Trafikplan Rudersdal Kommune
I Rudersdal Kommune har vi et overordnet mål om, at antallet af dræbte og alvorlig tilskadekomne i trafikken på kommunens veje skal nedbringes til nul. Trafikplanen er et vigtigt styringsredskab for trafikken i Rudersdal, så vi sammen får et trafiksikkert Rudersdal.
Baggrund
Trafikplanen favner bredt og berører både fysiske ændringer af veje og stier, adfærdsændring og kampagner, samt samarbejde på tværs af borgere, forvaltninger og virksomheder.
Trafikplanen er vedtaget i Miljø- og Teknikudvalget på mødet den 7. juni 2017.
Trafiksikkerhed er et bærende element i trafikplanen og er udgangspunktet for vores arbejde med trafik i Rudersdal. Vi har forpligtet os til, at antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i trafikken på kommunens veje skal nedbringes til nul. Trafikplanens fokusområder afspejler derfor dette ambitiøse mål.
I Rudersdal vil vi gerne være landets bedste bokommune. Det sætter en række krav til den trafikale sammenhæng. For vi er ikke kun én type trafikant. I løbet af dagen skifter vores roller med vores behov. Om morgenen, når børnene skal i skole, er vi måske fodgængere, på vej til arbejde benytter vi bilen eller offentlig transport, og når vi skal handle, tager vi cyklen.
Dét at kunne bevæge sig nemt mellem hverdagens destinationer har både indflydelse på valget af transportform og på valget af uddannelsessted, bopæl og arbejdsplads.
Trafikplanen skal sikre sammenhæng, så afstandene ikke bliver en hindring, hverken for potentielle tilflyttere, der skal få hverdagen til at gå op, eller for virksomheder, der skal tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Samtidig er vi i regional sammenhæng et vigtigt bindeled mellem hovedstadsområdet og det øvrige Nordsjælland.
Trafikplanen er blevet til i samarbejde med en fokusgruppe bestående af deltagere fra virksomheder, grundejerforeninger, skoler, råd og nævn mv. Gennem dialogmøder har vi diskuteret hvilke fokusområder, der netop er vigtige for trafikken i Rudersdal. Fokusgruppen har bidraget med værdifulde input, og de har sat deres tydelige præg på trafikplanens temaer.
Temaer i Trafikplanen
Vi arbejder med syv temaer:
- Sikkerhed og tryghed
- Fremkommelighed
- Cykling
- Kollektiv trafik
- Tilgængelighed
- Vedligehold
- Parkering.
Sikkerhed og tryghed
-
For at sikre en høj grad af trafiksikkerhed udfører vi uheldsforebyggende arbejde, som fx trafiksikkerhedsrevision af nye projekter, trafiksikkerhedsinspektion af ombygninger og anlægstekniske tiltag, og vi gennemfører forskellige adfærdskampagner.
Vi prioriterer og målretter vores årlige indsatser og aktiviteter efter resultaterne af det årlige uheldsbillede og af Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan og politiets indsatsstrategi.
Vi arbejder for:
- at ingen personer bliver dræbt eller kommer til skade i trafikken.
- at det er sikkert og trygt for alle trafikanter at færdes i Rudersdal Kommune.
- at øge antallet af børn, der transporterer sig aktivt til og fra skole, samt i skoletiden.
- at sikre et miljø foran skolerne, der ikke opleves som farligt og utrygt selv i spidsbelastningstiderne.
Vi fremmer trygheden i kommunens lokalområder ved fx at sætte ’Din fart’ tavler op ved indkørsel til byzoner eller ved at samarbejde med grundejerforeninger om at skabe et trygt og sikkert trafikmiljø i deres lokalområde. Vi fokuserer på adfærdspåvirkning, da ændring af de fysiske rammer ikke altid er den eneste løsning i forhold til at øge trafiksikkerheden.
Som en del af vores Vej-Skole-Politi samarbejde vil vi fortsat have en dialog med skolerne om sikker og tryg trafikadfærd og stille os til rådighed for læring om trafiksikkerhed og adfærdspåvirkning i et lokalt perspektiv. Vi fortsætter samarbejdet med skolerne om at gennemføre cyklistprøver og støtter op omkring skolernes egne trafikpolitikker. Vi bidrager til trafiktræning for børn ved at sikre trygge og oplevelsesrige rammer, som fx Cykelmyggens Cykellegeplads.
-
Uheld tælles, men tryghed opleves.
I 2016 var der 14 tilskadekomne i Rudersdal.
Fremkommelighed
-
Vejene er hierarkisk prioriteret i forhold til deres funktion. Derfor er der på nogle veje lagt stor vægt på fremkommelighed, mens der på andre veje er fokus på tryghed. Det skal som trafikant være nemt at se, hvilken type vej man færdes på.
Trafikanterne skal opleve, at der er sammenhæng mellem vejens indretning og dens funktion fx i forhold til brugen af skiltning, afmærkning og bump. Hastigheden skal være tilpasset efter de givne forhold, og den aktuelle hastighedsgrænse skal fortsat være fastlagt i samarbejde med politiet.
Prioritering af snerydning og vedligehold sker under hensyntagen til vejens status.
Vi arbejder for:
- god fremkommelighed for alle trafikanttyper
- at optimere signalkryds for at sikre et bedre flow og mere effektiv rejsetid
- at minimere gener på trafikveje i forbindelse med gravearbejde og arrangementer.
Signalkrydsene er ofte trafikstyret eller samordnet på længere strækninger. Vi vil med en fortsat udvikling af kommunens signalanlæg bidrage til bedre fremkommelighed i trafikken for alle trafikanttyper.
-
Hver dag passerer 24.000 køretøjer over Geels Bakke.
Der er 37 signalanlæg i kommunen.
Cykling
-
Cyklen er en del af det samlede transportbillede, og det skal være attraktivt at vælge cyklen til de daglige ture i kommunen uanset formål.
Vi arbejder for:
- at cyklen bliver et naturligt valg som transportmiddel til arbejde, skole og fritidsaktivitet.
- at skabe sikre, trygge og oplevelsesrige rammer for børn og voksne på cykel
- at fremme aktiv fritidscykling.
Vi ønsker at skabe de bedste rammer for skolecykling. Derfor samarbejder vi med skolerne om selvtransport, bidrager til sikkerhed og tryghed ved skoler og arbejder for at fremme de gode vaner for børn på cykel.
Vi vil fremme de daglige cykelture, både over korte og lange afstande. Sammenhæng mellem kollektiv trafik og cyklen er vigtig for at bidrage til en fleksibel, effektiv og bæredygtig transportløsning. Det skal være let at parkere cyklen, derfor vil vi fortsat arbejde med gode forhold for cykelparkering ved trafikale knudepunkter, handel og institutioner.
Igennem arbejdet med supercykelstier og superstoppesteder vil vi tilgodese de behov, den regionale pendlingstrafik har skabt, og forbedre de direkte forbindelser.
Vi har meget at byde på i forhold til natur, kultur og historie, og vi vil fortsat samarbejde med foreninger, cykelklubber, cykelløbsarrangører og naboer om en aktiv fritid, der tager hensyn til lokalområdet.
Vi har fokus på cykeladfærd, og vi arbejder med indsatser, der skal fremme den gode cykeladfærd og skabe en fælles forståelse for, at alle trafikanter skal tage hensyn til hinanden.
-
Der er 130 km cykelsti langs veje i Rudersdal Kommune og 229 km øvrige stier.
Supercykelstien Allerødruten går gennem Rudersdal og forbedrer fremkommeligheden for cyklister.
Cykelmyggens Cykellegeplads ligger i Trørød og er åben for alle.
Kollektiv trafik
-
I Rudersdal Kommune er der både regional og lokal trafik via buslinjer og togstrækninger.
Vi arbejder for:
- at den kollektive trafik er et attraktivt alternativ til øvrige transportformer.
- at sikre god fremkommelighed for busser med prioritering i signalanlæg
- gode skiftemuligheder for kombinationsrejser.
For at sikre en effektiv rejse bidrager vi til en bedre sammenhæng mellem bus, tog, cykel og bil. I samarbejde med trafikselskaberne sørger vi for, at der er bilparkering og cykelparkering i tilstrækkelig omfang og placeret bedst muligt i forhold til terminalernes skiftemuligheder.
Den kollektive trafik skal være attraktiv, derfor har vi fokus på gode ventefaciliteter ved de mest benyttede stoppesteder, og vi bidrager til effektive kombinationsrejser med forbedret cykelparkering.
Vi vil fortsat sikre, at ventetiden for passager bliver minimeret, og vi vil fokusere på forbedrede faciliteter ved stationer og trafikale knudepunkter i forhold til regional bustrafik og i så vidt mulig omfang koordinere afgangstiderne for den kollektive trafik.
Vi har en løbende dialog med Movia om bustrafikken i Rudersdal Kommune. Det sikrer den rette ruteføring, der tager hensyn til boligområder, skoler, kulturinstitutioner og stationer.
-
Hvert år stiger ca. 12.500.000 på bussen i Rudersdal Kommune.
Der er fem togstationer i Rudersdal Kommune.
Tilgængelighed
-
I Danmark har ca. 40 pct. af befolkningen til hver en tid en funktionsnedsættelse, som i nogen grad hæmmer deres fysiske muligheder, når de færdes. Tilgængelighed i det trafikale miljø betyder, at en person med en funktionsnedsættelse skal kunne bevæge sig fra et sted til et andet uden assistance fra en anden person.
Vi arbejder for:
- at borgere med funktionsnedsættelse kan færdes uhindret.
- at tilgængelighedsfremmende tiltag tænkes ind i nye projekter og renoveringer.
Vi vil fremme samarbejdet med Handicaprådet og Seniorrådet, så vi fortsat sikrer de rette rammer for borgere med funktionsnedsættelse. Det skal være muligt at færdes uhindret. Derfor arbejder vi for et sammenhængende og tilgængeligt net mellem handel, institutioner og trafikale knudepunkter, og vi sikrer tilstrækkelige hvilepladser rundt om i kommunen.
-
I Danmark har ca. ti pct. af befolkningen en permanent funktionsnedsættelse.
Danmark har tilsluttet sig FN konventionen om handicappedes rettigheder. Heri ligger blandt andet at arbejde for tilgængelighed.
Vedligehold
-
Vi sørger for, at kommunens offentlige veje er rene og i god stand hele året. Grundejerne, som bor ud til de offentlige veje, har også forpligtigelser i forhold til at fjerne ukrudt og rydde sne på fortovet, samt beskære beplantningen helt ind til skel. På private fællesveje er det grundejernes opgave både at holde området foran grunden og sørge for, at vejen er ren og i god stand.
Vi arbejder for:
- at veje og stier er i god, forsvarlig og pæn stand.
- at holde offentlige veje, fortov og stier rene
- at opretholde et smukt visuelt miljø
- have et godt samarbejde med grundejerne omkring deres forpligtelser.
Vi sikrer, at færdselstavler, afmærkning og signaler er funktionsdygtige og synlige. For at bevare et smukt lokalmiljø og samtidig sikre en høj grad af trafiksikkerhed, holder vi de grønne rabatter og tilstødende arealer året rundt.
Der skal være en høj standard på vores vejnet. Derfor fører vi tilsyn med gravearbejder og reetableringer, vi måler tilstand på veje og cykelstier, og årligt afsætter vi midler til ny asfaltbelægning på både cykelstier og veje.
Det skal fortsat være muligt for beboere på privat fællesveje at tilslutte sig ordninger for snerydning og vedligehold af vejen.
-
Der er 213 km offentlige veje og 149 km private veje i Rudersdal Kommune.
I 2016 blev der givet 1422 gravetilladelser.
Du kan gi' et praj om fejl og mangler på kommunens hjemmeside.
Parkering
-
Vi vil bidrage til visionen om levende bymidter og bycentre ved at anlægge den nødvendige cykelparkering og bilparkering samt bidrage til et samlet effektivt transportbillede.
Vi arbejder for:
- tilstrækkelig cykelparkering og bilparkering ved detailhandel
- tilstrækkelig cykelparkering og bilparkering ved trafikale knudepunkter
- at uønsket parkering minimeres.
Det skal være nemt at benytte lokalområdet til eksempelvis at handle eller dyrke idræt, derfor vil vi sikre, at der er tilstrækkelig parkering i bymidter.
Det skal være attraktivt at vælge kollektiv transport, derfor vil vi sikre tilstrækkelig, tryg og sikker cykelparkering ved stationer og knudepunkter i forhold til den regionale bustrafik.
Vi vil understøtte brugen af elbiler ved at indgå i dialog med udbydere af elbilladestandere og sikre, at der er flere ladestandere i bymidter og bycentre.
Vi vil minimere uønsket parkering ved fortsat at føre tilsyn og samarbejde med politiet om ulovlig parkering.
Der skal fortsat være særlige steder i Rudersdal Kommune, hvor busser og lastbiler må parkere, samt særlige regler for campingvogne, trailere mv.
-
I Rudersdal Kommune må du godt parkere med to hjul på fortovet.
Offentlig parkering i Rudersdal Kommune er gratis.
Forudsætninger
Arbejdet med trafik foregår i et samspil med en lang række aktører både i og uden for Rudersdal. Vi får løbende input fra borgere om at forbedre trafikken i lokalområdet, og da vi er en del af den regionale og landsdækkende trafik, skal vi sikre, at der er trafikal sammenhæng både inden for kommunen og på tværs af kommunegrænserne.
Samtidig skal vi agere inden for en række fastsatte rammer, herunder love og planer. Arbejdet med trafik foregår derfor ikke i et vakuum, men beror på en lang række forudsætninger, der alle er med til at forme trafikken i Rudersdal.
Veje og stier
Veje og stier binder kommunens områder sammen og sikrer, at trafikanterne smidigt, sikkert og trygt kan komme frem. Veje og stier bliver delt op i forskellige typer, alt efter hvilken funktion vejen eller stien har, og hvilken type trafikant, der skal bruge vejen eller stien.
Vi har fokus på at skabe sikkerhed, tryghed og god fremkommelighed for alle typer trafikanter. Men alt efter det overordnede formål for vejen eller stien vil trafikanterne opleve, at fokus kan skifte.
For bilister er det vigtig, at fremkommelighed er i fokus, og samtidig vil vi gerne skabe trygge rammer for cyklister og gående, så flere, især børn, aktivt transporterer sig selv. For at børnene og andre er trygge ved selvtransport, har det stor betydning, at de bliver tilbudt et sikkert, sammenhængende og tilgængeligt net af stier.
I videst muligt omfang er det også hensigten, at de færdselshæmmede skal kunne benytte stisystemet.
Kortet viser de fire overordnede vejklasser, vi opererer med i Rudersdal Kommune: Overordnet trafikvej, trafikvej, overordnet lokalvej og lokalvej.
Vejtyper
-
De overordnede trafikveje betjener primært fjerntrafik eller regional trafik, og der kører en relativ stor andel tung trafik og gennemfartstrafik på vejene. De overordnede trafikveje skal mindske belastningen fra denne type trafik på det øvrige vejnet.
Derfor er det vigtigt at sikre en god fremkommelighed og tilstrækkelig kapacitet på vejene. For at sikre fremkommeligheden er det kun undtagelsesvist, at vi giver tilladelse til fysiske fartdæmpninger, overkørsler eller sidevejstilslutninger.
- Primært fokus: Fremkommelighed og trafiksikkerhed
- Sekundært fokus: Tryghed, medmindre vejen går forbi skoler eller institutioner med børn, hvor det primære fokus er trafiksikkerhed og tryghed.
- Hastighedsbegrænsning: 50, 60, 70 eller 80 km/t
- Cykelstier: Ja, alternativt kombinerede cykel- og gangstier.
-
Trafikveje betjener primært kommunens byer og lokalsamfund, hvilket stiller krav om god fremkommelighed og kapacitet. Fysisk fartdæmpning bliver kun etableret undtagelsesvist, og krydsning af vejen foregår i udvalgte krydsningspunkter, som fx midterheller eller fodgængerfelt.
Foranstaltninger, der fremmer trafiksikkerheden, bliver etableret, hvor der er udfordringer.
- Primært fokus: Fremkommelighed og trafiksikkerhed
- Sekundært fokus: Tryghed, medmindre vejen går forbi skoler eller institutioner med børn, hvor det primære fokus er trafiksikkerhed og tryghed.
- Hastighedsbegrænsning: 50, 60, 70 eller 80 km/t. I særlige tilfælde 40 km/t
- Cykelstier: Ja, alternativt kombinerede cykel- og gangstier.
-
Overordnede lokalveje er bindeled mellem trafikveje og lokalveje. De overordnede lokalveje skal sikre en rimelig fremkommelighed, men samtidig skal det være trygt og sikkert for alle trafikantgrupper at benytte vejene.
På de overordnede lokalveje kan der fx blive etableret fartdæmpende foranstaltninger, hvis 15 % af bilisterne overskrider den tilladte hastighed med 20 %, eller hvis der er mange bløde trafikanter.
- Primært fokus: Trafiksikkerhed og tryghed
- Sekundært fokus: Fremkommelighed
- Hastighedsbegrænsning: 50 km/t
- Cykelstier: Ja, alternativt kombinerede cykel- og gangstier.
-
Lokalveje bliver benyttet af alle typer trafikanter og giver adgang til kommunens boligområder. Trafiksikkerheden bliver prioriteret særligt højt, og derfor vil vejene ofte være forsynet med bump, hævede flader eller en zonevis hastighedsbegrænsning. Det kan etableres på en enkelt vej, men bør som udgangspunkt etableres i et område.
På kommunale lokalveje er det kommunen, der prioriterer, hvor der skal opsættes eksempelvis bump, og kommunen står også for udførelse og finansiering. Hvis beboere på private fællesveje ønsker opsætning af eksempelvis bump, skal kommunen godkende det, og beboerne skal selv stå for udførelse og finansiering.
- Primært fokus: Trafiksikkerhed og tryghed
- Sekundært fokus: Fremkommelighed
- Hastighedsbegrænsning: 40 eller 50 km/t, i særlige tilfælde anbefalet 30 km/t
- Cykelstier: Nej.
-
Vil du vide mere om busruter, veje og trafikale forhold:
Korter viser de fire forskellige slags cykelstier, kommunen kan byde på: Supercykelstier, øvrige cykelstier med regional betydning, cykelsti langs vej eller sti og separate cykelstier.
Stityper
-
Hovedstinettet består af stier langs veje eller selvstændige stier. Det kan fx være cykelstier, dobbeltrettet cykelstier, fællesstier for fodgængere og cyklister eller opdelte stier.
Stinettet skal understøtte cyklister og fodgængers behov og gøre det attraktivt at gå eller cykle. Stinettet skal derfor bestå af et sikkert, fremkommeligt og trygt net af stier.
- Primært fokus: Trafiksikkerhed og tryghed
- Sekundær fokus: Oplevelser, tilgængelighed til skoler, institutioner, stoppesteder, sammenhæng og fremkommelighed.
-
Rekreative stier er stier, der går igennem parker og grønne områder. Det er vigtigt, at der er god sammenhæng mellem hovedstinettet og de rekreative stier, så fodgængere og cyklister ubesværet kan transportere sig rundt.
Vejen til et trafiksikkert Rudersdal
Der vil altid være en risiko for at komme til skade ved at færdes i trafikken. Trafiksikkerheden har en stor betydning for den enkelte borgers dagligdag og lyst til at færdes i kommunen.
Arbejdet med at skabe større trafiksikkerhed er en fælles opgave og omfatter årlige og flerårlige kortlægninger og analyser af uheld, borgeres udpegning af utrygge lokaliteter, samt hastighedsmålinger i Rudersdal Kommune.
Vejen til et trafiksikkert Rudersdal
-
Hvert år udfører vi en analyse af uheld i kommunen. Analysen giver os et overblik over, hvor vi skal sætte ind, og om der er begyndende tendenser for specifikke typer af uheld.
Den seneste uheldsanalyse kan du se her:
Med udgangspunkt i uheldsanalysen udpeger vi hvert år kommende indsatser til vejnettet. Det er et bredt spektrum af indsatser, som kan være fysiske ombygninger, supplerende afmærkning, øget samarbejde på tværs af områder og kommunegrænser, samt kampagner.
Kampagner
Vi deltager i flere af Rådet for Sikker Trafiks landsdækkende kampagner fx hastigheds-, sprit-, uopmærksomhed- og skolekampagne. Vi udfører også andre kampagner fx reflekskampagne rettet mod børnehavebørn og skolebørn til og med 5. klasse.
Vi gennemfører også kampagner i samarbejde med nabokommunerne fx målrettet cyklister.
Sænk farten
Sammen med grundejerforeninger har vi udarbejdet kampagnen ’Sammen sænker vi farten – Kærlig hilsen din nabo’. Kampagnen er blevet til, fordi at beboerne oplevede, at det ofte er dem selv, der kører for stærkt. Samarbejdet med grundejerforeningerne har sikret, at kampagnen er lokalt forankret.
Har du en god idé?
Har du forslag til indsatser, der vil gavne trafiksikkerheden, så vil vi gerne høre om dem. Send os en mail med dit forslag tom@rudersdal.dk
-
Som den første offentlige institution med ansvar for vejnettet blev kommunen i december 2015 certificeret i den internationale standard ISO 39001, VejTrafikSikkerhedsledelse.
Organiseret og målrettet indsats
Vi arbejder for at reducere antal dræbte og alvorligt tilskadekomne på kommunens veje til nul. Det er en ambitiøs vision, der kræver en organiseret og målrettet indsats. Certificeringen i VejTrafikSikkerhedsledelse dokumenterer denne indsats og er et redskab til at synliggøre og formalisere arbejdet med trafiksikkerhed.
Det bliver derfor lettere for borgere og interessenter at følge med i, hvad vi gør for at øge sikkerhed og trygheden på vejene. Certificeringen forpligter også til, at vi er mere vedholdne og systematiske i forbindelse med inspicering og revidering af eksisterende og nye vejanlæg og udstyr, der har betydning for trafiksikkerheden.
Arbejdet med trafiksikkerhed
Implementeringen af VejTrafikSikkerhedsledelse sikrer en ensartet og kvalificeret tilgang til håndteringen af trafiksikkerheden på vejnettet i Rudersdal på alle niveauer.
En gang årligt bliver vi auditeret af et eksternt organ, der undersøger og sikrer, at vi arbejder systematisk og struktureret hen mod visionen om nul dræbte og alvorligt tilskadekomne på vores vejnet. Ydermere gennemfører vi også internt løbende audits.
Trafiksikkerhedspolitik
Rudersdal Kommune har en trafiksikkerhedspolitik, der er knyttet op på VejTrafikSikkerhedsledelsen. Trafiksikkerhedspolitikken understøttes af trafikplanen og sikrer, at vi arbejder hen mod visionen om at nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken til nul.
Trafiksikkerhedspolitikken er vedtaget af Miljø- og Teknikudvalget og kan læses her
-
Vi samarbejder med nabokommuner og øvrige kommuner i regionen om byudvikling, trafik og kampagner, som går på tværs af kommunegrænser.
Derudover er der forskellige regionale samarbejder, bl.a. Supercykelstier, Moving People, Greater Copenhagen og Energi på tværs, hvor trafikplanen skal understøtte en effektiv infrastruktur, sikre regionale stiforbindelser og fremme en bæredygtig transportsektor.
Rudersdal Kommune vil med trafikplanen bidrage til en sammenhængende og konkurrencedygtig region med en høj intern mobilitet.
-
Udvikling i det samlede trafikbillede og det moderne samfund er komplekst og stiller store krav til vores infrastruktur. Vi skal fortsat følge den teknologiske udvikling, så vi er med til at understøtte innovative, intelligente, bæredygtige og økonomisk effektive transportløsninger.
Derfor arbejder vi fx med indsatser, der åbner op for nye muligheder og potentialer i brugen af data og digital infrastruktur i byrummet og på vores veje.
-
Planstrategien tager udgangspunkt i kommunens overordnede vision om at være landets bedste bokommune.
Kommuneplanen indeholder derfor en række målsætninger, retningslinjer og generelle rammer til brug for den kommunale trafikplanlægning.
De væsentligste elementer er:
Trafik
Kommuneplanen indeholder et selvstændigt tema om trafik, hvor vi redegør for veje, trafikstier, rekreative stier og den kollektive trafik i kommunen.
Parkeringsnormer
Kommuneplanen indeholder forskellige retningslinjer og generelle rammer for, hvor mange parkeringspladser der skal udlægges til forskellige former for arealanvendelse. Fx forskellige boligformer, erhvervsformål og offentlige institutioner.
Kommuneplanens parkeringsnormer er typisk udmøntet i konkrete lokalplaner eller byplanvedtægter for det enkelte lokalområde.
Stationsnærhed
Som en del af den overordnede planlægning i hovedstadsregionen afkaster stationerne i Holte, Birkerød, Skodsborg og Vedbæk en stationsnærhedszone.
Centerstruktur
Rudersdal Kommune består af en række bycentre af forskellig størrelse. Det fremgår af såvel planstrategien som kommuneplanen, at den eksisterende struktur og hierarki skal bevares.
Den trafikale tilgængelighed understøtter detailhandlen i bycentrene, så vi kan opretholde en lokal detailhandelsforsyning.
Støj
Kommuneplanen indeholder redegørelse og retningslinjer for forebyggelse af støj, herunder støj fra veje og jernbaner. Kommuneplanen indeholder derudover bl.a. et kort som angiver arealer med risiko for støjbelastning fra trafik.
-
Nedenfor er listet en række ønsker til forskellige tiltag/projekter, der ikke kan rummes af eksisterende puljer, men kræver særskilte bevillinger:
- Sandbjergvej 3,3 km cykelbaner på strækningen mellem Gøngehusvej og Henriksholm
- Gl. Holtevej 0,7 km cykelsti fra byzone til Gøngehusvej
- Nærumgårdsvej cykelsti fra Skodsborgvej til Ravnholm Skole (afd. Nærum)
- Attemosevej cykelsti på strækningen mellem Søllerødvej og Kong Valdemarsvej
- Parcelvej 1,0 km cykelsti fra kommunegrænsen til Dronninggårds Allé
- Hørsholm Kongevej cykelsti på strækningen
- Søndervangen cykelsti på strækningen mellem Hovedgaden og Bistrupvej, samt mellem Toftebakken og Kongevejen
- Vester Paradisvej 1,0 km delt sti på strækningen mellem Borgmester Schneiders Vej og Rudersdalsvej
- Krogholmsgårdsvej cykelsti på strækningen
- Egebækvej 1,0 km cykelsti i stedet for cykelbane på sydsiden
- Øverødvej bredere cykelstier mellem Øverød og Gl. Holte
- Birkerød Idrætscentrer etablering af rampe ved tunnel.
-
På Vejdirektoratets hjemmeside, kan du få vist forskellige trafiktællinger:
- Antal køretøjer per døgn
- Hastighed
- Antal cykler per døgn
- Antal lastbiler per døgn