Hop til hovedindhold
TEMA

Valg af medlemmer til Handicaprådet fra 2026

Medlemmer af Handicaprådet udpeges for fire år ad gangen. Forslag til kandidater skal sendes inden den 8. december 2025.

Der skal vælges et nyt Handicapråd. Handicaprådet fungerer for en fireårig periode, som følger kommunalbestyrelsens valgperiode. 

Forslag til kandidater fra lokale foreninger 

Handicaprådet består af otte medlemmer. Ét af de otte medlemmer bliver udpeget af kommunalbestyrelsen efter indstilling fra lokale foreninger uden for Danske Handicaporganisationer. 

Kommunalbestyrelsen opfordrer derfor interesserede lokale foreninger uden for Danske Handicaporganisationer til at indstille en kandidat til Handicaprådet og en personlig stedfortræder til kandidaten, som kan deltage i rådets møder, når det ordinære medlem er forhindret. 

Der skal ifølge ligestillingsloven indstilles både en kvinde og en mand som kandidat og som personlig stedfortræder.

Det er kun muligt at indstille personer, der bor i kommunen.

Send forslag inden d. 8. december 2025

Forslag til kandidater til Handicaprådet skal sendes inden d. 8. december 2025 på mail til Social Myndighed og Rådgivning, SocialMyndOgRaadgiv@rudersdal.dk .

Hvis flere lokale foreninger foreslår kandidater, vil vi sende en liste med forslagene ud til foreningerne, som herefter i fællesskab bedes indstille én kandidat og én personlig stedfortræder til Handicaprådet. 

Mere information 

Du kan finde mere information om Handicaprådet på www.rudersdal.dk/andreraadogudvalg. Du kan også henvende dig til Handicaprådets sekretariat på e-mail handicapraad@rudersdal.dk.