Hop til hovedindhold

Boligerne i Dag- og Botilbud Gefion

Botilbuddet i Dag- og Botilbud Gefion er for borgere over 18 år, der har autismespektrum-forstyrrelse. Det består af 28 lejligheder, som er samlet i fire moderne huse og to renoverede huse. Boligerne ligger i Birkerød i et naturskønt område ud til marker.

Dag- og Botilbud Gefion

Karpevænget 1 A-D
3460 Birkerød
E-mail: gefion@rudersdal.dk
tlf. 46 11 34 60

Om boligerne i Dag- og Botilbud Gefion

  • I boligerne bor borgere over 18 år, der har autismespektrum-forstyrrelse. Alderssammensætningen spænder vidt, men der bor en del unge i botilbuddet.

  • Botilbuddet består af 24 etværelses lejligheder, en villa med 3 borgere og en villa med 1 borger .

    24 af lejlighederne er indrettet i moderne bygninger, der er opført i 1999. Lejlighederne består af et værelse på ca. 30 m² med eget bad, toilet, terrasse eller altan. Lejlighederne er samlet i fire huse med hver seks lejligheder. Der er fælles vaskeri og lyse køkken-alrum.

    3 lejligheder er etableret i en villa, hvor værelserne er fra 20-30 m² med eget bad og toilet. 

    1 lejlighed på 68 m² er etableret i en anden villa. lejligheden her har ligeledes eget bad og toilet samt egen have. 

    Gefions dagtilbud ligger i umiddelbar tilknytning til boligerne.

     

  • Aktiviteterne i boligerne foregår i fritiden.

    Vi går mange ture i naturen omkring os. Vi har også egne busser, som vi benytter til ture om aftenen og i weekenden. Nogle gange kører vi ind til Birkerød eller Holte for at handle, andre gange tager vi på et café-besøg, en tur i svømmehallen eller på biblioteket.

    Vi bruger også dagtilbuddets lokaler til aktiviteter om eftermiddagen og i weekenderne. Tilbuddet har sanserum, it-café og gymnastiksal, som vi kan benytte.

    Herudover er der aftenklub to gange om ugen med musik og bevægelse samt naturoplevelser. Fredag aften er caféaften.

  • Boligerne er til borgere over 18 år, som har autismespektrum-forstyrrelser. For at komme til at bo i Gefion, skal du søge om det i din kommune.

Boligerne i Dag- og Botilbud Gefion

  • I Gefion har vi fokus på at hverdagen forløber struktureret og forudsigelig. For at skabe trygge rammer omkring valgsituationer i løbet af dagen anvender vi bl.a. forskellige former for visualisering af dagens aktiviteter, visuelle arbejdssystemer og andre hjælpemidler.

    Vi lægger vægt på at beboeren får mest muligt ansvar for sit eget liv. Derfor deltager alle i praktiske opgaver som fx madlavning, tøjvask, oprydning og rengøring. Beboeren kan få hjælp og støtte til både sociale og praktiske forhold, som fx rengøring og tøjvask, madlavning, besøg hos tandlægen, indkøb eller udvidelse af sit sociale netværk m.m. 

    Selvom autisme er et livslangt handicap, bliver der arbejdet ud fra at mennesker med autisme både kan få et rigt og tilfredsstillende liv. Herudover er der fokus på en faglig praksis der støtter og respekterer den enkeltes individualitet, udvikling og selvbestemmelse

     

  • Pårørenderådet repræsenterer beboernes interesser og medvirker til en løbende dialog med Botilbud Gefions ledelse om tilrettelæggelse af hverdagen, retningslinjer for kostplaner, arbejdsrutiner, aktiviteter m.m.

    Pårørenderådet vælges af og blandt de pårørende til Botilbud Gefions beboere. Der er valg til pårørenderådet en gang om året.

    Læs mere om de skriftelige retningslinjer for samarbejde i Rudersdal Kommune her:

    Skriftelige retningslinjer for samarbejde

  • Lovgrundlag

    Lov om social service § 108 (kap. 20)