Hop til hovedindhold

Rudersdal Kommune betaler gebyr for affald tilbage

Danske kommuner har i perioden 2010 til 2018 opkrævet et administrationsgebyr fra virksomheder.

På baggrund af en konkret sag i Københavns Kommune har Højesteret i en dom fra december 2020 slået fast, at Københavns Kommunes praksis for fritagelse for det administrative erhvervsaffaldsgebyr var ulovlig.

Idet Rudersdal Kommune har haft en lignende praksis, skal en række virksomheder i kommunen have refunderet erhvervsaffaldsgebyret.

Da der gælder en forældelsesfrist på tre år, vil de virksomheder, der er omfattet af dommen, få tilbagebetalt gebyret for 2018.

Hortens notat om forældelse

Rudersdal Kommune har udarbejdet en praksis for tilbagebetaling af affaldsgebyret:

Praksis for tilbagebetaling af affaldsgebyr

Rudersdal Kommune har jf. den udarbejdede praksis identificeret en række virksomheder, der er berettiget til at få tilbagebetalt gebyret for 2018. Tilbagebetalingen vil ske automatisk i løbet af efteråret 2022.

For virksomheder, der er berettiget til fritagelse jf. den udarbejde praksis, gælder desuden, at ubetalte krav fra tidligere år bortfalder.

Rudersdal Kommune vil på et senere tidspunkt åbne op for, at virksomheder, der ikke er omfattet af den automatiske tilbagebetaling, får mulighed for at søge om fritagelse for 2018.