. Grønnevej 999C-999D, matr.nr. 2, Geelskov, Ny Holte.
Tilladelsen gives på baggrund af et kørestrømsfornyelsesprojekt, og indebærer, at der langs banestrækningen fjernes materialer fra den eksisterende jernbane i form af jord, grus, gamle køremaster og gammel køreledning, og at der tilføres nye materialer som erstatning for de gamle. Håndteringen af materialer kan være pladskrævende og betyder, at det er nødvendigt at anlægge midlertidige arbejdspladser, hvorfra materialetransport kan ske til og fra.
På pladserne vil der generelt være oplag af følgende materiale:
Brugte materialer såsom
• Bruge skærver
• Gamle køreledninger
• Gamle kørestrømsmaster
• Grusmaterialer
Forvaltningen vurderer, at projektet kan gennemføres uden væsentlige miljø- eller sundhedsmæssige påvirkninger, når vilkårene i tilladelsen overholdes.
Klage
Afgørelsen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet i henhold til § 91 og § 98 i miljøbeskyttelsesloven.
Klage skal indgives via Klageportalen på www.naevneneshus.dk.
Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er offentligt annonceret.
For yderligere oplysninger, kontakt Klima, Natur og Miljø på knm@rudersdal.dk