Hop til hovedindhold

Søg om rådgivning og støtte til fritidsaktiviteter for børn og unge

Der er flere muligheder for at få rådgivning og støtte til at få et aktivt fællesskab fritiden.

BROEN Rudersdal

Rudersdal Kommune har et samarbejde med støtteforeningen BROEN Rudersdal. BROEN Rudersdal hjælper med kontingent, udstyr og evt. transport, så børn og unge får mulighed for at være aktive i lokale idræts- og fritidsforeninger med sport, spejder, dans, teater eller lignende sammen med jævnaldrende og voksne rollemodeller. 

For at få støtte skal det være en fagperson, der henviser til BROEN Rudersdal. Det er typisk skolelærere, pædagoger, sundhedsplejersker eller familierådgivere. Frivillige instruktører, foreningsformænd eller -kasserere kan også søge på vegne af børn, som de ved har en presset økonomi. 

Søg støtte gennem BROEN Rudersdal her:

Søg støtte

Læs mere om:

BROEN Rudersdal

 

Fritidsforstærkning - økonomisk støtte og fritidsvejledning til børn og unge med særlige behov

  • Fritidsforstærkningen hjælper børn og unge i Rudersdal Kommune til at være en del af et aktivt fællesskab i fritiden.

    Har dit barn særlige behov (fx ADHD, Autisme Spektrum Forstyrrelser, funktionsnedsættelse) og mangler en fritidsaktivitet, så vil vi gerne støtte dig bedst muligt.

  • For at kunne give dig den bedst mulig hjælp,  har vi brug for, at du svare på nogle spørgsmål:

    • Hvilken fritidsaktivitet vil du gerne gå til?
    • Hvad har du brug for støtte til?
    • Hvem kender dig godt og kan være en kontaktperson (for dig)? Det kan eksempelvis være en lærer, sagsbehandler, pædagog eller lign. (en offentlig ansat person).

    Udfyld formular

  • Hvis du har brug for økonomisk støtte skal du også søge via formularen under Fritidsvejledning (punkt ovenfor). 

    Der ydes støtte til kontingent, udstyr, deltagelse i arrangementer, sommerlejre og lignende uden for Serviceloven. Der ydes ikke støtte til fitness.

    Der ydes som udgangspunkt maximalt 1500 kr. i støtte pr. ansøger, pr år, i op til 3 år.

    Støtten udbetales direkte til foreningen.

     

    Økonomisk støtte udbetales så længe, at der er midler til rådighed i puljen.

  • Mangler du svar, eller passer du ikke ind i ovenstående kategorier, så skriv til Fritidsforstærkningen på mail sel@rudersdal.dk.

     

     

  • Du kan finde aktiviteter i Specialsportguiden, der giver et overblik over specialsport i hele Danmark til alle børn, unge og voksne med særlige behov og handicap. 

    Specialsportguiden

     

Økonomisk støtte for flygtninge 0-17 år

Fritidspuljen giver kontingentstøtte til børn og unge i alderen 0-17 år med flygtninge- og anden etnisk minoritetsbaggrund. Den økonomiske støtte forudsætter at:

  • En eller begge forældre modtager overførselsindkomst 
  • Forældre er enlig forsørger
  • Barnet er uledsaget mindreårig.

Du kan ansøge her:

Ansøg her

Der gives også støtte til deltagelse i ferieaktiviteter (0-17 år).

Ansøg om støtte til deltagelse i ferieaktiviteter | DRC Dansk Flygtningehjælp