Rudegaard Idrætsanlæg
Rudegaard Idrætsanlæg er ét af tre store idrætsanlæg i Rudersdal Kommune. Anlægget ligger lige op ad Rude Skov i naturskønne omgivelser.
Fakta
-
Mandag - torsdag 08.00 – 23.00
Fredag 08.00 – 21.00
Lørdag 8.00 – 19.00
Søndag 08.00 - 18.30
Udover disse tider er der åbent, hvis der foregår turneringer – stævner, især i weekender
-
Det er altid muligt at få fat på en medarbejder på vagttelefonen.
72 68 56 72
-
Rudegaard Idrætsanlæg er tildelt Den Grønne Nøgle (Green Key), som er et miljøcertifikat, der indikerer, at idrætsanlægget lever op til en række konkrete miljøkrav.
Faciliteter
-
På Rudegaard Idrætsanlæg finder du en række faciliteter og aktiviteter.
To idrætshaller (Holtehallerne) med håndboldbaner i internationale mål
11 badmintonbaner
2 opvisnings- eller træningsbaner til volleyball m.m.
2 motionslokaler
2 mødelokale2 saunaer i Hal 1
Forsamlingslokaler
Foreningslokaler
Kig indenfor med Google Street View -
På Rudegaard Idrætsanlæg finder du følgende udendørs faciliteter:
1 udendørs græsbaner til fodbold (12.500 m2)
1 udendørs grusbane
1 kunststofbane (2.000 m2)
1 kunststofbane (8-mands), der måler er 84 x 72 meter
Atletikstadion
Med udgang fra anlægget og ind i Rude Skov ligger en motionssti på ca.2,5 km, hvor man om vinteren kan løbe på ski. Ruten, som hedder LysLøjpen, er oplyst i vinterhalvåret. Du kan læse mere på Oplev Rudersdal.
Se udendørs faciliteterne med Google Street View
Brugere og brugerråd
-
Det er nedsat et brugerråd på Rudegaard Idrætsanlæg, der holder møde mindst 2 gange årligt eller efter behov. Til brugerrådsmøde er der fremmøde af repræsentanter fra husets faste brugere, dvs. ovenfor nævnte foreninger. Dertil kommer et medlem af Kommunalbestyrelsen, halinspektør, en medarbejderrepræsentant og fritids- og foreningskonsulent Bo Eriksen.
Brugerrådets beføjelser
Brugerrådet er rådgivende over for ledelsen af et idrætsanlæg vedrørende bygningskompleksets drift, herunder aktivitetsudvidelser, større nyanskaffelser, ombygninger, ændret indretning, anlæg samt besparelser på driftsbudgettet.
Brugerrådet skal have mulighed for at udtale sig om virksomhedsplanen samt budgettet (såvel driftsbudget som investeringer), som angår bygningskomplekset.
Brugerrådet deltager i fastlæggelsen af idrætsanlæggets sæsonanvendelse i henhold til gældende retningslinjer. -
Skriv til idraet@rudersdal.dk, hvis du ønsker referat fra det seneste brugerrådsmøde.
Hjertestartere
-
Personalet på idrætsanlægget har modtaget undervisning i brugen af hjertestarteren, men hjertestartere kan bruges af alle og kan ikke fejlbetjenes.
Specialviden er ikke nødvendig.
Du kan læse mere om hjertestartere og førstehjælp, samt se hvor du finder hjertestartere i hele landet på Trygfondens hjemmeside, hvor du også kan downloade Trygfondens hjertestarter app:
-
Hvis en person falder om med formodet hjertestop, kan hjertestarteren benyttes. Hvis personen ikke har hjertestop, vil hjertestarteren ikke kunne afgive stød.
-
Tag hjertestarteren ud af tasken, åben låget, tænd på knappen og man vil blive guidet af en stemme på dansk.
-
På alle kommunens idrætsanlæg, er der opsat en hjertestarter.
Hjertestarterne på Rudegaard Idrætsanlæg er placeret følgende steder:
Der er placeret en hjertestarter i forhallen ved hal 1 til højre for kontoret.
I hal 2 hænger der en hjertestarter i foyeren til højre for kontoret.
Udendørs hænger hjertestarteren i et skab 'barakken'/mandskabsbygningen ved søen. Der er grønt skilt over døren. (Hjertestarten er tilgængelig 24 timer i døgnet).
Find vej
-
-
Du har flere muligheder for at tage offentlig transport til og fra Rudegaard Idrætsanlæg.
Rudegaard Idrætsanlæg ligger ca. 2 km. fra Holte station, hvortil der kører S-tog (linje E og B). Der er busstop på Kongevejen lige udenfor hallerne. Busserne 334, 354, 385 stopper alle på Kongevejen.
Planlæg din rejse på rejseplanen.dk
-
P-pladsen ved hal 2 har 57 pladser, tre MC-pladser og en handicapplads.
Hvis P-pladserne er fyldt, kan du parkere på grusbanen bag hal 2 (ca. 50 – 60 pladser).
P-pladsen ved hal 1 har 20 pladser og en MC-plads.
Ved store arrangementer kan der også parkeres på Hørsholm Kongevej, hvor der er ca. 25 ekstra pladser.
-
Der er én handicapparkeringsplads ved Holtehal 2 på Rudegaard Idrætsanlæg.
Holte hal 1 er bygget før der var regler vedr. tilgængelighed, og derfor ikke handicapvenlig for kørestolsbrugere.