Stil op til Seniorrådsvalget 2025
Når der i november afholdes kommunal- og regionsvalg holder vi i Rudersdal Kommune også valg til Seniorrådet. Alle kommunens borgere, der er fyldt 60 år, har mulighed for at stille op til Seniorrådet.
Stil op til seniorrådet
Fra den 3. september kan du via knappen bede om at få tilsendt kandidatlisten. Det kræver 5 stillere at stille op til Seniorrådsvalget i Rudersdal Kommune i 2025, så dem kan du finde i mellemtiden. Kandidatlisten fortæller, hvordan du stiller op.

Seniorrådet er et lovpligtigt folkevalgt råd i kommunen. Det arbejder for de bedst mulige vilkår for de ældre i Rudersdal Kommune med særlig hensyntagen til svage borgere over 60 år.
Seniorrådet beskæftiger sig med alle spørgsmål, der har betydning for personer på 60 år og derover – fx trafik- og boligforhold, sundhed, miljø og kultur.
Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at høre og informere Seniorrådet om alle forslag vedrørende ældre. Det giver Seniorrådet en håndgribelig indflydelse på den førte ældrepolitik i Rudersdal Kommune.
Som medlem af Seniorrådet har du derfor mulighed for at ændre på den måde, tingene bliver gjort på. Du kommer på fornavn med de helt centrale medarbejdere i administrationen af kommunens tilbud til ældre.
Der er ca. 16.000 borgere i Rudersdal Kommune, som er fyldt 60 år, som er stemmeberettiget til Seniorrådsvalget, og som derfor bliver påvirket af Seniorrådets indsats og rådgivning.
Forventingsafstemning
Talerør og kontrolorgan
Seniorrådet er en af de demokratiske organer, der er allertættest på de borgere, rådet repræsenterer. På den måde er man som medlem af seniorrådet meget tæt på de andre ældre i kommunen.
Karin Rønskov, der på nuværende tidspunkt er medlem af Seniorrådet og formand for arbejdsgruppen, der arbejder med plejehjemmene, oplever, at mange af dem, der kender hende, eller har hørt om hendes arbejde i Seniorrådet, opfatter hende som deres talerør:
"Jeg er lidt ligesom en hjemmehjælper ude i marken. På den måde at jeg ikke repræsenterer kommunen, men jeg er ofte den, der kan få tingene til at ske. På den måde kan Seniorrådet nogle gange blive opfattet som et kontrolorgan, der hjælper borgerne med at holde kommunen i ørerne."
Forventningsafstemning
Vigtigt arbejde i sigte
Den store opgave for det næste Seniorråd bliver at sikre borgernes indflydelse på, hvordan den nye Ældrelov bliver implementeret. Den nye ældrelov skal give mere frihed til kommunerne og forhåbentlig fjerne noget bureaukrati, og det bliver ifølge Jørgen Vinding en af de vigtigste opgaver for det næste seniorråd at sørge for, at det kommer til at ske.
"Ældreloven og ældrereformen er jo meget omfattende, og derfor har vi fået professionel hjælp udefra til at indstille vores indsats de kommende år. Vi hyrede VIVE til at hjælpe os i processen med at vælge 3 fokusområder inden for ældreloven, som kommer til at betyde rigtig meget for Seniorrådets arbejde i den kommende periode. Fokusområderne hedder Civilsamfundet og ensomhed, Helhedspleje og arbejdsteams og Omsorgspakker isf. kvalitetsstandarder."
Forventningsafstemning
Stil op til seniorrådet
Fra den 3. september kan du via knappen bede om at få tilsendt kandidatlisten. Det kræver 5 stillere at stille op til Seniorrådsvalget i Rudersdal Kommune i 2025, så dem kan du finde i mellemtiden. Kandidatlisten fortæller, hvordan du stiller op.
