Hop til hovedindhold
TEMA

Skole-virksomhedssamarbejde

Rudersdal Kommune har her i 2025 skruet op for et spændende samarbejde med lokale virksomheder om initiativer, der styrker børn og unges læring og fremtidige muligheder. Vil du være med? Læs mere nedenfor.

Elever på Frydenlund Slotsplantage

Stærkere bånd mellem skoler og erhverv

Når skoler og lokale virksomheder samarbejder, skaber vi en stærkere forbindelse mellem uddannelse og den virkelighed, eleverne en dag skal ud i. De unge får indsigt i forskellige jobmuligheder, bliver inspireret til deres fremtidige valg og oplever, hvordan deres viden kan bruges uden for skolen. For virksomhederne betyder det en chance for at møde næste generation af medarbejdere, tage et socialt ansvar og spille en aktiv rolle i lokalsamfundet.

Læs mere her:

Skole-virksomhedssamarbejde Rudersdal Kommune 2025

Skal din virksomhed være med?

Rudersdal Kommune søger netop nu nye virksomheder til at indgå partnerskab med kommunens skoler. 

Kontakt Rudersdal Kommunes erhvervschef Bjørn Engsig på tlf. 72683138 eller mail ensi@rudersdal.dk hvis du vil vide mere.

Vil din virksomhed samarbejde med en skole?

  • Rudersdal Kommune inviterer lokale virksomheder til at blive en aktiv del af et styrket skole-virksomhedssamarbejde i 2025. Sammen kan vi skabe stærkere bånd mellem virksomheder og skoler og bidrage til udviklingen af fremtidens arbejdskraft.  

    Mange virksomheder oplever rekrutteringsudfordringer, samtidig med at eleverne efterspørger mere praksisnær læring. Ved at åbne dørene for skoleelever kan I give dem indsigt i arbejdsmarkedet, vække interessen for jeres branche og samtidig få friske perspektiver og nye idéer fra unge, nysgerrige hoveder.  

    Nye nationale initiativer sætter øget fokus på skole-virksomhedssamarbejder, blandt andet gennem obligatorisk erhvervspraktik og juniormesterlære, hvor elever i 8. og 9. klasse kan tilknyttes en virksomhed 1-2 dage om ugen. Det giver en oplagt mulighed for at engagere sig og gøre en reel forskel.  

    Hvad får jeres virksomhed ud af samarbejdet?

    • Friske perspektiver 
      Eleverne bringer nye idéer og løsninger.  
    • Øget synlighed
      I profilerer jer som en engageret og socialt ansvarlig aktør i lokalområdet. 
    • Møde fremtidens medarbejdere
      I får mulighed for at tiltrække unge talenter.  
    • Gensidig læring
      Eleverne lærer om jeres virksomhed, mens I får værdifuld feedback.  

    Samarbejdet kan tilpasses jeres behov – fra en enkelt dag til længere forløb. Eleverne kan arbejde med konkrete opgaver fra jeres virksomhed, og I får mulighed for at give dem en praksisnær forståelse af alt fra økonomi og produktion til strategi og innovation.  

    Vil I være med til at inspirere de unge og samtidig styrke jeres virksomheds fremtid? Kontakt erhvervschef Bjørn Engsig på tlf. 72683138 eller mail ensi@rudersdal.dk for at høre mere om, hvordan vi sammen kan skabe nye veje for unges læring.

  • Er din virksomhed nysgerrig på, hvordan et samarbejde med en skole kan skabe værdi – både for eleverne og for jer? I slutningen af februar afholder vi møder for virksomheder, der ønsker mere information om skole-virksomhedssamarbejde og de muligheder, det rummer.

    På mødet får I indsigt i, hvordan andre lokale virksomheder har haft gavn af samarbejder med skoler, og hvordan problembaseret læring kan give eleverne en mere virkelighedsnær skolegang. 

    I vil også høre fra virksomheder, der allerede har deltaget, om deres erfaringer og udbytte. 

    Der bliver mulighed for dialog om, hvordan jeres virksomhed kan bidrage, og hvilke potentialer I ser i et samarbejde.

    Mødet afsluttes med en konkret plan for de næste skridt, hvis I ønsker at gå videre.

    Vil I vide mere? Kontakt erhvervschef Bjørn Engsig på tlf. 72683138 eller mail ensi@rudersdal.dk for yderligere information.

  • Et skole- og virksomhedsssamarbejde i Rudersdal giver din virksomhed mulighed for at gøre en reel forskel for de unge, samtidig med at I styrker jeres egen udvikling og synlighed i lokalsamfundet. På bare 15-20 timer kan I være med til at inspirere eleverne, give dem en autentisk læringsoplevelse og måske endda møde jeres fremtidige medarbejdere.

    Sådan fungerer samarbejdet

    • Matchmaking
      Samarbejdet starter med et møde på skolen, hvor jeres virksomhed matches med et lærerteam. På mødet præsenterer begge parter sig og afstemmer forventninger, temaer og muligheder. Sammen skitserer vi, hvordan vi bedst kan bruge hinandens kompetencer og erfaringer.
    • Planlægning
      I samarbejde med skolen planlægges det konkrete forløb. Det kan tage udgangspunkt i et tema fra skolens undervisning eller en aktuel udfordring i jeres virksomhed. Samarbejdet kan være et kort eller længerevarende forløb, afhængigt af, hvad der giver mest værdi for begge parter.
    • Gennemførelse
      Eleverne arbejder med temaet i en periode på 2-6 uger. I løbet af denne tid vil der være besøg på virksomheden, eller I kommer ud på skolen for at give eleverne en praktisk og virkelighedsnær oplevelse. Det kan også inkludere, at I deltager, når eleverne præsenterer deres resultater.
    • Evaluering
      Efter forløbet mødes vi for at evaluere samarbejdet. Vi ser på, hvad der har fungeret godt, hvad vi kan være stolte af, og hvordan samarbejdet kan forbedres fremadrettet.

    Hvad får din virksomhed 

    • Friske perspektiver og nye idéer fra unge mennesker
    • Øget synlighed og branding som en aktiv og engageret virksomhed i lokalsamfundet
    • Mulighed for at møde fremtidens talenter og styrke rekrutteringsgrundlaget
    • Udvikling af ledere og medarbejdere gennem samarbejde og formidling

    Ønsker du at høre mere eller tilmelde din virksomhed? Kontakt erhvervschef Bjørn Engsig på tlf. 72683138 eller mail ensi@rudersdal.dk 

Eksempler på skole-virksomhedspartnerskaber

  • Da eleverne fra Rude Skov Skole troppede op på Grafisk Maskinfabrik, ulmede en lille bitte usikkerhed hos Allan Olsen: Vil skoleeleverne finde vores virksomhed relevant og spændende? Får vi noget ud af det som virksomhed? Svaret på begge spørgsmål blev heldigvis et stort JA.

    Allan Olsen, der er HR Business Partner hos Grafisk Maskinfabrik, fortæller:

    Samarbejdet har ikke kun bidraget til at skabe interesse for Grafisk Maskinfabrik, men også skabt grobund for talentudvikling. For eleverne har det givet et indblik i den virkelige verden og måske endda et lille kig ind i deres egen fremtid. Partnerskabet med Rude Skov Skole fortsætter, og vi glæder os til at udvikle samarbejdet yderligere.

    Han forklarer, hvordan samarbejdet har skabt værdi for Grafisk Maskinfabrik på flere niveauer. Det har styrket deres omdømme som en socialt ansvarlig aktør i lokalsamfundet, og samtidig har det givet dem en unik mulighed for at inspirere og tiltrække fremtidens medarbejdere.

    Jeg vil anbefale alle virksomheder at tage del i et samarbejde med skoler. Det er en fantastisk mulighed for at bygge bro mellem erhvervsliv og uddannelse – og for at skabe en pipeline af unge talenter, der allerede har en forståelse for vores branche. Samtidig styrker det virksomhedens brand som en ansvarlig og engageret aktør.

    Grafisk Maskinfabrik har vist, hvordan skole-virksomhedssamarbejder kan være med til at bygge stærkere bånd mellem uddannelsessystemet og erhvervslivet. Skal din virksomhed være med til at forme fremtidens talenter? Rudersdal Kommune søger netop nu nye virksomheder til at indgå partnerskab med skolerne i kommunen. Kontakt Rudersdal Kommunes erhvervschef Bjørn Engsig på tlf. 72683138 eller mail ensi@rudersdal.dk 

    Allan Olsen fra Grafisk Maskinfabrik

    Allan Olsen, HR Business Partner hos Grafisk Maskinfabrik i Birkerød

  • I en tid, hvor specialbutikker er en sjældenhed, og slagterfaget ofte forbindes med industri og store produktionshaller, er det en særlig oplevelse at træde ind i Slagter Maltesens butik i Birkerød. Her møder vi Christian Maltesen – en institution i lokalsamfundet gennem 25 år – som har indgået et samarbejde med Rude Skov Skole for at give børn en smagsprøve på slagterfaget – bogstaveligt talt.

    Christian Maltesen fortæller:

    Da jeg blev spurgt, om jeg ville lave et forløb, sagde jeg ja med det samme. Min motivation var at øge kendskabet til slagterfaget. At vi rent faktisk findes og kan levere kvalitet til danskerne. Vi er kun omkring 200 slagterbutikker tilbage i Danmark, så det er vigtigt at vise, hvad vi kan.

    Sammen med en 1. klasse har han lavet frikadeller fra bunden. Eleverne lærte, at en frikadelle ikke starter som fars i en bakke, men som et stykke kød, der først skal hakkes og røres til fars. Med store øjne fulgte de slagterens hænder i arbejdet, mens duften af nystegte frikadeller bredte sig i klasselokalet. 

    I 2025 starter et nyt forløb op, og Christian Maltesen håber, at endnu flere virksomheder vil tage del i lignende samarbejder. 

    Det er en fantastisk mulighed for at bygge bro mellem erhverv og skole, og jeg kan kun anbefale andre virksomheder at gøre det samme. Det er ikke kun godt for faget – det er også givende som menneske.

    Vil din virksomhed være med til at inspirere fremtidens fagfolk? Rudersdal Kommune søger netop nu nye virksomheder til at indgå partnerskab med skolerne i kommunen. Kontakt Rudersdal Kommunes erhvervschef Bjørn Engsig på tlf. 72683138 eller mail ensi@rudersdal.dk

    Christian Maltesen, Slagter Maltesen i Birkerød

    Christian Maltesen, indehaver af Slagter Maltesen i Birkerød

  • Da eleverne fra Rude Skov Skole trådte ind på Frydenlund Slotsplantage i Vedbæk, blev de mødt af Frederik von Magnussen, driftsansvarlig i plantagen, som hurtigt kunne konstatere én ting: Mange børn i dag ved meget lidt om, hvordan naturen hænger sammen. Og det ville han gerne lave om på.

    Bierne er altafgørende for, at vi overhovedet kan dyrke frugt. Når børnene forstår, hvordan bierne bestøver blomster, og hvor afhængige vi er af dem, giver det en helt ny respekt for naturens kredsløb.

    Samarbejdet mellem skolen og plantagen blev hurtigt givende. Elever besøgte plantagen tre gange i 2024, hvor de lærte om biernes afgørende rolle, plantede træer, såede blomster, malede fuglehuse og etablerede insekthoteller.

    Frederik von Magnussen fortæller:

    Børnene stiller spørgsmål, der får os til at tænke anderledes. Samtidig får de mulighed for at opleve, hvordan det, de lærer i skolen, kan bruges i praksis.

    Derudover forklarer han, hvordan samarbejdet har givet inspiration til plantagens markedsføring. 

    Som en del af deres skoleprojekt lavede eleverne reklamevideoer og slogans for vores produkter. De kom med friske idéer, vi ikke selv havde tænkt på – som farverige flyers og mere visuelle budskaber. Det har fået os til at genoverveje, hvordan vi præsenterer os selv.

    Frederik von Magnussen afslutter:

    Jeg vil klart anbefale andre virksomheder at samarbejde med skoler. Det giver enormt meget – både for børnene og for os som virksomhed.

    Skal din virksomhed være med til at forme fremtidens talenter? Rudersdal Kommune søger netop nu nye virksomheder til at indgå partnerskab med skolerne i kommunen. Kontakt Rudersdal Kommunes erhvervschef Bjørn Engsig på tlf. 72683138 eller mail ensi@rudersdal.dk

    Frederik Von Magnussen fra Frydenlund Slotsplantage

    Frederik von Magnussen, driftsleder på Frydenlund Slotsplantage i Vedbæk.