Tilladelse til nedsivning og udledning af overfladevand til Kikhanerenden fra kunstgræsanlæg, beliggende på Rundforbi Stadion
Kommunen giver tilladelse til nedsivning og udledning af overfladevand til Kikhanerenden fra kunstgræsanlæg, beliggende på Rundforbi Stadion, Egebækvej 118, 2850 Nærum.
Meddelelse om tilladelse til nedsivning og udledning af overfladevand til Kikhanerenden fra kunstgræsanlæg, beliggende på Rundforbi Stadion, Egebækvej 118, 2850 Nærum, Matrikelnr.: 7ar, ejerlav: Nærum By, Nærum.
Tilladelse til nedsivning og udledning af overfladevand til Kikhanerenden fra kunstgræsanlæg
Ansøgning om nedsivnings- og tilslutningstilladelse, kunstgræsanlæg Rundforbi Stadion
Afgørelse og lovgrundlag
Rudersdal Kommune, By og Miljø, meddeler hermed nedsivningstilladelse til det ansøgte projekt. Afgørelsen er, for den del der omhandler nedsivning, truffet i henhold til Miljøbeskyttelseslovens § 19 stk. 1, Spildevandsbekendtgørelsens § 39, og for den del der omhandler udledning, truffet i henhold til Miljøbeskyttelseslovens § 28 stk. 1, Spildevandsbekendtgørelsens kapitel 6, samt Rudersdal Kommunes Spildevandsplan. De nærmere vilkår fremgår af afgørelsen.
Høring og påklageret
Udkast til tilladelsen har været sendt i høring hos de relevante parter; Dines Jørgensen og Co. A/S (ansøger), forsyningsselskabet, Novafos A/S, og grundejer. Denne afgørelse offentliggøres på Rudersdal Kommunes hjemmeside i en offentlig klageperiode på 4 uger. Frist for indgivelse af klage er sat til: 18-11-2025. Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Miljø og Fødevareklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder via disse links: https://naevneneshus.dk www.borger.dk og www.virk.dk.
Klagevejledning
Denne afgørelse kan jf. § 91 i Miljøbeskyttelsesloven påklages til Miljø og Fødevareklagenævnet.
Klageberettigede er:
Afgørelsens adressater
Enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald
Lokale foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og miljø som hovedformål
Landsdækkende foreninger og organisationer, der efter deres vedtægter har beskyttelse af natur og miljø som hovedformål.
Uddybende klagevejledning fremgår af afgørelsen.
Hvis du vil indbringe afgørelsen for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder fra afgørelsens modtagelse. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes søgsmålsfristen fra bekendtgørelsesdatoen, jf. miljøbeskyttelsesloven § 101, stk. 1.